Fra flad madpakke til højtbelagt smørrebrød

Af: Bent Egberg Mikkelsen, professor i byens grønne fødevareomstilling på Københavns Universitet og grundlægger af Young Minds Foodlab (youmila.dk),
Henrik Søndergaard, arbejder med Innovation på fødevareinstituttet på Lunds Universitet og initiator af et Nordisk Food Forum om transformation af fødevaresystemet. 

Danmark er berømt for mange ting på fødevarefronten. Skolemad er ikke en af dem. I mange år har mad på skolen være synonym med madkundskab og madpakke. Ikke noget en skole skulle bruge megen tid og energi på. Men det er måske på vej til at ændre sig.

Mad på skolen er nemlig internationalt set på vej til at blive udråbt som intet mindre end et systemværktøj i kampen for et mere bæredygtigt fødevaresystem. Mad på skolen er, om ikke i bogstavelig forstand, så dog i billedlig forstand blevet til et politisk stykke højt belagt smørrebrød. En gamechanger - et stykke systemværktøj i den grønne fødevareomstilling.

Læs med her og få et indblik i hvorfor skolen er så vigtig en brik i den grønne fødevareomstilling. Og hvorfor vi i Danmark lige nu skal spidse ører, hvis vi vil være med på vognen, når det gælder mad på skolen.

Fra ernæringsfokus til klimafokus

Når der er kommet så meget fokus på mad i skolen, er det ikke mindst, fordi fokus har ændret sig afgørende med klimakrisen. Nu er det ikke bare den individuelle sundhed – ernæringen - der er i fokus. Nu er det ganske enkelt den planetære sundhed, der står på spil – fødevareproduktion og -forbrug påvirker natur, biodiversitet, arealanvendelse og klima. Det kræver nytænkning. Eller som fødevarestrateger ynder at kalde det: systemtransformation.

Det har FN’s internationale fødevaresystem år 2021 været med til at bane vejen for. Og det har fået internationale organisationer som EU, OECD, FAO, WFP og WHO til at spidse blyanten, når de udvikler strategiforslag. For hvordan er det nu lige, at man skruer på de forskellige knapper i fødevare­systemet?

Det er – for at sige det mildt – ikke nogen nem sag. Men et sted, hvor mange diskussioner før eller siden ender, er ved skolen, ved lokalsamfundet og ved partnerskaberne. Og alle tre har jo som bekendt deres helt egne verdensmål, henholdsvis 4, 11 og 17. Med andre ord; der skal handles lokalt, i samarbejde og med skolen og uddannelsen i en vigtig rolle.

Mest specifik har OECD været i sine udmeldinger om mad på skolen. Den er - hedder det - ikke bare en måde at sikre fødevaretryghed for ungdommen. Den er – grebet an på den rigtige måde – en måde at sikre at bæredygtighed fremmes gennem uddannelsen og skabe en ny kultur omkring produktion og brug af madens råvarer. Og den er en effektiv måde at skabe liv i den lokale fødevareøkonomi på, fordi den skaber forretningsmuligheder og foretagsomhed. Med andre ord: verdensmål 4, 11 og 17 bragt spil og med mad og skole som centralt indsatsområde.         

Vores nabolande kan

Men hvor der indtil videre har været tavst, når det gælder dansk politikmageri, så er der anderledes gang  i den i vore nabolande Sverige og Norge.

Sverige har jo som bekendt næsten 70 års erfaring med skolemad som velfærdsydelse. Så lang tid at man nu har kunnet lave studier, som viser, at der ikke bare er sundhedsmæssige gevinster ved at spise skolemad. Det gavner simpelt økonomien, fordi det har betydning for indkomster igennem hele livet.

Og Sverige har gjort en anden vigtig erfaring, nemlig at mad i sig selv ikke er nok, hvis ikke det integreres i undervisningen. Og just nu er man i gang i fire store pilotprojekter, hvor man arbejder systemisk med alt fra plantebaserede strategier, over forebyggelse af madspild til samarbejde med lokale landmænd. Man vil simpelthen skabe handlekompetence blandt de unge, når det gælder om at skabe fremtidens bæredygtige fødevaresystemer.

Disse såkaldte demonstratorer er en del af et mission-orienteret arbejde fra de svenske myndigheder, hvor de bedste erfaringer skal udrulles til flere skoler i landet. Også i Finland er man kommet langt med at forny den finske skolemad, så den er klar til en mere bæredygtig fremtid. Og i Norge – hvor man i modsætning til sit naboland ikke har tradition for, at det offentlige engagerer sig i større udstrækning - er der opbrud på området: Her vil man lave om på den norske madpakketradition og man vil gøre det med udgangspunkt i én vigtig erfaring – nemlig at det ikke går at revolutionere maden i skolen ved at gå ind ad køkkendøren.

Måske kommer skolemad på dagsordenen

Hvis man skal gøre en forskel, skal man ind ad hoveddøren. Med andre ord: man skal have lærerne med. Derfor har kostforbundet og lærerforeningen simpelt sat sig ned og lavet en aftale om, hvem der gør hvad, før man gik til Stortinget. Begge disse erfaringer fra henholdsvis Sverige og Norge er vigtige at have i bagagen, når maden og skolen er på agendaen i sommerens mange debatter.

Så hvem ved? Måske ender skolemaden i valgkampen i en ikke så fjern fremtid. Enten som selvstændigt emne eller som en del af en større debat om de offentlige måltider. Skolemaden har allerede været på i kommunalvalgkampen sidste år, og faktisk er der adskillige kommuner, der er begyndt at eksperimentere - og måske nogle af dem undrer sig over, hvor et politisk udspil mon bliver af?

Det er ikke nogen overdrivelse at sige, at det ikke er danske fødevarestrateger og politikmagere, der sidder forrest i bussen, når der tales fremtidens madvirkelighed på skolen. Det er de internationale organisationer, og senest er det den internationale School Food Alliance, der er begyndt at tegne billedet.

En intet mindre end imponerende alliance af folkevalgte fra en lang række lande, som blandt omfatter den franske præsident, og som alle mener, at mad på skolen er vejen frem. Og måske der også er en del undren rundt omkring i børnefamilierne. For hvorfor er det lige, at far og mor skal forkæles med fantastiske, økologiske og bæredygtige kantineordninger, og hvorfor er det, at lillebror eller lillesøster kan opleve ditto i dagtilbuddet, mens storebror eller storesøster skal spises af med en fladpakke i spisefrikvarteret?

Læs mere

Vil du vide mere om hvad mad og skole kan betyde for et bæredygtigt fødevaresystem, kan du hente inspiration i det nylige webinar, der blev afholdt som en del af det Københavnske fødevaretopmøde i starten af maj: https://wfs.dk/side-events/healthy-climate-friendly-school-foods-coming-to-a-place-near-you/

Her kan du også melde dig til den Nordiske interessegruppe, der er blevet oprettet efter webinaret.

Er du interesseret i at læse om det svenske studie om langtidseffekterne af skolemad, kan du finde mere på disse links: https://fof.se/artikel/2021/7/gratis-skolmat-blev-vinstlott-for-alla/ og https://academic.oup.com/restud/article/89/2/876/6273674