Annonce

Annonce

En flok hanekyllinger står i en plastbakke

Tyskland og Frankrig er blandt de EU-lande, der har indført forbud mod aflivning af daggamle hanekyllinger i ægproduktionen - dog med visse undtagelser. De ønsker forbuddet udbredt til hele EU. Foto: Colourbox

Aktivister demonstrerer med døde hanekyllinger foran politikere

Dyreværnsforeningen Anima vil have forbudt den rutinemæssige aflivning af hanekyllinger i ægindustrien. Derfor demonstrerer foreningen nu foran Christiansborg.

Onsdag morgen har aktivister fra dyreværnsforeningen Anima stået over for hovedingangen til Christiansborg med døde hanekyllinger i hænderne. Det skete i protest mod den rutinemæssige aflivning af hanekyllinger i ægproduktionen.

Alene den danske ægindustri afliver ifølge Anima hvert år ca. 4,5 millioner nyudklækkede hanekyllinger, fordi industrien kun har brug for kyllinger af hunkøn (en tidl. opgørelse lyder på 3,2 mio.). Flere EU-lande, heriblandt Tyskland og Frankrig, har forbudt den rutinemæssige aflivning af hanekyllinger, og det er på tide, at Danmark følger trop, mener Anima:

"Vi vil have et forbud nu, og derfor står vi her i dag med rigtige hanekyllinger for at konfrontere politikerne og offentligheden med den barske virkelighed. Ved at synliggøre ofrene for en industri, som opererer med en ufattelig kynisme, håber vi at gøre et tilstrækkeligt stort indtryk," siger Mathias Madsen, kampagneleder hos Anima.

Anima har sendt mails til samtlige medlemmer af Folketinget og inviteret dem til at komme ud og se kyllingerne med egne øjne. Foreningen har desuden været i dialog med flere partier om problemstillingen, og i et svar til SF's dyrevelfærdsordfører, Carl Valentin, har fødevareminister Jacob Jensen (V) sagt, at han er klar til at undersøge problematikken i forbindelse med sine aktuelle overvejelser om tiltag på dyrevelfærdsområdet.

"Som samfund bør vi ikke tillade, at en industri sætter millioner af dyr i verden blot for at gasse dem ihjel samme dag og kassere dem. Det er dybt uetisk og et billede på, hvor afsporet industrilandbruget er i dag. Respekten for sansende, levende væsener må siges at ligge på et meget lille sted," udtaler Mathias Madsen, kampagneleder hos Anima.

Producent vil gerne finde en løsning

Årsagen til den systematiske aflivning er, at hanekyllinger ikke kan lægge æg og samtidig har en dårlig kødtilvækst, så det er ikke økonomisk rentabelt at opdrætte hanekyllingerne som slagtekyllinger.

Lars Bredahl, forperson for Æg- og Fjerkræudvalget i Økologisk Landsforening, har forståelse for Animas modstand mod aflivningen.

"Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det er en af økologiens ømme tæer, og jeg vil meget gerne finde en løsning på det, men jeg tvivler på, at det er det rigtige at lave et forbud lige nu. Vi økologer ville ønske, at vi kunne undgå den del af produktionen, så kyllingerne enten kunne få lov at leve videre på bæredygtig vis eller blive kønssorteret, inden de overhovedet bliver udklækket. Der er vi bare ikke endnu," siger Lars Bredahl og tilføjer:

"Forbrugerne skal også vide, at hvis hanekyllingen skal leve videre, så er det en omkostning, der skal betales gennem ægget, for den del af produktion vil være underskudsgivende - og det er fair nok, men så skal ægget kunne bære det."

Det Dyreetiske Råd har tidligere udtalt, at praksis med aflivningen er "etisk problematisk". Både Tyskland og Frankrig, som har forbudt metoden - dog med visse undtagelser - ønsker at få udbredt forbuddet i hele EU.

Forbuddet rejser dog andre dilemmaer, idet det har betydet, at mange hanekyllinger skal fragtes levende til eksempelvis Polen for at blive opdrættet, og da kødtilvæksten er lille, gør det klimabelastningen fra produktionen større. Kønssortering, så hanen slet ikke udklækkes, sker omkring dag ni alt efter teknologien, men flere i branchen har tidligere stillet spørgsmål ved, om fosteret faktisk er i stand til at føle smerte, da alle kropsdele er dannet efter 10 dage.

Flere artikler fra samme sektion

Treparten kaldes »en generationsaftale«, men det er bestemt ikke alle unge, der er enige i det

Den Grønne Ungdomsbevægelse kritiserer den grønne trepartsaftale for at tabe ungdommen på gulvet. Omvendt er de unge landmænd i LandboUngdom glade for, at aftalen endelig er sikret via et bredt forlig, og formanden er ikke skræmt over, at Danmark indtil videre går enegang på området - tværtimod.

18-11-2024 5 minutter Klima,   Miljø,   Politik

Lettet partileder efter aftale om grøn trepart: »Endelig får vores vandmiljø en fair chance«

Regeringen rykkede sig på kvælstofkravet, og dermed kunne den sammen med et bredt flertal i Folketinget nå til enighed om en grøn trepart efter ugers forsinkelse. Aftalen sikrer næsten én mia. nyplantede træer, skærpede kvælstofkrav til landbruget og ikke mindst en CO2-afgift. Men nogle af aftaleparterne udtrykte alligevel utilfredshed med dele af aftalen.

18-11-2024 5 minutter Miljø,   Klima,   Politik

Nye formuleringer i den grønne trepartsaftale giver Økologisk Landsforening fornyet håb

Den endelige trepartsaftale indeholder nogle formuleringer, som giver Økologisk Landsforening fornyet håb om, at økologerne måske ikke alligevel stilles dårligere end deres konventionelle kolleger, og at foreningens forslag til en klimaafgift kan blive til virkelighed.

18-11-2024 4 minutter Miljø,   Klima