ØL om EU-udspil: »En kæmpe sejr for økologien«

EU-Kommissionen er på vej med en ny vækststrategi, der sigter mod at omstille EU til CO2-neutralt, bæredygtigt samfund med en konkurrencedygtig økonomi frem mod 2050. Og virkemidlerne i oplægget er langt hen ad vejen i tråd med den økologiske tankegang, pointerer Sybille Kyed, der er landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening.

»Politisk er der mange stærke signaler om, at vi skal finde en ny måde at indrette vores landbrug på. Det er vi i Økologisk Landsforening glade for. Økologien er formuleret som en reaktion på det landbrug, der udviklede sig efter 2. Verdenskrig godt hjulpet på vej af EU’s landbrugspolitik med fokus på produktion af fødevarer, effektivitet, omkostningsbesparelse. Med signalet i finansloven, klimaloven, etablering af en multifunktionel jordfordelingsfond og senest EU Kommissionens europæiske grønne pagt, så er der lagt op til, at tage fat på den systemomlægning, som vi peger på med økologien,« siger hun i en kommentar til udspillet fra EU-Kommissionen.

Udspillet er en integreret del af den nuværende kommissions strategi for gennemførelse af FN’s 2030-dagsorden og målene for bæredygtig udvikling samt de øvrige prioriteter, som Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, fremlagde i sine politiske retningslinjer. 

Kommissionen vil som led i den grønne pagt sætte bæredygtighed og borgernes velfærd i centrum for den økonomiske politik og målene for bæredygtig udvikling i centrum for EU’s politiske beslutninger og tiltag.

Den europæiske grønne pagt rummer flere elementer, som hver især skal bidrage til et mere bæredygtigt Europa. Et af disse elementer hedder: 'Fra jord til bord: etableringen af et retfærdigt, sundt og miljøvenligt fødevaresystem'. 

I løbet af foråret fremlægger kommissionen sin fra jord til bord-strategi, som skal dække alle faser i fødevarekæden og bane vejen for udarbejdelse af en mere bæredygtig fødevarepolitik. 

Om dette element skriver kommissionen i sit udspil:

'Europæiske fødevarer er kendt for at være sikre, nærende og af høj kvalitet. De bør nu også sætte den globale standard for bæredygtighed. Selv om omstillingen til mere bæredygtige systemer er gået i gang, er det fortsat en udfordring at brødføde den hurtigt voksende verdensbefolkning ud fra de nuværende produktionsmønstre. Fødevareproduktionen resulterer stadig i luft-, vand- og jordforurening, bidrager til tab af biodiversitet og klimaændringer og forbruger for store mængder naturressourcer, samtidig med at store mængder fødevarer går tabt. Desuden bidrager ernæring af lav kvalitet til fedme og sygdomme som for eksempel kræft'.

Kommissionen understreger, at nye teknologier og videnskabelige opdagelser kombineret med en øget bevidsthed i befolkningen og øget efterspørgsel efter bæredygtige fødevarer vil være til gavn for alle interessenter.

Landbrugere spiller en central rolle i omstillingen. Kommissionens forslag om en fælles landbrugspolitik for 2021-2027 indebærer derfor, at mindst 40 pct. af den fælles landbrugspolitiks samlede budget skal bidrage til klimaindsatsen.

Kommissionen vil arbejde sammen med Europa-Parlamentet og Rådet om som minimum at fastsætte dette ambitionsniveau i forslagene. Og det fremgår af udspillet, at kommissionen vil sikre, at disse strategiske planer vurderes i forhold til robuste klima- og miljøkriterier.

'Disse planer vil føre til anvendelsen af mere bæredygtige praksisser såsom præcisionsjordbrug, økologisk landbrug, agroøkologi, skovlandbrug og strengere dyrevelfærdsstandarder. Idet fokus flyttes fra overholdelse til performance vil foranstaltninger såsom økoordninger belønne landbrugere for bedre miljø- og klimaforanstaltninger, herunder forvaltning og lagring af CO₂ i jordbunden og forbedret forvaltning af næringsstoffer med henblik på at forbedre vandkvaliteten og reducere emissionerne', skriver Kommissionen i udspillet.

De strategiske planer omhandler også et ønske om væsentlig reduktion i brugen af og risikoen ved kemiske sprøjtegifte samt brugen af gødningsstoffer og antibiotika i landbruget. Kommissionen vil på baggrund af dialog med interessenterne kortlægge de foranstaltninger, herunder lovgivningsmæssige, der skal tilvejebringe disse reduktioner. Og en af virkemidlerne bliver de økologiske landbrug:

'Andelen af økologisk landbrug i Europa skal (…) øges. EU er nødt til at udvikle innovative måder at beskytte høsten mod skadedyr og sygdomme og overveje, hvilken rolle nye, innovative teknikker til forbedring af fødevaresystemets bæredygtighed potentielt kan spille i denne forbindelse, samtidig med at det sikres, at disse teknikker er sikre', skriver Kommissionen.

Sybille Kyed, som i snart 25 år i Økologisk Landsforening har arbejdet for at forbedre økologiens produktionsbetingelser i EU-lovgivningen, er ikke upåvirket af de nye toner fra EU.

»I over 30 år har de økologiske landmænd med afsæt i de fire økologiske principper arbejdet ud fra et ønske om at producere fødevarer i et bæredygtigt produktionssystem, som ikke belaster natur, vandmiljø eller menneskers sundhed. Det er derfor en kæmpe sejr for økologien, at EU-Kommissionen nu indarbejder den økologiske produktion som et virkemiddel for at nå målsætningerne for klima og bæredygtighed, og ovenikøbet selv formulerer behovet for et ændret produktionsmønster, hvis vi skal brødføde en voksende verdensbefolkning,« siger Sybille Kyed.

Med Kommissionens grønne udspil, og en ny Cap, som tager fat på at omlægge noget af den passive støtte til miljø- og klimaleverancer, og hvis vi er heldige også giver plads til ØL’s såkaldte bruttoarealmodel, der er en anden mærkesag fra Økologisk Landsforenings hånd, ser Sybille Kyed frem til det kommende år:

»2020 kan blive starten på en ny spændende tid for økologien,« spår hun.