Kriser presser priserne, så måske er det nu, vi skal se på, hvordan vi arbejder i landbruget

Af: Sten Dissing, næstforperson, Økologisk Landsforening
Erik Andersen, direktør, ØkologiRådgivning Danmark

Samtidig med forårets komme er der særligt i år mange bekymringer, også i det økologiske landbrug.
Bekymringer for de ukrainske ansatte, som vi har mange af i Danmark, og endnu flere når de forståeligt nok rejser hjem for at hjælpe eller beskytte deres familie. De har brug for alt vores støtte. Men bekymringerne gælder nu også de udfordringer, vi får på bedriften.

Men måske det giver plads til nogle helt andre på de pladser, hvor de mangler? Vi skal i hvert fald kigge os omkring efter nye hænder nye steder.

Kriser presser priserne, men hvordan reagerer vi på det? Der er brug for en høj grad af realisme. Opdyrkning af brakjord og udskydelse af farm-to-fork strategien hjælper hverken noget nu eller på sigt.

Lad os dele

Måske ydelsesambitionerne skal sættes op mod det indkøbte foders pris. En del af os skal op med den store pengepung her frem mod høst og gad vide, om den kan holdes i baglommen længere tid, hvis vi lægger os i selen, og vi med malke- og kødkvæg udnytter det friske græs helt optimalt. Alle de nødvendige næringsstoffer til koen står og venter på at blive udnyttet.

Det kunne også være, at det var nu, at man skulle invitere sin konventionelle nabo og en økokonsulent på kaffe og proaktivt være med til at fremtidssikre sin forsyningskæde af foder, endda mere lokalt forankret.

Det er helt sikkert en mere udfordrende tilgang end bare den sædvanlige bestilling af grovvarer.
Men måske også sjovere. Pludselig bliver vi med dyr en del af den grønnere tallerken, når vi deler sædskifte, gødning, restprodukter, frasorteret grønt affald, eller hvad vi nu får aftalt os frem til. Altså ud over det gode naboskab og mere økologi.

Måske de med de en-mavede dyr, der ikke kan leve af græs, kan få naboen til at eksperimentere med skårlægning og totalhøst af kornet. Så kunne alt det uundgåelige imellem stråene, inde i renseriet, måske give de dyr de uundværlige aminosyrer. Fra ukrudt til kroner!

Billigt foder i stedet for græs

Måske er det også nu, vi skal kigge på konventionerne for, hvordan vi fodrer en ko. Vi ved, at det hårdt bundne protein ligger i kraftig fortørring af græsset, men det er ikke det, vi gør i praksis. Vi har erstattet det med billigt importeret foder. Vi udnytter ikke alt det, vi har, godt nok!

Og ja, vi ved godt, at de en-mavede dyr stiller større krav til foder, og det udfordrer selvfølgelig. Vi skal arbejde hårdt på at finde alternativer. Afgrøder som kan give en større næringsværdi i direkte human ernæring frem for igennem husdyr kommer under pres.

En meget akut krise som nu sætter spor langt frem, men kan være kimen til et ændret fødevaresystem. Og den ændring, kan vi med dyr bidrage til. Så der bliver brug for nye idéer, fagligt samarbejde, konsulenter, naboer, lokalsamfund imellem.

Og husk så: ”Vi kan ikke løse vores problemer med den samme tankegang, som vi brugte, da vi skabte dem” -Albert Einstein