Dyreetisk Råd kritiserer den konventionelle griseproduktion: Flere forhold er uacceptable

Trods årtiers handlingsplaner, lovstramninger og politiske aftaler er der fortsat alvorlige problemer i dansk svineproduktion. Det fastslår Det Dyreetiske Råd i en ny udtalelse, der kalder på en grundlæggende nytænkning af produktionssystemet.

Et af de markante kritikpunkter er de såkaldte kassestier, hvor søer fikseres i dagevis omkring faring. Rådet beskriver, hvordan søer under naturlige forhold bygger rede og passer deres grise i fri bevægelighed, men i de fleste danske stalde kan søerne knap tage et skridt frem eller tilbage, og deres kontakt med pattegrisene er stærkt begrænset.

Ifølge rådet betyder fikseringen, at søerne forhindres i at udføre basale instinkter som redebygning og yngelpleje. Samtidig øges risikoen for sår og skader, når dyrene konstant er i kontakt med gulv og metalbøjler. Rådet anerkender, at fikseringen kan reducere pattegrisedødeligheden, men henviser til forskning, som peger på, at dødeligheden ved produktioner, hvor soen kan bevæge sig frit i stier kan nedbringes til samme niveau, hvis blot stierne er store nok.

Dødeligheden er også tæt forbundet med det store kuld, som søerne er fremavlet til at få, og det er endnu et punkt, som rådet krisierer: I årtier har fokus været på at øge kuldstørrelse, vækst og fodereffektivitet. Konsekvensen er, at mange søer føder flere grise, end de kan passe, hvilket fører til høj pattegrisedødelighed og udbredt brug af ammesøer. Rådet finder det direkte uacceptabelt, "når den målrettede avl alene anvendes til at manipulere dyrenes biologi for at tilgodese menneskers interesser i forhold til en mere effektiv animalsk produktion, og hvis dette sker på bekostning af dyrenes velfærd."

Rutinemæssige indgreb fortsætter trods forbud

Et tredje centralt kritikpunkt er de mange operative indgreb. Over 95 pct. af alle pattegrise halekuperes, selv om rutinemæssig kupering er ulovlig. Samtidig kastreres hangrise fortsat kirurgisk, ofte af hensyn til eksportmarkedernes krav.

"Alle Rådets medlemmer er enige om, at operative indgreb, der fungerer som kompensation for utilstrækkelige opstaldningsforhold, ikke er acceptable. Dette gælder særligt i forhold til halekupering, der trods forbud stadig udføres på langt de fleste grise, i stedet for at rette op på de forhold som dyrene holdes under," fremgår det af udtalelsen.

Også forholdene for slagtesvin kritiseres. Grisene har kun ret til få kvadratmeter, selv tæt på slagtevægt, og rådet vurderer, at de gældende minimumskrav til plads og berigelse ikke tilgodeser grisenes behov for motion, sociale interaktioner og undersøgende adfærd.”

Det Dyreetiske Råd kritiserer desuden den høje andel af lovovertrædelser i branchen. Kontroller har gentagne gange afsløret manglende halm, ulovlig halekupering og uhensigtsmæssige opstaldningsforhold. Ifølge rådet svækker det tilliden til hele erhvervet, når lovgivningen både er for lempelig og samtidig ikke bliver håndhævet effektivt.

NGO’er: Et etisk kollaps

Dyrenes Beskyttelse kalder situationen en katastrofe:

“Det er forfærdeligt for dyrene med en lovgivning så lempelig, at de reelt ingen beskyttelse har. Og når den lovgivning så ikke engang overholdes, er det jo en dyrevelfærdsmæssig katastrofe. Svineproduktionen er et etisk kollaps,” siger Birgitte Iversen Damm, ph.d. og chefkonsulent for landbrugsdyr.

Dyrenes Beskyttelse nævner i en pressemeddelelse, at 25.000 pattegrise dør hver dag i Danmark, at flere end 150.000 søer dør utidigt hvert år, og at et slagtesvin på 100 kg kun har ret til 0,65 m² plads i stalden.

Hos World Animal Protection kaldes rådets rapport for et nødvendigt wake-up call:

"Dyreetisk Råd er generelt uhyre grundigt og altid yderst sober og faktuel, så når det konkluderer, at dansk svineproduktion ganske enkelt må nytænkes, og at en væsentlig del af svineindustrien ‘har glemt’, at dyrene er levende sansende væsener, så bør alle alarmklokker ringe,” siger Pernille Fraas Johnsen, seniorrådgiver og ph.d. i dyreadfærd. Hun har tidligere selv siddet i Dyreetisk Råd.

Hun tilføjer: “Den måde, de konventionelle grise holdes på, er under al kritik. Det er uansvarligt og gammeldags, og der er i den grad brug for både nytænkning og hurtig handling.”

Landbruget: Vi er allerede i gang

Hos Landbrug & Fødevarer mener man, at Dyreetisk Råd adresserer problemer, som branchen allerede arbejder på at løse:

“Anbefalingerne om løse søer, flere grise med hele haler og øget pattegriseoverlevelse er i tråd med erhvervets egen vision for dansk griseproduktion, og implementeringen på staldgangen er i fuld gang,” skriver H.C. Gæmelke, formand for sektor gris, i en kommentar til dr.dk.

Han fremhæver, at der er sat initiativer i gang, så producenter med hele haler kompenseres økonomisk, og at målrettet avl har øget pattegriseoverlevelsen de seneste år.

Ifølge Dyreetisk Råd kan hverken markedskræfter eller erhverv alene løfte opgaven. Det kræver politisk handling.

Fødevareminister Jacob Jensen (V) mener, at nye krav helst bør indføres på EU-niveau, for at undgå at produktionen flytter til udlandet:

“Vi er ikke i mål endnu, men den politisk brede dyrevelfærdsaftale markerer et stort skridt i den rigtige retning,” siger han til dr.dk.

Det Dyreetiske Råd afslutter sin udtalelse med en appel til både forbrugere og aftagere: Hvis flere vælger produkter fra systemer med højere dyrevelfærd, kan det være med til at presse udviklingen i en ny retning.