Flere partier melder sig klar til opgør med landbrugsstøtten, som vi kender den

Flere spidskandidater til Europa-Parlamentsvalget er klar til et opgør med den direkte landbrugsstøtte, der siden en støtteomlægning i 1992 er blevet uddelt til landbrugere, ud fra hvor mange hektar landbrugsjord de har.

I stedet skal støtten gøres betinget af, hvilke miljø-, natur- og klimagavnlige tiltag man implementerer på sin bedrift.

Det mener bl.a. Moderaternes spidskandidat Stine Bosse.

I et skriftligt svar til AgriWatch skriver hun, at den direkte hektarstøtte skal være udfaset senest i 2034.

Både SF, Enhedslisten, De Radikale, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet giver lignende meldinger til AgriWatch; den direkte støtte skal udfases til fordel for klimakrav.

Konservative ønsker også en omlægning af støtten, så den belønner grøn omstilling, men spidskandidat Niels Flemming Hansen afviser samtidig over for AgriWatch, at den direkte støtte skal afvikles.

Liberal Alliances Henrik Dahl mener grundlæggende, at landbrugsstøtten skal udfases helt, mens Venstres Morten Løkkegaard forudser, at udfasningen vil skulle ske på sigt - han sætter dog ingen tidshorisont på.

Økologisk Landsforening (ØL) har længe talt for at omlægge støtten, så den gives for grønne tiltag frem for antallet af hektar.

"Tiden er rendt fra at give en flad arealstøtte. Landbrugsbudgettet må fremadrettet bruges til at betale landbruget for at levere på klima, natur, vandmiljø, rent drikkevand og dyrevelfærd. Her og nu vil støtten kunne hjælpe den uafvendelige omstilling på vej, og på længere sigt skal støtten måske skifte navn til betaling for sikring af natur i det åbne land," foreslår landbrugs- og fødevarepolitisk chef i ØL Sybille Kyed.

Udgør en tredjedel af budgettet

I år 2022 blev der brugt 40,51 mia. euro på EU's landbrugsstøtte, hvilket omfatter de markedsrelaterede udgifter og den direkte hektarstøtte. De samlede udgifter på landbrugsområdet var på 55,34 mia. euro og udgør en tredjedel af EU's samlede budget.

Heraf modtog Danmark knap 803 mio. euro svarende til 2 pct. af det samlede støttebeløb, og de 10 pct. landmænd med den største indtjening modtager 23 pct. af støtten til heltidslandbrug.

EU-Kommissionen har derfor foreslået at sætte et loft over, hvor mange penge en enkelt landmand kan modtage i EU-tilskud. Loftet skulle være 100.000 euro, svarende til ca. 745.000 kr. per landbrug.

Nogle af kritikpunkterne af den direkte landbrugsstøtte er, at den gives passivt - det vil sige, uden at der stilles særlige krav om tiltag, der gavner det øvrige samfund. Desuden bliver støtten kritiseret af mindre landbrugere for at være konkurrenceforvridende; jo større man er, desto mere støtte modtager man. De senere år er der da også sket en udvikling mod færre, men stadigt større landbrug.

Landbrug & Fødevarer (L&F) afviser dog, at støtten er årsagen til strukturudviklingen.

"Det er ikke vores vurdering, at det er landbrugsstøtten, der driver strukturudviklingen. Det er alle mulige andre forhold, der gør det," siger Niels Lindberg Madsen, EU-politisk chef i L&F, til dr.dk.

Spørgsmålet er dog, om der overhovedet er råd til at bevare arealstøtten, hvis Ukraine skal blive medlem af EU. Her er landbruget så stort, at det vil lægge beslag på op mod 29 pct. af den direkte landbrugsstøtte. Det viser en beregning, som agroøkonom Jens A. Munch har foretaget for AgriWatch.

I den forbindelse udtalte han til mediet, at man må forvente, "at der bliver nødt til at ske forandringer i landbrugspolitikken og niveauet af de direkte betalinger”.

Sybille Kyed vurderer også, at udsigten til at optage Ukraine i EU vil betyde en revidering af landbrugsstøtten:

"Det lægger yderligere pres på at gennemføre en ændring, som de facto er en afvikling af en flad arealstøtte."