Annonce

Annonce

Lad os indrette et landbrug med respekt for husdyr og miljø

DEBAT: Jeg er bange for, at den måde, vi har indrettet landbruget på, har en signifikant betydning for tilbagegangen i biodiversitet, faldende naturværdi og ringere vandkvalitet.

20. december 2023
Læsetid: 5 minutter
Bertel Hestbjerg står ved siden af en af sine poppelgrise

"Uanset hvor meget eller lidt man kan klandre landbruget for ovenstående ubalancer, så har vores sektor, ligesom alle andre dele af samfundet, også et ansvar for at indrette os på en mere bæredygtig måde," skriver Bertel Hestbjerg. Foto: Joachim Plaetner Kjeldsen

Af: Bertel Hestbjerg, økologisk griseproducent

Økologisk Landsforenings og otte andre grønne organisationer er med rapporten ”Fra Foder til Føde II” kommet med deres bud på, hvordan fremtidens danske landbrug kunne se ud, hvis vi reelt ønsker at beskytte klima, natur og biodiversitet.

Umiddelbart har reaktionerne fra diverse organisationer med rødder i landbruget været negative og næsten spydige. Det er jo aldrig behageligt at blive udfordret på ens eksistensgrundlag.

Sammenlignet med de seneste 300 års afbrænding af fossile energikilder tænker jeg, at landbrugets bidrag til det varmere klima er minimalt. Men jeg er bange for, at den måde, vi har indrettet landbruget på, har en signifikant betydning for tilbagegangen i biodiversitet, faldende naturværdi og ringere vandkvalitet.

Uanset hvor meget eller lidt man kan klandre landbruget for ovenstående ubalancer, så har vores sektor, ligesom alle andre dele af samfundet, også et ansvar for at indrette os på en mere bæredygtig måde.

Jeg er selv landmand med en relativt stor animalsk produktion. Jeg og min familie har haft og har stadig et fantastisk arbejdsliv, hvor vi producerer økologisk grisekød til den gruppe af forbrugere, som har præferencer herfor.

Sandsynligvis vælger vi ikke at gøre ret meget. Men i det mindste er det vel okay, at nogen forsøger at forholde sig til, hvor radikalt vi rent faktisk skal agere, hvis der skal reel handling bag de fine skåltaler.

Med hensyn til hr. og fru Danmark giver det ofte medvind, når vi fortæller om vores produktion. Grise på græsmarker med skygge fra poppeltræer. Lang dieperiode hvor smågrisene går sammen med soen mv.

Men på trods af en produktion, der kører godt, tilfredse medarbejdere, en sund økonomi og mange tilbagemeldinger fra forbrugere, der er glade for vores produkter, kan jeg da alligevel blive i tvivl om, hvorvidt vi reelt har gang i noget bæredygtigt.

Jeg bliver ked af det, når der skrives om mangel på fisk og liv i vores fjorde. Når der skrives om tilbagegang for insekter og fugle. Når jeg hører om, hvor meget vild natur vi mangler i Danmark for at undgå, at flora og fauna lider tilbagegang. Hvor meget vi skal ændre for at sikre biodiversitet på et rimeligt niveau. Og jeg bliver trist, når jeg hører om pesticidrester i drikkevandsboringer og i fødevarer.

Vigtigt at tvivle

Jeg er helt sikker på, at hvis Danmark var blevet fundet af opdagelsesrejsende i 2023, så ville vi ALDRIG have valgt at forme vores landbrug som det, vi ser i dag. Vi ville have prioriteret naturen, det rene vand, husdyrenes trivsel og de sunde fødevarer.

Der er jo ikke nogen af os landmænd, der har gjort noget forkert. Vi er blevet inspireret at tidens strømninger. Politiske ønsker om større fødevareproduktion har skubbet til en udvikling i retning af højere effektivitet og større produktionsenheder.

Men derfor kan man jo godt blive i tvivl. Jeg mener, at det i mange sammenhænge er vigtigt at tvivle. Hvis ikke vi tvivler, lever vi et liv med skyklapper. Hvis økonomerne nu har ret? Hvis landbruget virkelig ikke betyder noget som helst for vores samfundsøkonomi? At de negative afledede effekter af vores landbrugsproduktion er større end det økonomiske og beskæftigelsesmæssige bidrag, vi bringer. Hvis nu….?

Jeg ved det ikke. Men jeg drømmer om at kunne fange fladfisk i Limfjorden sammen med mine børnebørn. At fange en bækørred i den samme lille å, der var så fuld af liv, da jeg var dreng. Jeg trænger til at høre positive historier om artsdiversitet og en natur, der regenererer.

Vi producerer mad nok

Jamen, hvad så med forpligtelsen til at producere mad?

Fu.. det. I dag producerer vi i verden mad til 15 mia mennesker, har jeg ladet mig fortælle. Det handler om fordeling og madspild. Lad os indrette et landbrug, hvor vi, med respekt for husdyr og miljø, producerer sund mad til danskerne. Så får vi samtidig plads til vild natur, rent vandmiljø, skov, krat og hede. Det er da et fedt scenarie og ville være et eksempel til efterfølgelse. Og jeg er overbevist om, at uanset hvordan vi vælger at indrette fremtidens landbrug, vil der stadig være meningsfuld beskæftigelse for både de landmænd og de slagteriarbejdere, der nok ikke bliver plads til i fremtiden.

Det er ikke, fordi jeg er blind for, at der givetvis er store værdier, som på kort tid skal afskrives. En kæmpe opgave, som jeg tror på, at vi som samfund magter.

Vores politikere har målsætninger om at sikre os mod et klima, der løber løbsk. Målsætninger om fortsat at sikre rent vand i hanerne. Målsætning om en levende natur, med urørte arealer, stor biodiversitet og liv i vandløb, fjorde og hav.

Hvis det ikke skal være rendyrket ”kejserens nye klæder”, så er der nogen, som bliver nødt til at komme med bud på, hvordan vi kan omstille os. Det gør Økologisk Landsforening og de øvrige grønne organisationer med rapporten ”Fra Foder til Føde II”.

Sandsynligvis vælger vi ikke at gøre ret meget. Men i det mindste er det vel okay, at nogen forsøger at forholde sig til, hvor radikalt vi rent faktisk skal agere, hvis der skal reel handling bag de fine skåltaler.

Dette er et debatindlæg og ikke et udtryk for redaktionens holdning. Ønsker du at skrive et debatindlæg til Økologisk så send det til hhk@okologi.dk. Navn og profession skal oplyses. Vi forbeholder os retten til at redigere i rubrik, manchet og mellemrubrik samt at rette sproglige fejl.

Flere artikler fra samme sektion

Økologisk dyrevelfærd er mere end minimumskrav

FORPERSONENS ORD: Som økologer skal vi stille krav til os selv og til økologien som helhed. Hvis vi kun lever op til minimumskravene, risikerer vi, at økologien bliver uinteressant og sakker bagud.

28-03-2025 4 minutter Leder,   Økologisk Landsforening,   Dyrevelfærd,   Tema: Det gode dyreliv

Efter 10 år i Velas bliver Rasmus Rasmussen ansat som den første direktør på Tjele Gods

Den tidligere Velas-rådgiver kommer med en stærk baggrund i strategi og ledelse, når han 1. maj tiltræder i en nyoprettet stilling som direktør hos det midtjyske gods, som i sensommeren i samarbejde med Salling Group lancerer en ny økologisk produktserie.

28-03-2025 2 minutter

Her er ni råd til at gøre skolemadsordningen til en succes

DEBAT: En af måderne at gøre skolemadsordningen til en succes på er ved at trække på erfaringen med at udbrede økologi i offentlige køkkener. Desuden er det vigtigt at gøre ordningen rig på planter og bælgfrugter og samtidig sikre, at det smager godt.

13-03-2025 9 minutter Debat,   Kost & ernæring,   Politik