Annonce

Annonce

Er du medlem af Økologisk Landsforening, bør du stille op til repræsentantskabet

FORPERSONENS ORD: Som medlem af Økologisk Landsforenings repræsentantskab er du foreningens ambassadør, som bringer viden ud, påvirker beslutningstagere og bringer viden og nye idéer til bords. Du er også med til at holde bestyrelsen og ledelsen på tæerne.

31. december 2024
Læsetid: 4 minutter
Portrætfoto af Michael Kjerkegaard

Repræsentantskabet sikrer, at vi får den rette bestyrelse med de rette kompetencer og er med til at udvikle fremtidens talenter til bestyrelsen, skriver forperson i ØL Michael Kjerkegaard. Foto: Uffe Bregendahl

Vi står på tærsklen til et nyt år, som byder på masser af spændende opgaver i vores forening.

Til en start vil vi sætte det regenerative aspekt, som ligger dybt i økologien, på dagsordenen. For når det regenerative er kommet i fokus hos selv store virksomheder, er det vigtigt, at vi økologer står forrest og griber debatten.

Det betyder, at vi skal se på vores dyrkningsprocesser og sammenholde dem den udvikling, der sker. Det kan være med hensyn til sorter, teknologi og viden, som gør os klogere på, hvordan vores management påvirker økosystemerne. Vejen til en regenerativ produktion og livsstil er en evig proces, hvor vi hele tiden bliver klogere og udvikler os.

Økonomien i det regenerative kræver også fokus, Vi skal forsøge at rykke og flytte markedet og efterspørgslen på alle måder.

Væsentlige aktører skal trække udviklingen – de skal stille krav og honorere. Når virksomheder kræver rent vand uden sprøjtegifte til deres produktion, bør de også stille krav til de landbrugsprodukter, der indgår i deres produktion: At de er dyrket uden brug af sprøjtegifte, eller som et minimum bør der laves en afregningsmodel, der understøtter retningen mod et giftfrit dyrkningssystem.

Det er jo den regenerative tanke, at vi i hele samfundet tænker på at forbedre og efterlade en bedre verden til de kommende generationer.

Måske store ord og ambitioner, men det er vel det, vi som forening er sat i verden for at skubbe på.

Hvordan kan du så være med til at skubbe? Hvordan kan du være med til sætte at aftryk? Jeg kan kun opfordre dig som medlem til at stille op til foreningens repræsentantskab, hvor vi netop drøfter de vigtige temaer for udviklingen af økologien.

Du kan allerede nu melde dit kandidatur og enten blive valgt inden for din medlemsgruppe eller gå efter en af fritvalgspladserne, der stemmes om til generalforsamlingen i marts.

Hvis du er i tvivl om, hvorfor du skal stille op, eller hvorfor du skal opfordre en økologisk ildsjæl til at gå på valg, kan du læse her, hvordan repræsentantskabet skaber værdi for Økologisk Landsforening og for økologien.

Repræsentantskabet sikrer, at vi får den rette bestyrelse med de rette kompetencer og er med til at udvikle fremtidens talenter til bestyrelsen.

Som medlem af repræsentantskabet er du foreningens ambassadør, som bringer viden ud, påvirker beslutningstagere og bringer viden og nye idéer til bords. Og sidst, men ikke mindst, er du som medlem af repræsentantskabet med til at holde bestyrelsen og ledelsen på tæerne samt med til at kvalificere vigtige beslutninger.

Demokratiske organisationer er værdiskabende – og regenerative.

Det handler om at gøre samarbejdet frugtbart til gavn for det fælles bedste og de langsigtede løsninger.

Når det lykkes, giver det så mange kræfter, at vi kan tale højere, fordi vi er mange mennesker. Præcisere ansvar og beslutningskompetence – sikrer kontrol med beslutninger og resultater. Det sikrer beslutning og handlekraft i Økologisk Landsforening.

Til slut vil jeg med tak for året ønske alle læsere et godt og lykkebringende nytår. Vi ses derude.

Flere artikler fra samme sektion

Nye kartofler – frisk smag med en bitter eftersmag

DEBAT: Under den delikate overflade gemmer der sig en ubehagelig sandhed: De nye danske kartofler fra Samsø er den mest sprøjtede grøntsag i dansk landbrug.

07-05-2025 2 minutter Debat,   Pesticider

Enkel økologi – uden at gå på kompromis

FORPERSONENS ORD: Hvis vi vil have flere marker i omlægning, flere lokale fødevarer på hylderne, og flere engagerede virksomheder i bevægelsen, må vi sikre, at vejen ind i økologien er lige så ren, som den er reel.

06-05-2025 3 minutter Leder

Vedtagelse sætter Økologisk Landsforening i et uheldigt dilemma

DEBAT: Generalforsamlingens beslutning om, at Økologisk Landsforening skal arbejde for, at økologisk landbrug baseres på kun økologiske produktionsmetoder, kan ikke realiseres i praksis, som status er i dag.

05-05-2025 4 minutter Debat,   Generalforsamling 2025