Avisen Økologisk Landbrugs død kommer ikke bag på dens grundlægger og mangeårige redaktør

Faldende annonceindtægter, stigende udgifter til distribution og strategiske overvejelser er medvirkende årsager til, at nummer 711 blev den sidste udgave af Økologisk Landsforenings avis. Fremover vil foreningen opprioritere formidlingen af daglige nyheder, fagligt stof og debat om den økologiske fødevareproduktion via nyhedssiden Økologisk Nu.

I forbindelse med overgangen fra papiravis til ren digital formidling har redaktionen besøgt avisens tidligere redaktør og grundlægger Gustav Bech Jensen.

Han har stor forståelse for, at Økologisk Landsforening dropper papiret for at koncentrere kræfterne om at udnytte de muligheder, der følger med den digitale nyhedsformidling.

Skrivemaskine under armen

Digitale nyheder var ikke en mulighed, da han, 35 år gammel, i 1988 troppede op hos Lotte Møller Jensen med en skrivemaskine under armen.

Hun var sekretær for Landsforeningen Økologisk Jordbrug (LØJ), som var forløberen for Økologisk Landsforening. Hun drev LØJ fra et kontor i sit hjem i en lille landsby nord for Aarhus, men for at gøre økologerne mere synlige havde LØJ-bestyrelsen ansat Gustav Bech Jensen som foreningens første lønnede kommunikationsmedarbejder og redaktør.

Gustav Bech Jensen var mange år tidligere droppet ud af journalistuddannelsen, da han ikke fik en praktikplads på Information, som var og stadig er hans helt store forbillede som en uafhængig avis, der altid holder den journalistiske fane højt.

Intense diskussioner

I dag er Gustav Bech Jensen 72 år, og han har lagt et lille udvalg af de første numre af Økologisk Jordbrug frem på spisebordet mellem kaffekopperne i hjemmet, der er opført i den natursmukke Aarhus Ådal syd for Aarhus.

Her bor han sammen med miljøjournalisten og tidligere DR-medarbejder Ulla Skovsbøl. De blev kærester tilbage i start-80’erne, da de begge arbejdede på Søgård Andelslandbrug. De var begge optaget af de nye strømninger blandt de unge andelshavere, som drømte om en fødevareproduktion, der var mere i pagt med naturen.

»Vi var med i hele økologiens udviklingsfase. Der var ikke ret meget viden om økologi i avisens første år, hvor bladet var det første medie, som systematisk indsamlede viden fra hele den økologiske sektor. Det er en position, som er blevet umulig at få i dag, hvor økologien er blevet mere mainstream,« siger Gustav Bech Jensen.

Han får stadig ild i øjnene, når han tager en tur ned ad Memory Lane og mindes de intense diskussioner, når redaktionen holdt møde i værelset i hans kollektiv i Aarhus eller mellem de forskellige grupperinger af mere eller mindre idealistiske og halvrebelske landmænd, som udgjorde den økologiske opposition til det etablerede landbrug.

Nordens førende øko-avis

Der var masser at skrive om. Økologien oplevede næsten konstant fremgang under hans vagt, og for at få historierne bredt ud sendte avisen ved hver udgivelse en pressemeddelelse om tophistorien til Ritzau og en række aviser, hvilket gav mange omtaler.

»Det var en tid, hvor der blev diskuteret sindssygt meget, og noget af det mest revolutionerende var måske, at landmændene pålagde sig selv restriktioner, fordi de mente, at det var den rigtige vej at gå.«

Som en del af avisens frivillige redaktionsgruppe bidrog Ulla Skovsbøl med mange artikler i avisens første år, mens hun uddannede sig til journalist. Avisen skrev historier om udviklingen af fælles avlsregler, behovet for alternative ejerformer i landbruget og lanceringen af nye økologiske produkter.

På det tidspunkt var der ingen digitale medier. Hvis man ville følge med i udviklingen af den spirende økologi, måtte man derfor læse avisen, som i løbet af få år udviklede sig til Nordens førende økologiske medie.

»Vi leverede også artikler til andre nordiske blade, og i takt med at avisen blev mere professionel, fik vi flere abonnenter og annonceindtægter. Alle pengene røg i avisens kasse. Så man kan sige, at vi hev os selv op ved håret, og avisen fik råd til at ansætte journalister; en, der skrev om det faglige landbrugsstof, og en, der skrev om markedet.«

Redaktør med mange roller

Antallet af abonnenter voksede i takt med økologiens fremmarch, og Gustav havde mange kasketter på, når han tog telefonen.

»Jeg var både redaktør, journalist og annoncesælger,« fortæller han.

Computere var ikke særligt udbredte, og de første artikler blev skrevet på en elektrisk skrivemaskine og afleveret på papir til Datagraf, som selv tastede teksten ind som fotosats.

Men hvis der er noget, som kan konkurrere med tempoet i strukturudviklingen i dansk landbrug, må det være den teknologiske udvikling, og Gustav Bech Jensen valgte ret hurtigt at investere i en computer og noget så moderne som et ”pocket-modem”, så teksten kunne sendes til trykkeriet via telefonnettet.

Redaktionel frihed

I de første mange år havde bladet en udpræget grad af redaktionel frihed. Når økonomien var stram, ville Gustav Bech Jensen hellere gå ned i tid frem for at bede foreningen om flere penge og risikere at blive udsat for politisk styring.

Han finder det helt legitimt, at en organisation vil promovere sine holdninger, men i alle sine år som redaktør insisterede han på, at journalistikken skulle prioriteres efter nyhedskriterierne og tage mere hensyn til læsernes interesser end organisationens. Det er afgørende for troværdigheden.

»Og vi havde jo selv sat meget ind på at etablere og udvikle avisen. Vi kom med penge, friske kræfter, kunnen og kompetencer. Og så er det rent principielt: Hvis man er ansvarshavende, har man ansvaret for det, der står i bladet, og så kan det ikke nytte, at man er underlagt andres interessevaretagelse, uanset hvor gode deres intentioner måtte være,« siger Gustav Bech Jensen og fortsætter:

»Jeg har sikkert været skideirriterende, men det, der optog mig, var at skrive for læserne. Hvis der var højere dødelighed blandt de økologiske høns, så skulle vi skrive det, og vi skulle undersøge, hvad der var årsagerne til dødeligheden, og hvordan økologerne kunne nedbringe den.«

Som en kommentar til avisens lukning, skriver Økologisk Landsforenings tidligere formand Knud Erik Sørensen på Facebook:

»Det var en stor fornøjelse at samarbejde med jer. Gustav og jeg var ikke altid enige om, hvad avisen burde skrive om, men det var jo ham, der bestemte i den afdeling. Jeg håber, at ØL er bevidst om, at mange vil savne papirudgaven.« 

De første på nettet

Økologisk Landbrug blev ifølge Gustav Bech Jensens det første danske landbrugsmedie, som lancerede nyheder på nettet. Det skete via hjemmesiden Økoweb, der blev drevet af journalisten Michael Borgen, som også leverede mange artikler til avisen i dens første leveår. Avisen havde nogenlunde fundet sin nuværende form, da Gustav Bech Jensen efter 20 år som redaktør i 2008 valgte at forlade Økologisk Landsforening.

Siden har han selv drevet to grønne nyhedssites. OrganicToday.dk, som han måtte lukke efter et hacker­angreb, og GreenUpdate, som han fortsat er redaktør på, og som bringer artikler om klima, natur, økologi, mad, landbrug og grøn omstilling.

Derfor kender han alle fordelene ved digital formidling frem for papiravisen, som i dag fremstår som en både langsommelig og dyr kommunikationskanal. Udfordringen for Økologisk Landsforening kan efter hans vurdering blive at få trukket alle avisens læsere med over i det digitale univers, hvor der er hård kamp om opmærksomheden. Her er det en kæmpe fordel, at et webmedie hurtigt kan agere på de aktuelle dagsordener.

Global nyhed om økologers sædkvalitet

Hvis Gustav Bech Jensen kun må fremhæve én enkelt historie, behøver han ikke lang betænkningstid.

»Det må være, da vi første gang fik en historie i de store internationale medier, da vi i 1994 skrev, at mænd, der spiser økologisk, har en markant bedre sædkvalitet end danske mænd i almindelighed.«

Artiklen var baseret på en undersøgelse, som blev lavet af Arbejdsmedicinsk Klinik i Aarhus og blev omtalt i The Lancet. Det var læge Annette Abel, der stod for indsamling af sædprøver i forbindelse med Økologisk Landsforenings generalforsamling i 1994, hvor hovedparten af de mandlige deltagere sagde ja til at levere en sædprøve til et mobilt laboratorium.

»Resultatet viste, at sædprøverne fra øko-mændene indeholdt dobbelt så mange levedygtige sædceller som en sammenlignelig gruppe, og via Ritzau og det store britiske nyhedsbureau Reuters blev historien spredt til medier på den anden side af kloden,« siger Gustav Bech Jensen.

Historien førte til, at der senere blev lavet en større og mere videnskabelig undersøgelse, som dog ikke nåede frem til de samme opløftende data om økologernes fertilitet.

»Jeg husker også en note fra avisen om en meget ung Mette Frederiksen, som på daværende tidspunkt var fødevareordfører for Socialdemokratiet. Hun sagde, at hele landbruget burde omlægges til økologi.«

Tror du ikke, at hun har glemt det?

»Ja, men måske skal I minde hende om det.«