Kommuner og regioner kan hjælpe grøn omstilling på vej med klimavenlige indkøb

Af: Bjarke Lund Sørensen, Lena Brogaard og Ole Helby Petersen, hhv. ph.d.-studerende, lektor og professor ved Roskilde Universitet

Dette indlæg har været bragt på sn.dk den 12. november. Det er her publiceret med tilladelse fra skribenterne.

Når danskerne om kort tid stemmer til kommunal- og regionsrådsvalget sætter de kryds ved de politikere, som bliver ansvarlige for centrale velfærdsområder som sundhed, skoler, daginstitutioner, socialområdet og ældrepleje. Men de sætter også kryds ved politikere, som i de kommende fire år skal lede den grønne omstilling i landets 98 kommuner og 5 regioner.

Den grønne omstilling står højt på vælgernes dagsorden ved dette valg, og de offentlige indkøb kommer til at spille en nøglerolle, når de nye politikere efter valget skal finde ud af, hvordan deres kommune eller region kan mindske klimaaftrykket. Den offentlige sektor køber varer og tjenesteydelser på det private marked for 380 milliarder kroner om året – altså mere end 1 milliard kroner om dagen.

Klimavenlige indkøb er nødvendige

De offentlige indkøb er kilde til omfattende CO2-udledning. I 2020 stod de offentlige indkøb ifølge en rapport fra regeringen for udledning af 12 millioner ton CO2. Det er næsten lige så meget som de samlede danske husholdninger, som i 2020 udledte 14 millioner ton CO2.

Derfor er de offentlige indkøb vigtige, hvis Danmark skal nå i mål med den ambitiøse målsætning om 70 procents reduktion af CO2-udledningen i 2030. Det er ikke et spørgsmål, om de offentlige indkøb i fremtiden skal blive mere klimavenlige, men hvordan de skal blive det. Kommunalbestyrelserne og regionsrådene kan derfor bruge de offentlige indkøb til at skubbe på den grønne omstilling ved at kræve mere klimavenlige løsninger fra markedet.

Grøn mærkning og klimakrav i udbud

Når kommuner og regioner køber mere klimavenligt, kan de gøre det på to måder:

I den første model stiller kommunerne minimumskrav til deres leverandører om, at produkter som rengøringsmidler, bleer og plastikposer er mærket med en af de gængse mærkningsordninger. Det kan fx være Svanemærket eller EU-mærket Blomsten, som viser, at leverandørerne lever op til de grønne krav. Kommunerne kan for eksempel stille den slags krav ved fødevareudbud, hvor produktion, emballage og transport skal leve op til den offentlige klimakrav.

I den anden model bruger kommuner og regioner miljøkrav som et vigtigt parameter i tildelingen af offentlige kontrakter. Ligesom man i offentlige udbud kan vægte pris og kvalitet, kan man også vægte klima og miljø, når man tildeler offentlige kontrakter. Her kan leverandørerne konkurrere om at give deres bud på den mest klimavenlige løsning. Det kan for eksempel være i et udbud af kørsel, hvor det kan spille en afgørende rolle, om leverandørerne bruger elbiler, undgår tomme pladser og tilpasser vognstørrelsen til kørselsbehovet.

Gode eksempler på klimavenlige udbud

Flere kommuner og regioner er allerede i fuld gang med at tænke grønt og klimavenligt, når de gennemfører offentlige udbud. Vi har trukket data for udbud i region Sjælland og fundet to konkrete eksempler:

Det første eksempel handler om kloakspuling og brøndinspektion for Faxe-, Ringsted-, Odsherred- og Kalundborg Forsyning, der alle er 100 procent kommunalt ejede. Opgaven, som sendes i udbud, har en samlet værdi på næsten 20 mio. kr., og leverandøren vælges på grundlag af bedste forhold mellem pris og kvalitet. En af kvalitetsindikatorerne er miljø og arbejdsmiljø. Her skal der blandt andet redegøres for, hvordan leverandører tager hensyn til miljøet i deres brug af olie og oliefiltre, emballage og rengøringsmidler. Leverandører skal også beregne, hvor meget forurening, der vil være fra køretøjer, der anvendes til opgaven.

Miljøhensyn indgår dermed som et kvalitetskriterium i de kommunale og regionale udbud og fungerer som et konkret konkurrenceparameter i tildelingen.

I det andet eksempel ønsker Region Sjælland rådgivning og undersøgelser om jordforurening. Udbuddet har en værdi af over 100 mio. kr. og stiller både miljømæssige minimumskrav og har bæredygtighed som et konkurrenceparameter. Det betyder, at det er en konkurrencemæssig fordel, hvis tilbudsgiveren for eksempel anvender el- eller brintbiler.  

Region Sjælland stiller også som mindstekrav, at tilbudsgiver har et miljøledelsessystem, der omfatter kortlægning af miljøforhold, en miljøpolitik og handlingsplaner for, hvordan de vil nå deres miljømål. Det er et eksempel på, at grønne hensyn både kan indgå som et minimumskrav for overhovedet at kunne byde på opgaven og som et konkurrenceparameter, når man skal vælge leverandøren.

Klimavenlige indkøb kan blive politisk vindersag

Den grønne omstilling står højt på vælgernes dagsorden. Den voksende globale opvarmning vil gøre klimaet til et centralt spørgsmål i mange år fremover. Dermed kan det også blive en politisk vindersag at være den kommune og region, som udvikler og gennemfører en ambitiøs grøn indkøbspolitik.

De to eksempler, vi her har trukket frem, viser, at der allerede i dag findes erfaringer med klimavenlige offentlige indkøb. Dem kan politikerne trække på efter valgkampen og dermed bidrage til at nå den ambitiøse klimamålsætning i 2030. Det er kun to valgperioder ude i fremtiden.