Der er mange fordele ved at udskyde forslaget om ny demokratisk model i ØL

Af: Arne Juel Jensen – landmand, tidl bestyrelsesmedlem
Bjarne Hansen - økologikonsulent
Karin Stavnskær – miljømedarbejder, medlem af Svineudvalget i Økologisk Landsforening
Kristina G. Due – konsulent, formand for Ulandsudvalget i Økologisk Landsforening
Preben Drastrup – landmand, medlem af Svineudvalget i Økologisk Landsforening
Aage og Inge Lis Dissing – konsulent, tidl. forstander på den økologiske landbrugsskole
Steen Nørhede – økologikonsulent, medlem af Planteavlsudvalget i Økologisk Landsforening

Situationen omkring corona betyder desværre, at der ikke kan holdes fysisk generalforsamling (GF) i Økologisk Landsforening (ØL). Det er der ikke noget at gøre ved, og vi må alle i stedet glæde os så meget mere til at kunne mødes og snakke, debattere, skåle og danse på GF i 2022.

Men det er bekymrende for foreningens demokratiske tradition, at der netop i år stilles forslag om at ændre den demokratiske model i ØL. Nærværende indlæg er alene ment som indspil til bestyrelsens forslag om at foretage beslutning om gennemgribende vedtægtsændringer på en digital generalforsamling uden forudgående bred medlemsdebat. Indlægget er ikke ment som et indslag i debatten om, hvordan den demokratiske struktur bør forandres for at mødes morgendagens udfordringer og muligheder.

ØL’s sjæl og historie

Igennem ØL’s hidtidige 40 års historie har der altid været stor tradition for medlemsdemokrati og grundige debatter forud for foreningens større beslutninger. Dette princip er for os en af de vigtigste hjørnesten i ØL’s grundlag, og man kan måske endda sige, at det er en stor del af foreningens sjæl og hjerte.

Foreningen har udviklet sig gennem samtale – og debat. Det har den konsekvens, at selv om man personligt måske ikke er enig i en beslutning, som flertallet tager, så har man hørt og forstået synspunkterne og baggrunden for den beslutning, der bliver taget.

Man har ligeledes selv haft muligheden for at komme til orde med sine egne synspunkter, som andre medlemmer så enten kan tage til sig og være enige i, eller være opmærksomme på, når den endelige beslutning skal tages. I mange tilfælde har der endda være en forudgående bred dialog med efterfølgende diskussion blandt foreningens medlemmer, når det har drejet sig om store beslutninger som f.eks. udfasning af konventionel gylle og halm eller foreningens transformation fra brancheorganisation til interesseorganisation.

Det kan vi vel også digitalt?

”Ovenstående er der vel i princippet ikke noget til hinder for på en digital generalforsamling”, kan man så argumentere.

Nej – det er der i teorien ikke.

Men på medlemsniveau har forberedelse og bred debat fysisk og digtalt manglet i 2020 – og det fravær kan ikke udbedres i et snuptag under en online generalforsamling, hvor alle sidder individuelt bag hver sin skærm. Fordi vi ikke undervejs kan hviske med sidemanden m/k, eller vende forslag og argumenter under kaffen eller frokosten, som vi ellers kan.

Der er ingen tvivl om, at ØL’s bestyrelse har arbejdet både længe og grundigt med forslaget til ny struktur. Hatten af for det! Men så store forandringer i vores dna, organisation og politiske struktur (hvor forslaget indebærer en forandring fra direkte til mere indirekte demokrati) kræver brede drøftelser med deltagelse af hele medlemslaget.

Forslaget om ny struktur i organisation handler bl.a. om at styrke innovation og udvikling af økologien og en bedre involvering af de fire medlemsgrupper: personlige medlemmer, landbrugsmedlemmer, virksomheder og køkkener. Dette aktualiserer vigtigheden af debat og mobilisering både internt i de enkelte medlemsgrupper og på tværs. Eller med andre ord: Der er brug for f.eks. dialogmøder og workshops om emnet i hele medlemslaget.

De bekymringer, som dette indlægs forfattere har med hensyn til at behandle og stemme om så gennemgribende strukturændringer på en digital GF er følgende:

• Sådanne beslutninger forudsætter en bred forberedelsesproces og debat, som det grundet corona ikke har været muligt at gennemføre det seneste år.

• Baggrunden for ovenstående er bl.a., at hvis store beslutninger ikke foregår ”deltagerbaseret” – dvs., hvis de fire medlemsgrupper ikke er mobiliseret og selv med til at definere og diskutere tiltag og forandringer, er der stor risiko for, at man ikke kommer til at føle ejerskab til nye tiltag/beslutninger. Det sidste er især vigtigt, hvis medlemmerne skal engagere sig i at sikre foreningens udvikling og fremtid.

• Snakken internt deltagerne imellem er ikke mulig eller i bedste fald meget svær, når det foregår digitalt. Uanset evt. digitale debatgrupper undervejs i processen, så bliver det stift og lidt kunstigt (specielt for den del af medlemmerne, som ikke er så familiære med de digitale medier).

• Det kræver et vist niveau af it-kundskaber at deltage i en digital GF. Dette vil automatisk udelukke en del af foreningens medlemmer fra at tage del i denne vigtige debat. Det er ikke demokrati. På grund af de nuværende restriktioner, kan man ikke nødvendigvis løse dette ved at holde GF sammen med en it-kyndig, fordi mange så vil skulle overtræde de gældende corona-restriktioner.

• I forbindelse med egne møder og indslag på tv m.v. sker det relativt ofte, at teknikken ”driller”, og forbindelsen afbrydes/forsvinder i kortere eller længere tid.

Hvad skal så træde i stedet?

Fordelene ved at udskyde beslutning om ny model til næste års GF er for os at se mange. Dels er der naturligvis de fordele, der fremstår som ovenstående punkters ”modsætninger”. Økologisk Landsforenings dna er præget af andelsvirksomhed og højskolebevægelse. Organisationen har været drevet af et stort, glødende engagement i økologi og stor medlemsaktivitet.

Der er behov for at få nye generationer ind i den økologiske sag, og at flest mulige medlemmer deltager i rekruttering og innovativ aktivitetsudvikling. Det er af afgørende betydning i en demokratisk kultur, at der forud for beslutning om ny organisationsstruktur kan afvikles en bred proces. Samt at alle medlemmer får nem adgang til at drøfte forslaget med hinanden, at man ikke behøver udvidet it-kursus og god/stabil netværksforbindelse for at deltage osv.

Et forslag til en proces i 2021/22, mens vi venter på en GF, hvor vi kan mødes fysisk, kan f.eks. være:

• Debatmøder for alle 4 medlemsgrupper til efteråret, hvor vi formodentligt kan mødes fysisk igen, og desuden på tværs af medlemsgrupperne på lokale møder

• Inddragelse af konklusioner og forslag fra disse debatmøder i den endelige fremadrettede struktur

• Bestyrelsen kvalificerer sammen med fagudvalgene løbende materialet