Koen er vores ven, når stalddøren står åben

Dette debatindlæg er oprindeligt bragt i Jyllands-Posten d. 11. juni 2023.

Af: Sten Dissing, landmand på Jarmstedgaard og næstforperson i Økologisk Landsforening

Lige så glad jeg blev, da jeg så overskriften 'Er koen ikke længere vores ven?' på forsiden af Jyllands-Posten den 28. maj, lige så skuffet blev jeg, da jeg læste artiklen.

Der stod meget lidt om, hvordan koen har været, og fremadrettet bør være, en del af et bæredygtigt fødevaresystem. Kvægbestanden er halveret på 40 år, og der er nu kun 500.000 malkekøer. Mælkeproduktionen er uændret, men det er klimabelastningen også. Så hvad har vi opnået ud over markant færre græssede enge, fordi dyrene holdes på stald for at optimere ydelsen, og græsset slættes frem for at blive græsset, og agerlandets fugle og hele krible-krable-livet derfor er i drastisk fald, da det hverken levner dem gode levesteder eller mad at leve af?

Medicinforbruget er fulgt med op, da stalddøren blev smækket i, og køernes levealder er faldet til kun ca. 4 år i gennemsnit, på trods af at en ko sagtens kan blive det dobbelte. Smørret blev blegt hele året, og den sunde mælk har ikke samme indhold af vigtige fedtsyrer, som da koen hentede sit foder på marken. Og selv kulstoflagringen er ikke så stor, som den var, da dyrene selv hentede græsset.

Det svækker jorden

Det er ikke bare et problem i vores kapløb med tiden om at bremse klodens opvarmning, det svækker også jordens evne til at stille næringsstoffer til rådighed for de afgrøder, der dyrkes, de år marken ikke ligger med græs til køerne, og jordene bliver mere udsatte for såvel tørke, storm som store regnskyl.

Koen har været vores ven og skal fortsat være vores ven, det er der ikke den mindste tvivl om hos os i Økologisk Landsforening. Men det kræver, vi lukker stalddøren op, lader koen hente sit foder på marken, at vi accepterer en lavere mælkeydelse, og så skal vi væk fra at tale om malkekøer og kødkvæg.

Vi skal tale om kvæg. Laver vi mælk, spiser vi også kød. Kød fra de ungdyr, som ikke skal ind i mælkeproduktionen, og kød fra køerne, når de ikke længere skal give mælk. Med den forståelse for koen, så er den vores ven, og så har den en fremtidig berettigelse. Alt det missede JP desværre i den artikel, der fulgte efter et yderst relevant spørgsmål.