Annonce
Annonce
Til marts går vi i fælles ånd til generalforsamling, hvor vi skal drøfte og tage stilling til forslaget om en ændret formålsparagraf og en ny demokratisk struktur, skriver ØL-formand Per Kølster i sin leder. Foto: Torben Worsøe
Foreningens puls - demokratiets styrke
LEDER: Mange gør sig sikkert spekulationer om formandsposten, og det varer ikke længe, før det er klogt at få kandidaterne frem. Jeg ser i den grad frem til en generalforsamling, der skal teste vores evner, vilje og muligheder for at skabe forandring.
Økologisk Landsforening har opnået meget i 2021. Vi har etableret et nyt innovationscenter, der samler fagligheder og visioner for fremtidens økologiske landbrug. Et fagudvalg for professionelle køkkener er nedsat, og vi var dem, der samlede branchen, da sagen om æglæggende høner tog fart i medierne.
Alt det tager vi med os i det nye år, som et stærkt fundament at bygge videre på. Men vi skal også tage de begivenheder med, som har skabt røre og debat internt i foreningen. Det er også fundamentet til udvikling og til refleksion over, hvor vi er på vej hen.
Til marts går vi i fælles ånd til generalforsamling, hvor vi skal drøfte og tage stilling til forslaget om en ændret formålsparagraf og en ny demokratisk struktur. Nogle har taget diskussionen med ophøjet ro, andre har klart udtrykt deres utilfredshed med forslagene og har ønsket mere inddragelse.
Siden generalforsamlingen i 2021 er der løbet en del vand i stranden med møder og samtaler, hvor der er blevet gået til stålet, og pulsen har været høj.
Bestyrelsen har lyttet og taget højde for summen af det hele med et revideret forslag. Det ændrer ikke ved selve substansen i forslaget, men til den kommende generalforsamling bliver der mulighed for at stemme om forslaget som helhed, og også om dele af det, hvor der er muligheder for at beslutte varianter. Vedtages forslaget, vil det træde i kraft ved generalforsamlingen i 2023.
Er der uenigheder om den retning, som bestyrelsen sætter for foreningen, er det næste skridt at søge indflydelse ved valget af bestyrelsen. Jeg kan derfor kun opfordre til at engagere sig ved at stille op.
Omkring samme tidspunkt, som dette blad udkommer (avisen Økologisk Landbrug, red.), udsendes medlemsmails med henvisning til at se bestyrelsens forslag og forklaringer. Igen for at sikre involvering og debat. Mellem generalforsamlingerne er bestyrelsen foreningens højeste myndighed. Og uanset hvor meget der drøftes med og mellem medlemmerne, så har dette en vejledende karakter, som bestyrelsen skal forstå at lytte til, før der træffes beslutninger.
Er der uenigheder om den retning, som bestyrelsen sætter for foreningen, er det næste skridt at søge indflydelse ved valget af bestyrelsen. Jeg kan derfor kun opfordre til at engagere sig ved at stille op. Kampvalg er godt. Det er puls, og det er demokratisk styrke.
Det gælder også valg til formandsposten. Mange gør sig sikkert spekulationer, og det varer ikke længe, før det er klogt at få kandidaterne frem. Jeg ser i den grad frem til en generalforsamling, der skal teste vores evner, vilje og muligheder for at skabe forandring.
For det eneste, der er helt sikkert, er, at alt er i forandring – også økologien. Meget vil ske med udmøntningen af EU’s landbrugspolitik og landbrugsaftalen, med klimamærkning, med en grøn skattereform og alle de ubekendte, som venter forude på den grønne omstillings dagsorden.
En stærk forening med et solidt medlemsbagland er en forudsætning for at påvirke retningen og skabe sunde betingelser for alle både i landbruget, i virksomhederne, i køkkenerne og blandt økologiens borger-ambassadører.
Så tag din puls, vil du være med? Sæt kryds allerede nu ved den 4. marts 2022 og meld dig til det demokratisk valgte system. Og lad os glædes til at ses.
Flere artikler fra samme sektion
Merete Juhl stopper som direktør i Landbrug & Fødevarer, netop som den grønne trepart er faldet på plads
Landbrug & Fødevarer reorganiserer sin direktion, og formandskabet har i den forbindelse udpeget en ny adm. direktør. Det er uklart, om den afgående direktør selv har taget valget om at stoppe.
Økologisk Landsforening: Brugen af regenerativt landbrug som begreb kandiderer til greenwashing
DEBAT: Brugen af begrebet regenerativt jordbrug tenderer til greenwashing, når aktører bruger det i flæng med sprøjtegift. Syntetiske sprøjtegifte og kunstgødning er ikke forenelige med et regenerativt landbrug, der beskytter naturen, skriver forperson Michael Kjerkegaard.
Økologi giver en sikker effekt, men det økonomiske system er blindt for det
DEBAT: Jeg tror, vi alle her i Vesten er godt tilfredse med at leve i en markedsbaseret økonomi. Men det forekommer mig, der er en indlejret fejl, som vi ikke må være blinde for, og som Folketinget må tage ansvar for at løse.