Annonce
Annonce
Tidligere var det helt naturligt, at kød var en luksus – og der var for mange både en dag i ugen med suppe og en kødløs dag. Det er dyder, der skal i spil igen – både i bæredygtighedens og sundhedens tegn, skriver Michael Kjerkegaar i sin leder. Foto: Uffe Bregendahl
Vi skal finde de gamle dyder frem igen
LEDER: Der er efterhånden en bred enighed i samfundet om, at vi skal spise en langt mere plantebaseret kost. Vi, der har været længe i gamet, kan jo huske tilbage på en barndom, hvor kødet var en luksusvare.
Indimellem skal vi lige stoppe op og minde os selv om, hvor skønt et land, hvor rigt og velfungerende et samfund, vi har. Det bliver naturligvis værdsat af mange, men ofte bliver det til en selvfølgelighed, hvor vi gør, som vi plejer – fordi det giver sikkerhed, stabilitet og arbejdsglæde.
En arbejdsglæde, som får os til at føle, at vi bidrager til fællesskabet og til fremgang for fællesskabet. Denne følelse er vigtig, rigtig og en drivende kraft for mange.
Derfor tror jeg også, at det er grunden til, at der kommer rigtig mange holdninger og diskussioner i spil, når der sættes spørgsmålstegn ved disse grundholdninger og fælles opfattelser.
Vi har i Økologisk Landsforening været med til at udfordre grundholdninger og fælles opfattelser med rapporten Fra Foder til Føde II (FFTF II).
Den var tænkt som en konsekvensberegning på udfordringen om en klode i balance – altså en landbrugsproduktion inden for de planetære grænser – og et oplæg til debat om beregningerne og konsekvenserne. Nogle har naturligt nok slået sig på rapporten, og konsekvenserne for vores forening, kender vi. Der er nu tilbage at tage stilling til, hvordan vi arbejder herfra – det skal vi i bestyrelse og repræsentantskabet komme med et bud på.
De mange udspil fra Svarer-udvalget og alle de holdninger og indspil til ”Den grønne trepart”, der er i luften lige nu, skal finde et sted at lande. Kunne FFTF II – i en tilpasset form – danne landingsbane for en afbalanceret reform af landbrugspolitikken, så vi får rykket vores grundholdninger og fælles forståelser, i en bæredygtig retning?
Der er efterhånden en bred enighed i samfundet om, at vi skal spise en langt mere plantebaseret kost. Vi, der har været længe i gamet, kan jo huske tilbage på en barndom, hvor kødet var en luksusvare. Hvor maden på tallerkenen hovedsageligt bestod af kartofler og grønt – og hvor der ”kun” var to frikadeller pr. mand. Det var helt naturligt – og der var også både en dag i ugen med suppe og en kødløs dag. Det er dyder, der skal i spil igen – både i bæredygtighedens og sundhedens tegn.
I dag er det allerede virkelighed i mange offentlige køkkener og kantiner, som har taget den grønne tallerken til sig og serverer udsøgte retter med fokus på både smag, ernæring og sundhed.
Det er næsten en selvfølgelighed, at større arbejdspladser har gode velfungerende kantiner. Hvis vi vender blikket mod skolerne og mod madpakken i skoletasken – altså ser nærmere på den mad og ernæring, fremtidens generationer møder, hvilken opdragelse i madkultur finder vi så her?
Med øje for den større ulighed i samfundet, hvor de velstillede og veluddannede lever sundere og længere liv, har vi som samfund og som producenter af fødevarer et ansvar for at bane vejen for en sund madkultur for alle – og vi skal begynde allerede, mens børnene er små. Mange landspolitikere ønsker ikke at blande sig i spørgsmålet om gratis skolemad, med argumentet om at det er kommunernes beslutning. Min påstand er, at dette siges af politikere, der er velvidende om, at de fleste kommuner er så pressede på økonomien, at de ikke kan løfte den madkulturelle opgave.
Når politikerne unddrager sig dette ansvar, skabes stiltiende et samfund med større og større ulighed i sundhed, med den konsekvens at dele af befolkningen lever dårligere liv – og i sidste ende bliver dyrere for fællesskabet.
Økologien har vigtige mål for fællesskabets madkultur, som er beskrevet i de fire økologiske principper – måske særligt i sundheds- og retfærdighedsprincipperne, som adresserer, at økologi handler om at opretholde fysisk, mental, social og økologisk trivsel.
Derfor er det vores opgave at stoppe op og minde os selv om, at det, vi skal bidrage til, er fortsat fremgang for fællesskabet både nu og i fremtiden.
Flere artikler fra samme sektion
Merete Juhl stopper som direktør i Landbrug & Fødevarer, netop som den grønne trepart er faldet på plads
Landbrug & Fødevarer reorganiserer sin direktion, og formandskabet har i den forbindelse udpeget en ny adm. direktør. Det er uklart, om den afgående direktør selv har taget valget om at stoppe.
Økologisk Landsforening: Brugen af regenerativt landbrug som begreb kandiderer til greenwashing
DEBAT: Brugen af begrebet regenerativt jordbrug tenderer til greenwashing, når aktører bruger det i flæng med sprøjtegift. Syntetiske sprøjtegifte og kunstgødning er ikke forenelige med et regenerativt landbrug, der beskytter naturen, skriver forperson Michael Kjerkegaard.
Økologi giver en sikker effekt, men det økonomiske system er blindt for det
DEBAT: Jeg tror, vi alle her i Vesten er godt tilfredse med at leve i en markedsbaseret økonomi. Men det forekommer mig, der er en indlejret fejl, som vi ikke må være blinde for, og som Folketinget må tage ansvar for at løse.