Den grønne trepart er blevet enig om en klimaafgift - og økologerne er ikke glemt

Efter fem måneders forhandlinger kunne den grønne trepart mandag aften fremlægge sin aftale for en fremtidig CO₂e-afgift i landbruget.

Afgiften bliver indfaset fra 2030, hvor et ton CO₂e vil koste 300 kr. per ton og i 2035 ender på 750 kr. per ton.

I aftaleteksten er der indlagt et bundfradrag på 60 pct. til alle landmænd, der tager klimavirkemidler i brug, hvilket betyder, at den reelle udgift per ton CO₂e begynder på 120 kr. og slutter på 300 kr. i 2035.

Provenuet i 2030-31 fra afgiften knyttet til husdyr tilbageføres til investeringer i bl.a. klimateknologi, grønne tiltag og produktionsomstilling målrettet de landbrugere, der rammes hårdest af afgiften.

Afgiften rummer desuden et genbesøg, der gør, at den ikke nødvendigvis stiger efter 2032. Først skal man vurdere, om der er tilpas mange virkemidler, om konkurrenceevnen påvirkes, og så skal der kigges på indfrielse af erhvervets klimamålsætninger, og om der er en EU-regulering på vej.

Det kan dog komme til at se anderledes ud for økologerne. I aftaleteksten står nemlig, at parterne er enige om, at afgiften ikke må fortrænge den økologiske produktion, da den er »en vigtig brik i den grønne omstilling af landbruget og i fremme af dyrevelfærd«.

Derfor vil regeringen gennemføre en analyse af effekterne på den økologiske landbrugsproduktion, og på baggrund af den vil der kunne tages stilling til, om basissatsen for økologisk arealtilskud skal justeres inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik med henblik på at modvirke evt. negative effekter fra en CO₂e-afgift.

Tilfredshed og skuffelse

I Økologisk Landsforening (ØL) glæder man sig over, at der er tænkt på økologerne, og i det hele taget at der nu omsider er kommet klarhed om afgiften. Til gengæld er der utilfredshed med aftalens udformning, bl.a. at afgiften opkræves via Skatteministeriet frem for at blive indarbejdet i landbrugsstøtten. Det gør det sværere at udbrede afgiftsmodellen til andre EU-lande, mener ØL’s landbrugs- og fødevarepolitiske chef, Sybille Kyed, som også kritiserer, at man i aftalen lægger meget vægt på teknologiske løsninger. Parterne har aftalt at bruge ca. 10 mia. kr. frem mod 2045 på teknologi:

»Samlet set er det en aftale, der har alt for meget fokus på ny teknologi frem for at gribe chancen for en nødvendig grøn omstilling - en pris som betales af både dyr og natur. Aftalen mangler derudover realisme i sit europæiske udsyn, både i forhold til anvendelsen af landbrugsstøtten, og når den på forhastet grundlag konkluderer, at landbruget kan omfattes af EU’s fælles kvotehandelssystem.«

For Danmarks Naturfredningsforening, der i modsætning til ØL var en del af treparten, var økologien netop noget af det, man kæmpede for, fortalte præsident Maria Reumert Gjerding.

»Det vigtigste fokus for os har hele tiden været den langsigtede omstilling af landbruget og en plan for målrettet arealudtag, ligesom det også har været vigtigt at sikre en afgiftsmodel, som ikke stiller økologien ringere. Det er overordnet lykkedes, men jeg medgiver, at afgiften er langt fra vores udgangspunkt og derfor et svært kompromis,« siger hun.

Historisk omlægning af landskabet

Da aftalen blev præsenteret på et hasteindkaldt pressemøde, var alle parter fra treparten repræsenteret, og flere af dem lagde vægt på, at aftalen betyder en historisk omlægning af det danske landskab. Den dækker nemlig ikke kun over klimaet, men har også til hensigt at forbedre vores vandmiljø, beskytte grundvandet, få genskabt noget af vores tabte natur og hjælpe biodiversiteten. Her kan økologien også bidrage positivt, nævner aftaleteksten.

»Vi kan præsentere grundlaget for en historisk stor omstilling af Danmarkskortet,« sagde økonomiminister Stephanie Lose (V), da hun præsenterede aftalen.

»Vi kommer til at se mere skov, mere natur og et bedre vandmiljø, men stadig med god plads til en solid dansk fødevareproduktion på robuste arealer. Vi vil se, at noget af den jord, der er blevet inddraget til landbruget, går tilbage til enge, ådale og moser, og vi vil se bidrag til miljøet, vandmiljøet, klimaet og biodiversiteten. Samtidig med at vi ser den udvikling, vil vi stadig give gode rammer for dansk landbrug, som med virkemidler og teknologi vil kunne nedbringe sin CO₂-belastning,« fortsatte hun.

Parterne har afsat 40 mia. kr. til en grøn arealfond, der skal opkøbe jord, som kan udlægges til natur - og det skal ske strategisk, så arealerne hjælper med at opfylde flere formål på én gang. Frem mod 2045 skal der rejses 250.000 ha skov, og inden 2032 skal der udtages 140.000 ha kulstofrige lavbundsjorde inkl. randarealer. Det svarer til et areal ca. otte gange Falsters størrelse.

Kritik af arealforvaltningen

Allerede i år skal der igangsættes strategisk opkøb af jord bl.a. med henblik på kvælstofreduktioner og jordfordeling, og investeringerne skal samtænkes med det økologiske landbrug.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) kritiserede måden, som vi har forvalte vores arealer på.

»Alt skulle opdyrkes, og vandløb skulle rettes ud. Vi glemte bare at se på naturen, fjordene, biodiversiteten og drikkevandet. Nu har vi resultatet lige foran os: 109 fjorde og kystområder, hvoraf kun fem er i god økologisk tilstand. Resten er i dårlig tilstand. Derfor er vi nødt til at tage meget, meget grundigt fat og regulere hårdt - meget hårdere end nu - og hjælpe med at komme ud af den usunde måde, som vi har forvaltet dette land på,« sagde han.

Nogle af parterne indrømmede, at der havde været kriser undervejs i forhandlingerne, men den balance man fandt, glæder fødevareminister Jacob Jensen (V):

»Med aftalen lægges langsigtede, stabile og fremadrettede spor ud, så næste generation af unge progressive landmænd også får muligheder for at komme ind i erhvervet,« sagde han ved præsentationen.