En billionregning venter os, hvis vi ikke stopper PFAS-forureningen
Det bliver dyrt for samfundet, hvis vi ikke stopper vores PFAS-forurening. Hvis man alene satser på at rense forurenet drikkevand uden at hindre yderligere forurening, kan regningen overstige 1.000 mia. euro frem mod 2040.
En ny rapport fra EU-Kommissionen anslår, at forureningen med PFAS – de såkaldte “evighedskemikalier” – kan koste det europæiske samfund omkring 440 mia. euro, ca. 3,3 billioner kr., frem mod 2050, hvis vi fortsætter forureningen som hidtil uden indgriben.
PFAS (per- og polyfluorerede alkylstoffer) er en stor gruppe menneskeskabte kemikalier, der anvendes i alt fra tekstiler, pesticider og fødevareemballage til brandskum og industriproduktion. Stofferne er ekstremt svære at nedbryde i naturen og ophobes derfor både i miljøet og i menneskekroppen.
Rapporten bygger på opdaterede data og en forbedret metode og giver ifølge Kommissionen et konservativt estimat. Sundhedsomkostningerne omfatter kun en håndfuld af de PFAS-stoffer, der allerede er reguleret, selv om der findes tusindvis af varianter. De reelle omkostninger vurderes derfor at være betydeligt højere.
Forebyggelse billigere end oprydning
Ifølge rapporten vil en indsats for at standse udledningerne ved kilden inden 2040 kunne spare samfundet omkring 110 mia. euro. Omvendt anslås det, at hvis man alene satser på at rense forurenet drikkevand, kan regningen overstige 1.000 mia. euro.
Fordi PFAS kan forblive i miljøet og i kroppen i årtier – også efter at udledningerne er stoppet - fremhæver rapporten, at tidlig regulering er afgørende for at begrænse både sundheds- og miljøomkostninger på langt sigt.
Særligt udsatte grupper er ifølge analysen nyfødte, børn, borgere der bor tæt på forurenede områder samt medarbejdere på forurenede lokaliteter.
EU’s miljøkommissær Jessika Roswall kalder sagen en topprioritet:
"At skabe klarhed om PFAS ved at forbyde det i forbrugerprodukter er en topprioritet for både borgere og virksomheder. Derfor er det en absolut prioritet for mig at arbejde med dette og inddrage alle relevante interessenter. Forbrugerne er bekymrede, og det er med rette. Denne undersøgelse understreger, at det haster med at handle."
Kommissionen peger på, at resultaterne skal indgå i de igangværende drøftelser om yderligere regulering, herunder oprydning, reduktion af udledninger ved kilden, overvågning og forskningsbehov.
Allerede flere forbud i EU
EU har allerede forbudt en række af de mest skadelige PFAS-stoffer, herunder PFOS, PFOA, PFHxS og langkædede PFCAs. I 2024 blev PFHxA og beslægtede stoffer forbudt i bl.a. tekstiler, fødevareemballage, kosmetik og visse typer brandskum. Fra oktober 2025 indføres der gradvise forbud mod PFAS i brandslukningsskum – en af de væsentlige kilder til udledning.
Med det reviderede drikkevandsdirektiv er medlemslandene samtidig forpligtede til at overvåge PFAS-niveauer i drikkevandet i forhold til nye EU-grænseværdier.
Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) arbejder aktuelt med en vurdering af et forslag om en bred, generel begrænsning af PFAS i EU. Vurderingen forventes færdig ved udgangen af 2026, hvorefter Kommissionen vil fremlægge sit konkrete forslag.
Parallelt har EU i juli 2025 vedtaget en handlingsplan for kemikalieindustrien, der skal understøtte udfasningen af PFAS og udviklingen af alternativer i centrale industrielle anvendelser.
Det betyder dog ikke, at alle PFAS-stoffer nødvendigvis bliver helt forbudt. Et universelt forbud tygger EU fortsat på.