Måske ØL's udfordringer kan løses uden gennemgribende ændringer?

Af: Preben Drastrup, økologisk landmand og medlem af Svineudvalget i ØL
Bjarne Hansen, personligt medlem
Karin Stavnskær, personligt medlem og medlem af Svineudvalget i ØL

Per Kølster, formand for ØL, har fået mulighed for at svare på indlægget - hans svar er markeret med kursiv.

I hele vores forenings liv har den været kendetegnet ved sit direkte demokrati og til tider livlige debatter på generalforsamlinger (GF) og andre sammenkomster. Økologisk Landsforening (ØL) er båret af medlemmernes passion og personlige engagement samt ØL’s vildt dygtige, engagerede og ud-af-boksen tænkende medarbejdere.

Per Kølster: Ja, det fortsætter vi med!

I bestyrelsens forslag til ny model vil den nuværende model med direkte valg af alle bestyrelsesmedlemmer imidlertid blive erstattet af en model, hvor hele bestyrelsen (bortset fra formanden) vælges indirekte, idet det bliver repræsentantskabet, der vælger bestyrelsen iblandt sig. Repræsentantskabet vil hovedsageligt blive sammensat af folk valgt i hver af de fire medlemsgrupper, samt ud fra de kandidater som de enkelte fagudvalg placerer i repræsentantskabet.

Flere udfordringer med forslaget

Når modellen er løbet i gang, vil GF hvert år kun skulle vælges tre personer til repræsentantskabet samt hvert andet år formanden. I vores nuværende struktur vælges alle 12 folkevalgte medlemmer af bestyrelsen direkte på og af GF.

PK: Ja, hvert sjette år.

Overordnet set synes bestyrelsens forslag at have følgende problemer/udfordringer:

• Overgangen fra fuldt direkte demokrati til indirekte demokrati er ikke befordrende for medlemsstyret.

  PK: Passende at sætte ordet "delvist" ind, da repræsentantskabet er valgt af medlemmerne direkte om end til dels i grupperinger, altså både direkte og indirekte. I processen og overvejelserne omkring ny struktur har vi brugt tid på at studere andre organisationers struktur. Vi har konstateret at rigtig mange/næsten alle andre netop har en form for et repræsentantskab og en opdeling imellem bestyrelse og den brede repræsentation. Den nye model sikrer desuden, at 3x4=12 medlemmer af repræsentantskabet vælges direkte af medlemmerne fra hver af de 4 medlemsgrupper. Eftersom disse valg vil blive foretaget digitalt, giver modellen mulighed for en langt højere stemmedeltagelse end på GF.
  Hvis GF-deltagerne i overvejende grad er landmænd og ældre personlige medlemmer, så kommer den demokratiske fornyelse og repræsentationen af alle medlemsgruppers interesser ikke til at ske, hvis vi ikke åbner valgprocessen op. Vi bliver af mange oplevet som en ’lukket klub’ – GF i særdeleshed.

• Centrale og økonomiske beslutninger risikerer at blive centraliseret på få personer (= bestyrelsen). Hvordan skal modellen sikre, at man kommer ”hele vejen rundt” om problemstillinger, og at væsentlige beslutninger tages med bredt mandat i foreningen?

  PK: Dette er netop helt afgørende for modellens effektivitet; nemlig at vi kræver, at repræsentantskabet kan sætte retning, og vi kræver af bestyrelsen, at den kan holde hus. Det forudsætter naturligvis udviklingen af en sund kultur med en klar forståelse for at skille tingene ad og samtidig koordinere. Husk at bestyrelsen er medlemmer af repræsentantskabet.

• Der bliver længere fra bunden til toppen i vores organisation. Indskydelse af ekstra led, indebærer altid risiko for tab af information og nuancer i debatten.

  PK: Ja og nej, der er hverken kortere eller længere til formanden. Her er det min oplevelse, at der er kort til medlemmerne, men at medlemmerne holder sig tilbage. Igen så er bestyrelse og repræsentantskab en integreret helhed, og hvor forskellen er, at bestyrelsen skal mødes oftere for at sikre foreningens drift.

• Professionelle bestyrelsesmedlemmer kan have et helt andet fokus for ØL end medlemmerne, idet de ikke (nødvendigvis) har deres ophæng i en demokratisk tradition og ditto tilgang til løsning af udfordringer/problematikker. Der er risiko for, at en-to evt. eksterne medlemmers vægt bliver uforholdsmæssigt stor, når de sidder sammen med kun fem medlemsvalgte bestyrelsesmedlemmer.

  PK: Dette er et spørgsmål om tillid til, at de, der foreslås, forstår spillets regler, og at de, der siger ja (repræsentantskabet), er deres opgave voksen. Hvis ikke de har vægt i bestyrelsen, så spilder vi hinandens tid. Det betyder ikke, at de har en bestemmende indflydelse, men at bestyrelsen kan gøre hinanden dygtigere, og at dette forhåbentlig smitter begge veje ift. repræsentantskab. Og husk at det også er en helt central begrundelse, at ledelsen har den bedst tænkelige sparring fra folk, der er inde i sagerne og ikke købes ind som dyre konsulenter.

• Eksterne medlemmer af bestyrelsen kan bidrage med nye kompetencer til bestyrelsen – men ville det ikke kunne lade sig gøre med en mindre vedtægtsændring af den nuværende model?

  PK: Skal vi så være endnu flere i bestyrelsen, eller skal vi reducere bestyrelsen som helhed i overensstemmelse med begrundelsen for at skabe en mindre bestyrelse?

• Der er utvivlsomt en pointe i, at opgaven med at sidde i bestyrelsen er mere kompliceret nu end for 20 år siden, og i takt med ØL’s stigende indflydelse på landets landbrugspolitik m.v., så kræver det andre former for kompetencer i bestyrelsen. Men det løser den foreslåede repræsentantskabsmodel ikke i sig selv.

  PK: Her blandes to ting sammen, som det kan læses. Det er bestyrelsens opgave at sikre forenings drift og udøvelsen af den retning, som sættes af repræsentantskabet. Opgaven for bestyrelsen er at sikre, at vi har en stærk forening, der har musklerne til at skabe løsninger for medlemmerne og udadvendt i samfundet. Hvad der er retningen, er i høj grad repræsentantskabets opgave.

• Endelig er der hele processen omkring tilblivelsen af den nye model. Når bestyrelsen melder ud, at den nuværende struktur skaber frustrationer og trænger til fornyelse, så står det naturligvis til troende. Ingen tvivl om det! Men der savnes en forudgående bred medlemsdebat, inden man som bestyrelse lægger sig fast på, hvilken vej foreningen skal gå for at løse de udfordringer, som skitseres.

  PK: Processen har været grundig, vi har haft bred dialog med alle folkevalgte (ikke kun separat i udvalg, men samlet på stormødet), og der har i de debatter været opbakning til planerne. Det er det, vi skal bruge et effektivt folkevalgt system til. Hvis løsningen på trods af dette ikke kan godkendes af medlemmerne, så må forslaget falde, og man kan vælge at udpege nye folkevalgte til at komme med et nyt forslag eller fastholde det gamle system.

Nu til de foreslåede vedtægter

Ved læsning af vedtægterne opstår bl.a. nedenstående spørgsmål. Nogle har teknisk karakter, og nogle har mere praktisk eller strukturel karakter:

• Hvordan skal repræsentantskabet kunne stå for det foreningsudviklende arbejde og være ”tænketank” og rådgivende organ for bestyrelsen med kun to møder årligt (+ konstituering)?

  PK: Det er et spørgsmål primært om velplanlagte og -gennemførte møder. Det er vigtigt at få en grundlæggende forståelse af, hvordan møder kan bruges til at finde veje og skabe løsninger. Det gøres sjældent ved at sidde overfor et stykke blankt papir, men ved at der er udarbejdet materialer, der kan danne det nødvendige grundlag for den kvalificerede kreative og løsningsorienterede proces. Og som der har været fremhævet tidligere, så kan repræsentantskabet naturligvis definere andre arbejdsformer og processer (grupper, digitale adhoc-møder o.lign.), men den afgørende forudsætning for at repræsentantskabet kan fungere er, at arbejdet kan passes ind i en travl hverdag. Foreningen skal ikke være en klub for det grå guld med tid nok alene.

• I forbindelse med valg til frivalgspladserne i repræsentantskabet, foreslås det, at der skal ske opstilling af kandidater senest syv dage før GF. Det virker ikke nødvendigt og hensigtsmæssigt. Dels begrænser dette delvist dynamikken og ”impulsiviteten” i opstillingen af kandidater. Dels afhjælper det ikke bestyrelsens ønske om en - af hensyn til opgaverne - hensigtsmæssig sammensætning af repræsentantskab/bestyrelse.

  PK: Ja, vi har vurderet, at valget er bedst tjent med, at kandidaterne er kendt - det gælder såvel formand som øvrige. Det spontane kan have sin charme, men det er og skal være en velovervejet beslutning at stille op.

• Hvad er begrundelsen for at åbne for afstemning ved fuldmagt?

  PK: Ganske enkelt at få flere til at engagere sig og medvirke, selvom de ikke kan deltage. Det er almindeligt i mange foreninger. Dog max. tre fuldmagter.

• Ifølge dagsordenen til GF i de nye vedtægter skal GF hverken debattere eller godkende bestyrelsens beretning. Hvorfor skal beretningen ikke debatteres og godkendes?

  PK: Der står fremlæggelse af bestyrelsens beretning. Tidligere stod fremlæggelse og godkendelse. Det betyder ikke, at den ikke kan/skal debatteres, men det giver ikke mening med en formaliseret godkendelse af en beretning fra bestyrelsen. Så skal man vælte bestyrelsen.

• I forbindelse med GF skal der ifølge vedtægtsforslaget ske valg af formand for repræsentantskabet. Hvem skal vælge formand for foreningen?

  PK: Ja, formanden er formand for foreningen. Når det er udtrykt på denne måde, skyldes det ønsket om at fremhæve repræsentantskabets rolle og skal naturligvis ikke forstås som i modsætning til foreningen.

• Der skal ifølge den nye struktur ikke længere vælges interne revisorer på GF. De interne revisorers opgave er forskellig fra de eksterne revisorers. Hvem skal påse, at sammensætningen af forbruget af foreningens penge lever op til medlemmernes ønsker, hvis der ingen interne revisorer er?

  PK: Bestyrelsen har vurderet, at opgaven for intern revision grundet de mange projektregnskaber, som ØLs økonomi består af, er vanskelig at løfte og ikke giver den opfattede sikkerhed, hvorfor vi foreslår at sløjfe den. Hvem skal så påse foreningens økonomi? Det skal de eksterne revisorer, bestyrelsen og i sidste ende GF. Bestyrelsen i dag har revisor med til godkendelse af regnskab, hvilket ikke var tilfældet tidligere.

• Bør det ikke være sådan, at tidsperioden for udvalgsmedlemmers deltagelse i repræsentantskabet er defineret af valgperioden i det pågældende fagudvalg?

  PK: Nej, det gør det vanskeligt at sikre, i forhold til at fagudvalgene har forskellige tidspunkter, de mødes på, og som passer til at vælge den relevante repræsentant. Vi ønsker at sikre en vis kontinuitet i repræsentantskabet og har vurderet, at der er en tilstrækkelig tidsmæssigt sammenfald i forhold til medlemsgrupperepræsentanterne.

• Evt. eksterne medlemmer af bestyrelsen skal udpeges og vælges i forbindelse med konstituering af repræsentantskabet, som foregår umiddelbart efter GF. Hvordan kan repræsentantskabets medlemmer på dette tidspunkt vide, om der er behov for eksterne kompetencer i bestyrelsen, og hvilke personer, der måtte besidde disse kompetencer?

  PK: Forslagene kommer fra den afgående bestyrelse og motiveres på det konstituerende repræsentantskabsmøde. Opstarten er selvfølgelig lidt en kunst, men når systemet er kørt ind, burde det ikke skabe problemer.

• Hvordan sikres det, at medlemmernes ønsker til ånd og retning fastholdes, hvis 2 ud af 7 bestyrelsesmedlemmer kommer udefra?

  PK: Se svaret ovenfor.

• Hvad er årsagen til, at medarbejderne ikke skal vælge en repræsentant til bestyrelsen/repræsentantskabet?

  PK: Det er en afvejning af, hvad medarbejderrepræsentantens ansvar handler om, hvordan pladserne i hhv. repræsentantskab og bestyrelse bruges bedst. Medarbejderne vil deltage i repræsentantskabsmøder, og herudover skabes en direkte og formaliseret kontakt (dog ikke vedtægtsbestemt) imellem formanden og medarbejdernes arbejdsmiljørepræsentant.

• Ifølge den vedlagte allonge (tilføjelse) til udkastet til vedtægter skal repræsentantskabet vælge bestyrelse umiddelbart i forlængelse af den ekstraordinære generalforsamling. Samtidig skal bestyrelsen udpege og indstille eventuelle eksterne medlemmer til godkendelse hos repræsentantskabet. Hvordan skal en endnu ikke valgt bestyrelse finde og indstille evt. eksterne medlemmer?

  PK: Det sker i den ’gamle’ bestyrelse med en indstilling, som repræsentantskabet kan sige ja eller nej til.

Vi foreslår, at der laves en demokratisk proces, hvor der snakkes om ØL’s fremtidige struktur ved lokale medlemsmøder.

Kan udfordringerne løses uden store strukturændringer?

Udfordringerne med bestyrelsens forslag om en repræsentantskabsmodel og processen omkring tilblivelsen af forslaget er behandlet i andre indlæg. I dette indlæg vil vi koncentrere os om, hvad man – for eksempel – kan lave af tiltag uden en stor ændring af strukturen i organisationen.

Nedenstående liste er forslag til tiltag, som kan rummes indenfor foreningens nuværende struktur. Den er ment som idéer, som forhåbentligt vil kunne give inspiration til handling i ØL og bestyrelsen.

• Afholdelse af halvårlige medlemsmøder, hvor stort og småt er til debat. Det giver os en oplagt mulighed for at mødes mellem generalforsamlingerne

• Oprettelse af lokalforeninger. Disse kan i første omgang trækkes i gang af medlemmerne selv

• Afholdelse af lokale (medlems)møder, når vigtige emner skal debatteres. Det giver medlemmerne værdi for kontingentet og gør ØL synlig

• Oprettelse af et ”Ungeråd”, som skal komme med inspiration til medlemshvervning blandt unge. Samt rådgive i hvad der fastholder yngre mennesker som medlemmer

• Fortsætte arbejdet med at synliggøre foreningens resultater, så det bliver tydeligt for mange flere, hvorfor man naturligvis skal være medlem af ØL.

• Etablering af skyggebestyrelse (tænketank) som idémager/inspirator for bestyrelsen

• Oprettelse af udvalg rettet mod personlige medlemmer – evt. opdelt efter interesse

• Reservation af pladser til bestemte medlemsgrupper i bestyrelsen

• Bestyrelsen udpeger et internt forretningsudvalg eller lign. på tre eller fem personer, der kan trække størstedelen af læsset omkring økonomi.

• Der åbnes for deltagelse af en-to eksterne medlemmer i bestyrelsen – nøje udvalgt efter hvilken retning generalforsamlingen aktuelt udstikker.

Udvikling skal komme nedefra og op. Det giver dynamik og idérigdom, og det styrker sammenholdet og forståelsen medlemmerne imellem. ØL’s bestyrelse skal være samlende for alle foreningens medlemmer, og det lykkes bedst ved at lytte til og inddrage rødderne.

PK: Der ikke meget af dette, der ikke har været endevendt i det forberedende arbejde. Det ville jo have været meget nemmere, men det ville ikke løse de udfordringer, vi reelt står med. Fx ville et forretningsudvalg i den grad kunne blive beskyldt for at koncentrere magten, ligesom en skyggebestyrelse, eller et de vises råd komplet vil mangle demokratisk legitimitet, hvis ikke det som med forslaget er et valgt repræsentantskab. Det bliver forhåbentligt en slags ’de vises råd’.

Og endelig: Da vi afholdt ca. 10 lokale møder for to år siden, endte vi med at bruge i nærheden af 200.000 kr. på at nå ud til i underkanten af 200 medlemmer. Fremmødet var begrænset og krævede en meget stor tidsmæssig indsats både politisk og fra formandskabet, og bredden af medlemmerne var slet ikke til stede på møderne – næsten kun landmandsmedlemmer mødte op. Det er derimod en mulighed at afholde flere digitale møder, hvilket vi jo bestemt også har drøftet som mulighed. Der er ikke nogen nemme veje, men der er rige muligheder for udvikling.