Til jer, der endnu ikke har læst rapporten 'Fra Foder til Føde'

Af Sten Dissing, mælkeproducent og næstforperson i Økologisk Landsforening

Kære (øko)kolleger,

Dette er mest til jer, der ikke fik læst rapporten 'Fra Foder til Føde ll' (FFTF ll), men dog har nået at læse alle de andres overskrifter om den. Det har jeg talt med en del af jer om.

FFTF ll blev - af os i Økologisk Landsforening og otte andre organisationer - lavet som et visionskatalog for med den økologiske værktøjskasse at give de politikere, vi har valgt, idéer til løsninger på både de nationale og internationale aftaler vi som land har tiltrådt. FN's 1,5 graders mål, EU's vandrammedirektiv, målet om biodiversitet, osv. Når Økologisk Landsforening er med, er det fordi økologien som metode (ikke selve regelsættet) er vigtig. Uden os kunne der blot havde stået bæredygtigt, skånsomt, regenerativt. Alle begreber, som er i økologien, men ret fluffy.

Så til spørgsmålene:

"Hvorfor vil I udrydde alle husdyrene?"

Det vil vi ikke foreslå, men blot at de alle skal have lige så gode forhold, som dine økologiske dyr har i dag. Når alle dyr skal ud i det fri og respekteres som levende og sansene væsner, kan vi ikke have så mange dyr som i dag. Men der bliver plads til mange flere dyr under økologiske forhold end nu. De har deres livsvigtige plads i fødevaresystemet, som "oversættere" til fantastisk mad. Af sidestrømme og biprodukter fra industrien, fra græsset i naturplejen og det helt nødvendige kløvergræs, som balancerer sædskiftet.

Og så sagt helt kontant: Hvis vi fortsat vil modtage EU-støtten, der allerede er kapitaliseret ind i vores jord- og produktionspriser, så skal vi overholde vandrammedirektivet. Vi har simpelthen for meget lort i Danmark, til at det kan optages i planterne. Derfor ender det i grundvand, bække, søer, fjorde og hav. Det er ikke din skyld. Vi driver landbrug lovligt efter de tilladelser, som vi er givet. Er der givet for mange tilladelser, så er det fællesskabets pligt at betale for at tage dem tilbage. Altså vores gæld i jord og bygninger. Det leder til næste spørgsmål.

"Det lyder sgu som en gammelkommunistisk femårsplan med forrang til statsopkøb af landbrug."

Det er en løsning for at få den funktionelle jordfordeling i spil. Altså at få de rigtige områder til skov, natur, afgræsset natur som opland til det følsomme vand. Derfor skal staten have noget at bytte med. Den alt for lille opstart kom i finansloven 2024 med pengene til udtagningskonsulenterne. Ellers bliver vores arealanvendelse bestemt af kapitalfonde, der ikke tænker på økologi, livet på landet eller biodiversitet, men mest på afkast.

"Man kan ikke sælge så meget økologisk og slet ikke alle de bælgfrugter. Se bare hvordan det går med markedet i det hele taget. Vil I bestemme hvad vi skal spise?"

Nej, vi skal ikke bestemme, hvad vi skal spise, men de helt nødvendige ændringer, der skal ske over 20-30 år kan ikke ske på markedsvilkår. Virkeligheden trænger sig på fra en øget befolkning i verden. Den kan ikke bespises med et ineffektivt landbrug, som spilder konsumafgrøder ved at sende dem igennem dyr. Derfor kan en fortsættelse af nudriften hverken være et ønske eller en mulighed, med det tempo klimaet sætter for landbruget. Tænk alene på de vanskeligheder vi oplever med uforudsigeligt vejr i disse år.

"Jeg er vildt bekymret for CO₂-afgiften. Den kommer til at lukke landbruget."

Den kommer, det ved vi. Derfor er det også så vigtigt, at vi nu er ni organisationer, der står bag 'Pris på Bæredygtighed' som beskrevet i FFTF ll. Det er et forslag til en afgift, der er bygget ind i EU's støttesystem. Så kan den blive fælles i EU og give et system med en træk(afgift), hvis du er over bundfradraget, og bonus for kulstofbinding i sædskifte, dyr på græs og marknatur via et Marknaturindeks. Her står vi med økologisk drift bedre stillet, når vi ikke alene måles på teknologi. Vi skal IKKE have et nyt administrativt lag og penge i Skatteministeriet. Det er vi nu mange flere, der står bag.

Det er dét, rapporten handler om. Så tag dig tid til at læse rapporten og deltag i samtalen om, hvilken fremtid vi ønsker for landbruget. Ét er sikkert. Hvis ikke vi sammen byder ind i samtalen, så fortsætter den uden om og hen over dig.