Antibiotikaforbruget i dansk griseproduktion stiger igen

Dyrenes Beskyttelse råder griseproducenter til at overveje økologien, som har et markant lavere forbrug af antibiotika. Samme anbefaling kom Det Etiske Råd med sidste år.

18. november 2026
Læsetid: 5 minutter
Grise i en stald - en gris bider i en tremme
Den danske griseproduktion bruger næsten 75 ton antibiotika hvert år. Arkivfoto: Colourbox

Antibiotikaresistens er en af de absolut største trusler mod folkesundheden, og derfor skal brugen af antibiotika holdes på et minimum.

Det gælder også for husdyrproduktionen, som står for ca. 70 pct. af verdens antibiotikaforbrug. Herhjemme har der i flere år været fokus på at nedbringe brugen af antibiotika i landbruget. Bl.a. indførte politikerne i 2010 en gult kort-ordning, som skulle ramme griseproducenter, der brugte for meget antibiotika i forhold til de fastsatte grænseværdier.

I de efterfølgende år faldt forbruget markant, men den tendens knækkede omkring 2021, og forbruget har de seneste tre år ligget væsentligt over niveauet før 2021.

Forbruget af antibiotika i den danske svineproduktion steg med 2,03 pct. i 2025, så der nu bliver brugt 74,88 ton til grise årligt. Det viser nye data fra Danmap, som er Danmarks nationale overvågningsprogram for forbrug af antibiotika og forekomst af antibiotikaresistens.

"Det er både foruroligende og skuffende, at erhvervet fortsat ikke har forstået alvoren. Mens risikoen for antibiotikaresistens vokser og vokser i hele samfundet, fortsætter den danske svineproduktion med at svigte på målsætningerne og tilmed øge forbruget. Det kalder på, at myndighederne strammer grænseværdierne og skærper kontrollen, men vigtigst af alt en markant omlægning af produktionsforholdene," siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse, i en pressemeddelelse.

Målet blev ikke indfriet

I 2018 blev der sat et politisk mål om at nedbringe antibiotikaforbruget i svineproduktionen med otte pct. Målet skulle være indfriet inden 2024, men da det ikke lykkedes, blev det gennem fødevare- og veterinæraftalen udskudt til 2027. Siden er det kun gået den forkerte vej, så forbruget nu er højere end i 2018, da målet blev sat.

En af grundene til, at forbruget atter stiger, er formentlig, at man har udfaset medicinsk zink og ikke har kunnet finde et præparat, som kan erstatte zink 1:1. Men grundlæggende bør husdyrsystemet laves helt om, for det bør slet ikke være nødvendigt at skulle behandle dyr så ofte, mener Britta Riis.

Hun peger på, at søerne er presset af avlsmålene, som medfører, at de får for mange og for skrøbelige pattegrise, og at disse tages fra soen for tidligt, hvilket kan give dem såkaldt fravænningsdiarré. De fravænnede grise er også den gruppe, der får mest antibiotika. I 2025 fik fravænnede grise 43,75 ton antibiotika ifølge Danmap. 

"Det er himmelråbende, at industrien på den ene side selv har skabt en produktion, hvor dyrene bliver syge, for så derefter at påberåbe nødvendigheden af antibiotika af hensyn til dyrevelfærd. Hvis dyrevelfærd virkelig betød noget for dem, så sørgede de for at holde dyrene under ordentlige forhold," siger Britta Riis.

I Danmaps rapport bliver årsagerne til stigningen tilskrevet forbuddet mod medicinsk zink og EU-kravet om, at dyrlæger skal følge den behandlingslængde, der står i indlægssedlen, og dermed ikke længere må afkorte en behandlingsperiode, selvom de vurderer, at dyret er blevet rask.

Anbefaler økologi

Danmap opgør ikke særskilt forbrug for økologiske og konventionelle bedrifter, men ifølge Det Etiske Råd er økologernes forbrug syv pct. af, hvad de konventionelles er.

Sidste år anbefalede Det Etiske Råd derfor den konventionelle branche at omlægge "i retning af den økologiske produktionsform".

"Når dyr holdes under forhold, der gør dem syge, og antibiotika bruges som kompensation, er der tale om en etisk problematisk produktionsform," sagde Ida Donkin, næstformand i Det Etiske Råd, dengang.

"Vi bør ikke etisk acceptere, at fødevaresektoren med den ene hånd selv skaber et kunstigt stort behov for at bruge antibiotika - for så med den anden hånd at påberåbe sig hensynet til dyrevelfærd som etisk påskud for at bruge antibiotika som et middel, til at løse et problem man selv har skabt. Vi siger ikke, at der ikke skal bruges antibiotika til dyr. Men vi er stærkt imod, at antibiotika bruges som løsning på et selvskabt problem. Det er simpelthen ikke en etisk forsvarlig måde at disponere vores begrænsede økologiske råderum," fastslog hun.

Også Dyrenes Beskyttelse råder producenterne til at omlægge til økologi.

Økologisk Nu arbejder på en kommentar fra Landbrug & Fødevarer.