Annonce
Annonce
De 90 agrarøkonom-elever, som deltog i inspirationsdagen på Godsbanen i Aarhus, fik lidt at tænke over, og de har nu en måned til at udvikle en forretningsplan inden for landbrug, gartneri eller skovbrug, som kan realiseres for en mio. kr. Foto: Mikkel Vognæs
Eleverne er nødt til at tænke i alternative baner
Mange nyudklækkede agrarøkonomer drømmer om at stå i spidsen for et stort landbrug, men studieopgaven 'I gang for 1 million', som i dag er en fast del af pensum skal vise de sturende, at der findes en anden vej.
"Vi vil forsøge at inspirere eleverne til at udtænke et koncept for en virksomhed, som kan etableres, uden at de skal præstere 20 pct. til udbetalingen på et stort landbrug," siger Jens Peter Hermansen, projektleder i Økologisk Landsforening, da han i dag på Godsbanen i Aarhus præsenterede ca. 90 agrarøkonom-elever for rammerne for opgaven.
"Vi vil gerne være med til at åbne deres horisont og fortælle dem, hvad de professionelle samarbejdspartnere i det næste led forventer, og det er ikke nok bare at få en tosset ide," uddyber Jens Peter Hermansen.
Der er ingen krav om, at løsningerne skal være økologiske, men erfaringerne fra tidligere år viser, at langt de fleste elever udtænker et økologisk eller biodynamisk koncept, da det typisk giver en bedre bundlinje.
I gang for 1 million bliver gennemført i et samarbejde mellem de fem landbrugsskoler, som tilbyder agraruddannelsen, Økologisk Landsforening og tre legatgivere
Tanken bag er at åbne elevernes øjne for, at man ikke nødvendigvis behøver at gældsætte sig mange år ind i fremtiden for at etablere sin egen landbrugsvirksomhed. Har man den rigtige ide, er det ifølge Jens Peter Hermansen muligt at komme langt for en mio. kr., og han håber, at han igen i år modtager en regn af bæredygtige forretningsplaner, som viser, at fremtidens fødevareproducenter er klar til at søge nye spændende veje, som ikke kun handler om størst mulig produktion til den laveste pris.
"Drømmen om at drive en stor landbrugsvirksomhed bliver ofte bremset af kravet om, at landmanden skal skaffe 20 pct. af egenkapitalen," siger Jens Peter Hermansen.
Han oplyser, at erfaringerne fra tidligere år viser, at den snævre økonomiske ramme bag opgaven får kreativiteten til at blomstre, og det er nødvendigt, når øvelsen går ud på at lave en bæredygtig forretningsplan for en mio. kr., som skal være lige til at realisere som plug and play.
Nogle vælger typisk at tænke i ny forarbejdning af kendte råvarer eller udvikling af nye salgskanaler, men Jens Peter Hermansen håber også at se helt nye ideer.
Tre vinder-projekter får hver 10.000 kr
-
Projektopgaven, som agrarøkonom-eleverne skal løse i løbet af den kommende måned, går ud på, at de skal lave en realistisk og realiserbar forretningsplan for en virksomhed, som kun har en mio. kr. til rådighed.
-
Når opgaven er afleveret senest 9. oktober i år, vil landbrugsskolerne vurdere dem og give eleverne en tilbage¬melding. Skolen sender derefter alle projekter, inkl. bedømmel¬ser og kommentarer til Økologisk Landsforening, hvor den endelige bedømmelse sker.
-
Det foregår via et dommerpanel bestående af repræsentanter for uddannelse, råd-givning, forskning, finansiering, detail og professionelle køkkener samt Økologisk Landsforening, som sammen udvælger de tre bedste projekter.
-
Der er 10.000 kr. til hvert vinderprojekt.
-
Legatgiverne er Nordea. Danish Agro og Promilleafgiftsfonden.
Landbrugssskolerne tæller:
- Asmild Kloster
- Dalum
- Lundbæk
- Bygholm
- Gråsten
Rammerne for opgaven er specificeret i 15 punkter
Blandt de vigtigste punkter er en grundig beskrivelse af selve forretningsidéen med fokus på hvilken vare eller serviceydelse der skal sælges, og hvilke kompetencer det kræver at producere dem.
Eleverne skal desuden udarbejde realistiske budgetter og lave en markedsanalyse, samt en beskrivelse af kunderne og hvilken markedsføring der er nødvendig for at nå ud til dem.
Endelig skal de redegøre for bæredygtighed og de miljømæssige aspekter ved produktionen samt udarbejde en SWOT-analyse af virksomheden.
Flere artikler fra samme sektion
Det er næsten lige blevet reddet, men nu er Det Økologiske Spisemærke igen i farezonen
Spisemærket, der angiver et køkkens andel af økologi, blev sidste år reddet på målstregen. Socialdemokratiet sagde, at det var vigtigt for partiet. Alligevel er mærket nu igen i fare for at forsvinde, da regeringen ikke har prioriteret at finde midler til det.
Skolemad er på finansloven
Danmark følger nu i sporet på en række andre lande og vil afprøve en ordning med offentligt finansieret skolemad. Det er dog ikke alle folkeskoleelever, der i første omgang bliver en del af forsøget.
EU er tæt på at udskyde lov, der skal forhindre skovrydning
EU's varslede anti-skovrydningslov skal træde i kraft inden nytår, men nu vil et flertal have udskudt loven, og Ministerrådet bakker op. Desuden vil et flertal ændre det oprindelige lovforslag, men modstandere frygter, at det vil skabe et smuthul.