Mærket, der fremkalder fællesskabet, var nær gået tabt

At vi i Økologisk Landsforening føler stort ejerskab for Det Økologiske Spisemærke, er vist ingen hemmelighed. Hver dag arbejder vi for, at spisemærket kan trække mere økologi ind i de private og offentlige køkkener. Hver dag kobler vi marken med bordet, fordi det er sådan, det hænger sammen.

Jo mere økologi, der spises i de private og offentlige køkkener, jo mere vokser det økolo-giske areal og forbrug. Hver dag er vi med til at forsyne nye køkkener med et stærkt styringsværktøj, der fører til mindre madspild, mere grønt på tallerkenen, mindre, men godt kød og mejeri fra dyr, der har haft en himmel over hovedet og græs under klov, hov og fod.

Hver dag giver vi de køkkenfaglige incitamenter til at lægge saksen i skuffen og i stedet slibe kniven. Nu skal der ikke kun klippes poser op - køkkenhåndværket skal i brug. Det skaber arbejdsglæde og faglig stolthed.

Da spisemærket for lidt over en måned siden landede i regeringens sparekatalog for finansloven 2024, materialiserede spisemærkets bagland sig ved at rejse en fælles røst. Faktisk et højt opråb, der udmøntede sig i fælles debatindlæg i såvel landsdækkende medier som lokale, artikler i faglige medier, tv og radiointerviews.

En bølge rejste sig på de sociale medier, og under hashtagget #bevarspisemærket blev stemmerne fra alle de mange store og små køkkener høj og tydelig.

For mærket har formået at skabe lige præcis det, der flytter økologi og bæredygtighed, nemlig et bredt fællesskab på tværs. Spisemærket er et fælles værktøj og referenceramme.

Det er ikke kun køkkener og producenter. Det er også grossister, der har skabt faktureringssystemer, så økologiprocenten kan tælles og gøres op. Det er kantineoperatørerne, der kan hjælpe deres kunder, private virksomheder, med at levere på deres bæredygtighedskrav, fordi Det Økologiske Spisemærke fører til netop det: mere bæredygtighed.

Det er faglige organisationer, der oplever, at deres medlemmers arbejdsglæde øges, og arbejdspladserne oplever, at de kan fastholde dem.

Det er erhvervets organisationer, der kan se, at deres virksomhedsmedlemmer kan levere på deres ESG-mål og de kontraktlige forpligtigelser, de har overfor kommuner, regioner og andre offentlige aktører.

Det er også restauranter i hele landet, som med Det Økologiske Spisemærke kan vise, at de aktivt handler på de store udfordringer, vi står overfor i verden med klimakrise, biodiversitetskrise og dyrevelfærden, der presses yderligere med inflation og priskrig.

De viser, at man kan tage skeen i den anden hånd og gøre noget andet, uden at det slår bunden ud af økonomien.

Fællesskabet bag Det Økologiske Spisemærke er langt større og bredere, end de fleste er klar over - også politikerne. Det viser de stemmer, der rejste sig, da spisemærket blev lukningstruet. Fra Randers Regions Hospital, ØKO Nord og Bispebjerg Hospital, til Meyers, ISS og Compass Group over Kost og Ernæringsforbundet, Horesta og Forbrugerrådet Tænk til Rådet for Grøn Omstilling og Dansk Vegetarisk Forening og videre til Dansk Cater, Dansk Industri og Dansk Erhverv og mange, mange flere, blev det tydeligt, at spisemærket er et fælles anliggende.

Det viser også os i Økologisk Landsforening en meget vigtig ting; Det er i fællesskab med andre, vi lykkes bedst.

I fremtiden vil vi danne alliancer og partnerskaber med mange forskellige aktører fra hele spektret.

Den tid, hvor vi anså nogle organisationer for ikke at være passende partnere, er forbi, simpelthen fordi opgaven, vi skal løse, er for vigtig, og fordi mange af dem, vi tidligere har dømt ude, i de seneste år er blevet knivskarpe, bomstærke stemmer, som politikere, fonde og civilsamfund lytter til, og som derfor flytter dagsordener.

De venter ikke på nogen, og de samarbejdspartnere, vi traditionelt har samarbejdet med, indgår i dag i brede alliancer med lige netop dem.

Jeg vil hylde det brede fællesskab, et format vi bryster os af at mestre, men hvor vi ligesom mange andre organisationer altid kan lære nyt og blive bedre.

I Det Økologiske Spisemærkes fællesskab krydser jeg fingre for, at vi kan træne fællesskabsmusklen mange år i fremtiden.

Vil du være med til at gøre den fællesskabsmuskel endnu stærkere, vil jeg opfordre dig til at stille op til det repræsentantskabsvalg, der venter i starten af det nye år.

I repræsentantskabet kan du være med til at sætte en retning for vores forening og være med til at skabe stærke løsninger og visioner for nutidens og fremtidens økologi.

Du kan læse mere om valget på www.okologi.dk/generalforsamling. Her får du også i det nye år nyt om den økologiske vidensfestival, der for første gang i 2024 bliver en del af årets generalforsamling.

I ønskes alle et lykkebringende og lyst nytår!