Det er ikke kun i luften: Også forurening af jord og vand fører til hjerte-karsygdomme, advarer forskere

Det er efterhånden almindeligt kendt, at luftforurening spiller en rolle i forekomsten af hjerte-karsygdomme. Nu viser mere og mere forskning imidlertid også, at forurening af jord og vand kan øge risikoen for hjerte-karsygdomme.

I et nyt review-studie udgivet i Nature Reviews Cardiology anslår et forskerhold, at sygdomme relateret til kemisk forurening af jord, vand og luft med bl.a. pesticider og tungmetaller forårsager ni millioner for tidlige dødsfald om året.

Det svarer til 16 pct. af alle globale dødsfald, og halvdelen af disse dødsfald er en konsekvens af hjerte-karsygdomme. Vandforurening er især knyttet til en øget risiko for spædbørnsdødelighed.

Luftforurening står for størstedelen af disse dødsfald, men jord- og vandforurening spiller stadig væsentlig rolle. Forskerne har ikke sat et konkret tal på, hvor mange dødsfald forurening af vand og jord årligt medfører, da der kan være overlappende faktorer bag, især fra luftforurening, men deres gennemgang af studier viser, at befolkninger, der er udsat for høje niveauer af jord- og vandforurening, ofte har højere forekomster af hjerte-karsygdomme og andre helbredsproblemer.

Kombinationen af eksponeringsdata og sundhedsstatistikker giver dermed forskerne grundlag for at påvise en forbindelse mellem forurening og sundhedsproblemer, selv uden nøjagtige tal for dødsfald.

"Jordforurening er en meget mindre synlig fare for menneskers sundhed end beskidt luft. Men der er stadig flere beviser for, at forurenende stoffer i jord og vand kan skade hjerte-karsundheden gennem en række centrale mekanismer, som er blevet identificeret til at spille en nøglerolle i den aterosklerotiske proces (åreforkalkning, red.), såsom betændelse i blodkarrene, øget oxidativt stress, men også forstyrrelse af kroppens naturlige ur, der forårsager vaskulær (endotelial) dysfunktion, som kan føre til indledning eller udvikling af aterosklerotisk sygdom," lyder det i en fælles udtalelse fra de to hovedforfattere bag undersøgelsen, professor Thomas Münzel og professor Andreas Daiber, leder af forskningsgruppen for molekylær kardiologi på kardiologisk afdeling på University Medical Mainz.

Rammer de fattigere lande hårdest

Forureningen rammer mennesker i alle globale regioner, skriver forskerne, men over 90 pct. af tilfældene forekommer i udviklingslande og nyligt industrialiserede lande med høje niveauer af kemisk jord- og vandforurening på grund af industrielle processer, landbrugets brug af pesticider og dårlig forvaltning af byaffald.

Thomas Münzel påpeger, at review-studiets fund bør ses som en opfordring til, at kardiologer begynder at tage højde for miljøfaktorer, der kan påvirke deres patienters risiko.

I en kommentar til Økonu.dk skriver Thomas Münzel, at efter hans vurdering kan en udbredelse af økologisk landbrug være en strategi til at reducere risikoen for hjerte-karsygdomme, men at der endnu ikke er lavet studier på området.

Alene i Europa er der registreret omkring 2,8 mio. forurenede områder – de såkaldte 'brownfield sites' – som ofte har ukendt ejerskab, hvilket komplicerer oprydningen. Eksperter vurderer, at det faktiske antal af forurenede steder er langt højere, afhængigt af hvilke aktiviteter der tælles med.

EU's grønne plan

Alle former for miljøforringelse, herunder jord-, vand- og luftforurening luftforurening, klimaforandringer og udryddelse af arter udgør en alvorlig trussel mod de menneskelige samfunds bæredygtighed, skriver forskerne i studiet og nævner derfor vigtigheden i, at vi får tacklet forureningen ved hjælp af fx bedre vandfiltrering, luftkvalitetsstyring og god landbrugspraksis.

De peger i den forbindelse på EU's målsætning om CO₂-neutralitet i 2050 som en faktor, der vil reducere forureningen betydeligt og ikke kun lette byrden af hjerte-karsygdomme, men også gavne økosystemerne. I en pressemeddelelse fra Max Planck Institute for Chemistry står der således:

"Fremme af bæredygtigt bydesign, reduktion af brugen af skadelige pesticider og forbedring af miljøreglerne på verdensplan er også afgørende for at tackle årsagerne til jord- og vandforurening. Disse foranstaltninger beskytter ikke kun økosystemerne, men også folkesundheden, især ved at reducere forekomsten af hjerte-karsygdomme forårsaget af forurening."

Studiet viser også, at de potentielle farer ved forurenet luftbåret støv bliver mere udtalte. Omkring 770.000 årlige dødsfald forbundet med hjerte-karsygdomme kan tilskrives støvforurening, og det tal bliver sandsynligvis højere i fremtiden:

"Desværre forudsiger klimamodellerne, at dette luftbårne støv vil stige markant, og at luftkvaliteten vil blive forringet, efterhånden som planeten bliver varmere," siger professor dr. Jos Lelieveld fra Max Planck Institute for Chemistry.

For at tage hånd om den stigende forurening har Europa-Kommissionen iværksat en handlingsplan som en del af den europæiske Green Deal. Frem mod 2030 sigter den efter at forbedre luftkvaliteten og reducere luftforureningsrelaterede dødsfald med 55 pct., reducere plastikaffaldet i havene med 50 pct. og mindske mikroplastik i miljøet med 30 pct. Jordens kvalitet skal også forbedres ved at reducere brugen af pesticider og forhindre næringsstoftab.