Kemikalier koster billioner: Ny rapport viser, at samfundet taber stort på at fastholde sin brug af pesticider og PFAS

Verdens brug af syntetiske kemikalier er eksploderet siden Anden Verdenskrig, og det vurderes, at der nu er flere end 350.000 kemikalier på det globale marked.

Mange af dem bruges i fødevareproduktionen, men de har dog den bagside, at de er giftige for miljøet og vores sundhed, og disse miljø- og sundhedsomkostninger løber op i adskillige billioner kroner hvert eneste år. Skærer vi drastisk ned på brugen og forbyder de mest giftige stoffer, vil der både ses en forbedring af folkesundheden og være en enorm økonomisk gevinst at hente for verdenssamfundet - også selvom det på kort sigt kan koste noget at afskaffe midlerne.

Det er konklusionen i en ny rapport udarbejdet forskere fra bl.a. britiske og amerikanske universiteter. Arbejdet blev ledet af virksomheden Systemiq, som samarbejder med organisationer og virksomheder om at opfylde FN's verdensmål for bæredygtig udvikling.

"Verden må virkelig vågne op og gøre noget ved den kemiske forurening. Jeg vil påstå, at problemet med kemisk forurening er lige så alvorligt som problemet med klimaforandringer," siger professor i global folkesundhed ved Boston College Philip Landrigan, som bidrog til rapporten, i et interview med The Guardian.

Fire hovedgrupper af kemikalier

Rapporten zoomer ind på fire hovedgrupper af kemikalier, som er udbredte i vores fødevaresystem: pesticider, ftalater, bisphenoler og PFAS. Den vurderer, at de samlet set fører til årlige omkostninger på op mod ca. 19 billioner kr., ca. 2-3 pct. af det globale BNP, i form af sygdom, nedsat fertilitet og miljøskader - og vi kan allerede i dag med kendte løsninger reducere disse omkostninger med 70 pct.

"De sundhedsskader, som giftige kemikalier forårsager, rammer på flere måder, og de største problemer ses med udviklingsforstyrrelser, for tidlig død uanset årsag, stofskiftesygdomme og kredsløbssygdomme. Tilsammen påvirker disse eksponeringer flere organer og biologiske processer og skaber systemiske og uundgåelige sundhedsbelastninger," skriver forfatterne i rapporten.

Ftalater og bisphenoler indgår typisk i mademballage og handsker brugt i tilberedningen af mad, PFAS bruges i belægninger på f.eks. stegepander og fedtafvisende papir, og pesticider anvendes på landbrugsmarkerne. Alle fire grupper inkluderer kemikalier, som er mistænkte for at være hormonforstyrrende, kræftfremkaldende, forårsage fødselsskader, sænke IQ'en og føre til overvægt.

Færre fødsler

Ifølge rapporten kan der de næste 75 år være ca. 575 mio. færre fødsler verden over, end der ellers kunne have været, hvis vi fortsætter med at være så eksponerede for kemikalierne som nu. Omtrent halvdelen af dette fald i antal fødsler kan afhjælpes ved fertilitetsbehandlinger, men de vil så til gengæld koste samfundet op mod 500 mia. kr. årligt.

"Den kemiske produktion og forbruget skaber i øjeblikket private overskud for virksomheder, samtidig med at det påfører folkesundheden og økosystemerne offentlige omkostninger. For at rette op på denne ubalance er der behov for klare, forudsigelige signaler fra regeringer, finansverdenen og forbrugerne, som tilskyder industrien til at sate på sikkerhed og bæredygtighed," skriver forfatterne.

Philip Landrigan siger til The Guardian, at han har observeret et fald i udbredelsen af smitsomme sygdomme og dødsfald forårsaget af dem - til gengæld er der sket en "utrolig stigning" i forekomsten af ikke-smitsomme sygdomme, og han anser eksponeringen for utallige af disse stoffer som en væsentlig årsag. Han er allermest bekymret for de kemikalier, som hæmmer udviklingen af hjernen og dermed sænker børns IQ.

Han frygter desuden, at de kemikalier, som rapporten har undersøgt, kun er toppen af isbjerget.

"Det, der skræmmer mig mest, er de tusindvis af kemikalier, som vi alle udsættes for hver dag, og som vi ikke ved noget om. Og indtil et af dem forårsager noget åbenlyst, som f.eks. at børn fødes med manglende lemmer, vil vi fortsætte med at udsætte os selv for dem uden at tænke over det," siger han til The Guardian.

Landbruget har låst sig selv fast

I landbruget er der i dag skabt et system, som har gjort landmændene afhængige af pesticiderne - rapporten betegner det som en lock-in-effekt: Landmændene har begrænsede incitamenter til at reducere deres brug af sprøjtegifte, fordi deres udbytter og indtægter er bundet op på input-tunge systemer, så det er risikabelt at ændre praksis. Samtidig er mange landbrugsrådgivningstjenester ofte knyttet til salg af pesticider.

Men det er paradoksalt nok alt sammen ved at underminere hele verdens fødevaresystem, da kemikalierne påvirker både jordens mikrober og frugtbarhed, forurener vandet og svækker biodiversiteten, advarer rapporten.

Ifølge dens beregninger kan man i EU og Brasilien allerede med nuværende tilgængelige løsninger - som bl.a. økologisk landbrugsdrift - reducere brugen af pesticider med op mod 80 pct. I EU vil det koste 26.000 dollars per ton reduktion - til gengæld vil det koste 739.000 dollars per ton, man IKKE reducerer, i afledte skader.

Det vil kræve systemiske ændringer, nye regler og helt andre forretningsmodeller at kunne gøre branchen fri af sin afhængighed af pesticider, for lige nu prioriterer den kortsigtede overskud frem for langsigtede resultater, der både gavner sundheden og omgivelserne, lyder det.

"En reduktion af afhængigheden af pesticider vil medføre fordele, der rækker langt ud over de skader, man også undgår. Et fald i kræft, stofskiftesygdomme og neuroudviklingsforstyrrelser vil lette byrden for menneskers sundhed. Den økologiske modstandsdygtighed vil blive styrket, når bestøvere og naturlige skadedyrsbekæmpere kommer sig, hvilket vil reducere det langsigtede skadedyrstryk. Jordens sundhed vil blive forbedret, hvilket vil øge kulstofbinding og medføre sidegevinster for klimaet og biodiversiteten gennem regenerative metoder," skriver forfatterne.

"Beviserne er tydelige: At gøre intet er den dyreste løsning."