Landbruget tager sig selv som gidsel: Skygger kollegiale hensyn for danske landmænds fornuft?

Af: Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening

I valgkampen har der i pressen været mange eksempler på landmænd, som producerer kød og mælk, og som føler sig frustrerede over, at der ikke er anerkendelse af, at de forsøger at reducere deres klimaaftryk med forbedrede praksisser i det daglige og med teknologiske løsninger. 

Den vinkel, som bliver overset igen og igen, er dog, at det er de danske landmænd, som tager hinanden som gidsler. For hvorfor er det, at hver enkelt landmand skal presses på hvert eneste gram CO₂, som de udleder med efterfølgende frustrationer til følge? 

Svaret er ganske ligetil: Fordi vi i Danmark har en enormt stor animalsk produktion.

Hvis man derimod lagde en plan for, hvordan vi markant kan reducere den animalske produktion, vil presset på den enkelte landmand aftage. Det mest oplagte er selvsagt en plan for mange af de konventionelle landbrug, hvor landmanden alligevel skal på pension inden for de kommende år, og ingen slægtninge ønsker at overtage. Disse landbrug kan tages ud af den animalske produktion.

Hvad angår andre bedrifter, bør staten og investorer gå ind og støtte den enkelte landmand for at sikre en omstilling til plantebaserede fødevarer, omlægning til økologi, mere regenerativt landbrug eller lignende, der indeholder langt færre dyreenheder.

Hensyn eller ideologi?

I Debatten (20/10) argumenterede mælkeproducenten Kåre for, at vi jo også kan eksportere dansk landbrugsteknologi.

Hvad Kåre overser er dog netop, at vi ikke behøver at have det nuværende antal landbrugsdyr for at kunne eksportere teknologi. Vi kan sagtens reducere antallet af dyr markant, og så kan der udvikles løsninger, som reducerer klimaaftrykket for de resterende dyr – og de løsninger kan så eksporteres.

Det er svært at gennemskue, hvor modviljen mod at lave en langsigtet plan for at reducere den animalske produktion kommer fra. 

Er det kollegiale hensyn, som skygger for fornuften? Eller er det ideologi – at nogle ikke vil acceptere, at vi i Danmark ud fra alle objektive naturvidenskabelige kriterier har en alt for stor animalsk produktion, som er udgør en enorm belastning af både miljø og klima, for ikke at tale om dyrevelfærden og folkesundheden?

Eller er det i virkeligheden ikke den enkelte landmands holdning, men derimod et spørgsmål om, at Danish Crown og Arla gerne vil fortsætte med at være giganter indenfor kød og mejeriprodukter, og skubber de enkelte landmænd foran sig i deres kampagner for at bibeholde en forældet og stærkt forurenende produktion?

Uanset hvad årsagen er, er det bizart. For hvis man stille og roligt hjalp en stor del af de animalske producenter ud af produktionen i de kommende år, og gav dem de nødvendige incitamenter til at dyrke mere økologisk og i større symbiose med naturen og miljøet, så vi ad den vej kunne nå vores klimamålsætninger, ville der være langt mindre pres på de resterende landmænd.