Annonce
Annonce
Landbruget, som det ser ud i dag, eksisterer helt sikkert ikke om 20 år. Mange af fremtidens landbrugsjob eksisterer slet ikke endnu. Foto: Colourbox
Vi skal ruste fremtiden til økologien
LEDER: At vores samfund står over for en massiv omstilling, er nok klart for de fleste. Det står bøjet i neon, at vi ikke kan fortsætte med den måde, vi forvalter vores ressourcer.
Vi skal forstå at tænke og arbejde i helheder. Kemien skal udfases, der skal i den grad fokuseres på biodiversitet, der skal være mere plads til natur, og vores produktions- og forbrugsmønstre skal ændres. Landskab og tallerken bliver med de kommende generationer forandret til ukendelighed.
På politisk niveau har vi med EU-Kommissionens Farm to Fork-strategi, der blev offentliggjort i maj, fået et politisk mål, som sigter mod, at 25 pct. af den europæiske landbrugsjord er økologisk i 2030. Vores eget mål i ØL hedder 30 pct. Vi står ikke alene med kravet om at ville forandre vores landskabsforvaltning, landbrug og fødevaresystem.
Vi har ikke alle svarene, men vi ved, at med økologien har vi taget et meget afgørende skridt ind i en tidsalder, som kræver nye kompetencer. Måske har vi slet ikke fantasi til at forestille os, hvordan fremtiden ser ud, hvilke teknologier vi bruger, eller hvilke kompetencer landbruget og fødevareverdenen har brug for.
Det kræver dog ingen fantasi at slå fast: Landbruget, som det ser ud i dag, eksisterer helt sikkert ikke om 20 år. Mange af fremtidens landbrugsjob eksisterer slet ikke endnu. Og det åbner en enestående mulighed for økologerne og vores evne til at tænke nyt og innovativt. Frem for kun at ruste os til fremtiden, kunne vi ruste fremtiden til det økologiske landbrug.
Helt naturligt kan vi jo begynde hos den kommende generation af landmænd og medarbejdere i landbruget. De, som drømmer om en fremtid i landbruget og de, der allerede er i gang med en landbrugsuddannelse. Det er dem, som skal sikre, at økologisk landbrug står stærkt og stærkere også om 20 år. Og det er dem, der skal overtage, når andre beslutter, at det er på tide at gå på pension.
Da det første hold elever startede på Den økologiske jordbrugsskole i 1982, havde jeg fornøjelsen af at tilrettelægge undervisningen i økologisk landbrug og undervise de første studerende på den daværende Landbohøjskole. En vigtig milepæl er, at mange landbrugsskoler tager økologien mere og mere til sig.
Når vi giver os tid til at lytte til de unge, kan vi høre, at de også tillægger klima og biodiversitet stor betydning for fremtidens landbrug. Spørgsmålet er så, hvordan det, de unge tænker og ønsker, også kan blive en del af deres uddannelse.
Det seneste år har Økologisk Landsforening i samarbejde med Landbrug & Fødevares Økologisektion udfordret landbrugsskolerne og landbrugsuddannelsesudvalget på at prioritere økologien helt op i undervisningen. Flere landbrugsskoler er i gang, nogle har endda økologisk demonstrationsdrift. Så det lysner forude, selvom det er et langt sejt træk.
Økologien byder ind med rigtig meget af det, som fremtiden efterspørger i forhold til bæredygtighed. Det skal de nysgerrige unge vide. Vi ønsker langt mere økologisk faglighed blandt underviserne på landbrugsskolerne, så de kan inspirere fremtiden og oversætte det abstrakte bæredygtighedsbegreb til praktiske handlinger på bedrifterne. Derudover foreslår vi, at økologi bliver forankret i relevante fag, at der kommer flere økologiske undervisningsmaterialer og flere aktive økologiske landmænd i skolernes bestyrelser, samt som ambassadører, der lukker stalddørene op og byder eleverne indenfor til temadage.
Så pilen til løsningen peger også hen mod os selv. Vi skal i kontakt med de unge ved at være aktive på skolerne, byde landbrugseleverne indenfor og formidle, hvad det er, vi gør, kan og vil. Økologiske landmænd skal gå forrest og tilbyde fagligt velfunderede praktikophold, hvor vi husker, at eleverne er der for at lære – ikke kun for at knokle. For de unge står klar til at modtage viden og se nye veje for landbruget. Vi, der allerede er der, er derfor vigtige retningsangivere for fremtiden.
Uden for skolerne står næste led i kæden klar til at modtage. De professionelle køkkener, som videreuddanner sig til at få mere økologi på menuen og opnå Det Økologiske Spisemærke, vil utvivlsomt økologien. Alene fra 2018 til 2019 steg salget af økologi til de professionelle køkkener med 15 pct.
Det samme gør sig gældende, når forbrugerne taler. Hvert år stiger økologi-andelen støt i de danske supermarkeder. Corona-månedernes påmindelser om verdens og tilværelsens skrøbelighed har kun øget efterspørgslen. Hver gang Økologisk Landsforening har et event med læring, strømmer familier til. De vil nemlig også økologien.
De økologiske landmænd er første led i fødekæden og turguider til fremtiden. Et væld af andre uddannelser kalder på en fornyelse, hvor økologiens helhedssyn medtænkes - fra folkeskolen til universiteterne. Så hvad venter vi på? Lad os ruste næste generation til økologien, for der bliver brug for den.
Flere artikler fra samme sektion
Merete Juhl stopper som direktør i Landbrug & Fødevarer, netop som den grønne trepart er faldet på plads
Landbrug & Fødevarer reorganiserer sin direktion, og formandskabet har i den forbindelse udpeget en ny adm. direktør. Det er uklart, om den afgående direktør selv har taget valget om at stoppe.
Økologisk Landsforening: Brugen af regenerativt landbrug som begreb kandiderer til greenwashing
DEBAT: Brugen af begrebet regenerativt jordbrug tenderer til greenwashing, når aktører bruger det i flæng med sprøjtegift. Syntetiske sprøjtegifte og kunstgødning er ikke forenelige med et regenerativt landbrug, der beskytter naturen, skriver forperson Michael Kjerkegaard.
Økologi giver en sikker effekt, men det økonomiske system er blindt for det
DEBAT: Jeg tror, vi alle her i Vesten er godt tilfredse med at leve i en markedsbaseret økonomi. Men det forekommer mig, der er en indlejret fejl, som vi ikke må være blinde for, og som Folketinget må tage ansvar for at løse.