Vi vil have et landbrug, vi er stolte over - ikke millioner af døde grise i stalde

DEBAT: Dyrevelfærdsloven er i sine intentioner rigtig god: Dyr skal behandles omsorgsfuldt og under hensyntagen til deres behov. Hvordan kan det så i praksis omsættes til, at man må halekupere, fiksere og avle grisene, så 10 millioner dør i staldene?

08. januar 2026
Læsetid: 4 minutter
Britta Riis er en del af et fast korps af blogskribenter, som løbende leverer indlæg til Økologisk Nu. Skribenterne dækker over organisationer og andre grønne stemmer, som debatterer grøn omstilling og vores fødevareproduktion generelt, herunder dyrevelfærd, klima, miljø og natur.

Året 2025 sluttede af med TV 2’s 'Hvem passer på grisene?'. En dokumentar, der én gang for alle bør punktere påstanden om, at de rammer, politikerne har sat for den konventionelle produktion, passer på grisene.

Endnu en gang har vi fået et indblik i fabriksstaldene, hvor millioner af grise lider under forhold, som sætter penge og effektivitet langt over dyrevelfærd. Denne gang hos landbrugets absolutte top, der sætter retningen for resten af industrien.  

Dokumentaren er endnu et klokkeklart bevis på, at vi skal omstille til økologisk produktion. Et ansvar som politikerne bør løfte gennem regler og støtteordninger, der får svineproducenterne i en retning af et landbrug, som alle danskere kan være stolte af.

Når jeg selv læser mig ned over ovenstående punkter, så er der en ting, jeg ikke kan lade være med at tænke: Hvor er dyrevelfærdsloven?

Udover syge og skadede dyr, så viser dokumentaren rigtig mange af de problemer, der er i den konventionelle produktion: Ingen plads, stressede dyr og en tilgang, der presser grænserne for, hvad et levende væsen kan klare. Kravene til økologien giver ikke en perfekt dyrevelfærd, men tåler dog dårligt en sammenligning til det konventionelle. Der er simpelthen så markante forbedringer i forholdene for dyrene:

  • Adgang til udearealer. Økologiske grise har adgang til udeareal hele deres liv og starter tilværelsen som pattegris med græs under klovene. I konventionelle systemer er grisene indendørs hele livet.

  • Ingen fiksering af søer. I økologien må søer ikke fikseres, men går frit omkring og plejer deres pattegrise, som de desuden bruger længere tid sammen med - til glæde for både pattegris og so. Jeg tror, de fleste kan forstå værdien af at være fri med sine unger fremfor at være fikseret mellem metalbøjler i ugevis.

  • Ingen halekupering. I økologien beholder grisene deres hale, mens det i konventionel produktion stadig er almindeligt at klippe haler af for at forhindre stressrelateret adfærd i trange stalde. 95 procent af de konventionelle grise halekuperes stadig, selvom det har været ulovligt at gøre rutinemæssigt i mere end 30 år.

  • Mere plads giver mindre stress. Økologiske grise har mere plads både inde og ude, hvilket reducerer konflikter, forbedrer sundheden og mindsker behovet for medicinsk behandling – hvilket også gavner menneskers sundhed.

Når jeg selv læser mig ned over ovenstående punkter, så er der en ting, jeg ikke kan lade være med at tænke: Hvor er dyrevelfærdsloven?

Loven er nemlig i sine intentioner rigtig god: Dyr skal behandles omsorgsfuldt og under hensyntagen til deres fysiologiske og adfærdsmæssige behov. Dyr skal beskyttes mod lidelse, smerte, angst, mén og ulempe.

Det kan læses allerede i de første tre paragraffer.

TV 2’s dokumentar bør en gang for alle tjene som en klokkeklar opfordring til handling.

Hvordan det i praksis kan omsættes til, at man må halekupere, fiksere og avle grisene, så 10 millioner dør i stalden, forstår jeg ikke. Hvordan de adfærdsmæssige og fysiologiske behov kan være opfyldt på 0,65 m2 i en stald uden rodemateriale, forstår jeg ligeledes ikke.

Vi har set forsider, hørt podcasts og set indslag og dokumentarer, hvor de tarvelige forhold forarger langt de fleste danskere. Det kan ikke affejes som brodne kar. Den konventionelle svineproduktion har spillet fallit med enorme konsekvenser for vores samfund – især dyrene.

TV 2’s dokumentar bør én gang for alle tjene som en klokkeklar opfordring til handling. Vores politikere bør tage konsekvensen af deres egen dyrevelfærdslov og belønne landmænd, der vælger dyrevelfærd frem for maksimal effektivitet.

Vi vil have et landbrug, danskerne er stolte over.