Organisationer: Få økologi tilbage på finansloven

Dette debatindlæg er oprindeligt bragt på Altinget, d. 13/10

Af: Louise Køster, forperson, Økologisk Landsforening
Marie Reumert-Gjerden, præsident, Danmarks Naturfredningsforening

Vi er dybt bekymrede over regeringens udspil til finanslov, hvor vi forgæves har ledt efter midler til landbrugets grønne omstilling i form af en styrket satsning på økologi.

Der er ikke en krone, der baner vejen for mere økologi.

Det står i skarp kontrast til regeringens eget fornuftige mål om en fordobling af økologien, og det kan kun vække opsigt med tanke på, at fordoblingen af det økologiske areal også er skrevet ind som et vigtigt virkemiddel i Landbrugsaftalen fra 2021.

Vi tænker, at alle er enige om, at landbruget er et vigtigt erhverv, der sikrer noget så grundlæggende som vores mad. Men det står også fuldstændigt klart, at det ikke kan forblive som i dag.

Det er ikke kun klimaet, som bliver udfordret af den måde, vi driver det meste af landbruget på.

Vores rene drikkevand er under et voldsomt pres, og på små 40 år er andelen af vandboringer med sprøjtegifte steget fra godt 12 pct. til nu over 50 pct.

Havet er i dyb nød med omfattende og længerevarende iltsvind på grund af landbrugets enorme udledninger af kvælstof. Bier, sommerfugle og de andre vigtige bestøvere forsvinder. Akkurat som lærker, viber og de mange andre fugle, der er knyttet til agerlandet, gør.

Lægerne advarer om resistens over for antibiotika på grund af et overforbrug i landbrugsproduktionen - og så er der dyreetikken.

Omkring 30.000 døde pattegrise hver eneste dag, søer i trange båse og døgnlange hede transporter med kalve og svin.

Økologien er modsvaret

Det er skændige forhold, og økologien er det bedste modsvar, vi har.

I økologi er der forbud mod pesticider til at bekæmpe ukrudt, og der er et stramt loft på brugen af kvælstof og mange græsmarker. Dyrene har adgang til fri luft, og antibiotikaforbruget er markant lavere, end det er i det konventionelle landbrug.  

Vi synes derfor, at det er decideret dumt, at regeringen fremlægger et udspil til finansloven med de mindst mulige beløb til markedsfremme og faglig udvikling nogen sinde, siden økologi kom på finansloven. Dumt, fordi det må stå klarere end nogensinde før, at landbruget har behov for en ny vej.

Den vej skal staten understøtte, og der skal fra Danmarks Naturfredningsforening og Økologisk Landsforening lyde en klar og tydelig opfordring til at få økologien tilbage på finansloven.

Investeringer i markedsudvikling

Vi skal som samfund sikre, at investeringen i markedsudvikling kommer op i omdrejninger. Der skal sikres midler til den faglige udvikling, som blandt andet løftes af Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

Vi skal vide meget mere om, hvordan landbruget kan drives uden brug af pesticider med et begrænset forbrug af kvælstof, og hvordan husdyrproduktionen kan indrettes, så vi både tager maksimalt hensyn til klima og giver dyrene et værdigt liv som landbrugsdyr. 

Den gode danske model med et strategisk partnerskab mellem regeringer, detailhandlen og det økologiske erhverv skal holdes i live, så økologien er synlig - og forbrugerne kender den.

Derfor virker det i bedste fald tankeløst, at regeringen foreslår at fjerne midlerne til Det Økologiske Spisemærke.

Flere end 3.400 køkkener har fået mærket på enten bronze-, sølv- eller guldniveau. De økologiske spisemærker har givet mere grønt på menuen og mindre madspild til gavn for klimaet og har nok så væsentligt reduceret mængden af sprøjtemidler.

Fald i markedsandel

Regeringen afskærer et af de bedste redskaber i den grønne omstilling med dens nedskæringer på økologien. For når det gælder økologi, er Danmark faktisk et grønt foregangsland.

Vi indtager en placering som verdensmestre i økologi, og den økologiske markedsandel i detailsalget opgøres af Danmarks Statistik til 12 pct. Men den placering kommer ikke ud af ingenting. Den har krævet en aktiv strategi og investering. Lige nu oplever økologien for første gang i sin historie et markedsfald.

Faldet tilskrives inflationen, men det er samtidig er klokkeklart signal. Regeringen må ikke trække stikket, hvis den skal nå dens egen målsætning om fordobling af det økologiske areal og det politiske løfte fra Landbrugsaftalen fra 2021 om en virkelig ambitiøs grøn omstilling af landbruget. 

Så det er helt enkelt. En finanslov i 2024 skal afspejle Danmarks drøm om at blive et grønt foregangsland. Uden en klar økonomisk prioritering af økologien sker det ikke.