Vi skal gøre med økologien, hvad vi gjorde med elbilerne. Bare bedre

DEBAT: Økologien sikrer samfundsgoder, som kommer os alle til gavn. Alligevel er det ofte den enkelte forbruger, der skal betale merprisen for økologien.

16. november 2026
Læsetid: 3 minutter
Kunder i grøntafdeling
Vi skal ikke nøjes med at appellere til forbrugernes gode vilje. Vi skal skabe økonomiske rammer, der gør det lettere og billigere at vælge økologisk. Foto: Moment Studio

Af Rasmus Prehn, adm. direktør i Økologisk Landsforening

Markedet bestemmer, lyder det ofte. Men markedet formes også af de politiske rammer, vi beslutter at sætte. Se bare på elbilerne. I Danmark har afgiftsfordele gjort det mere attraktivt at vælge elbil, og i dag er langt de fleste nyregistrerede personbiler elbiler. Det er ikke sket af sig selv, men er resultatet af politiske beslutninger, der har skabt efterspørgsel. Den erfaring skal vi bruge til at fremme økologien.

Men vi skal huske at tage ved lære af elbilernes udvikling. For den rummer en vigtig erhvervspolitisk lære. Mens efterspørgslen voksede, opbyggede kinesiske producenter en stærk position, og europæiske bilproducenter kom under pres. Den situation skal vi ikke gentage med økologi.

Danmark står allerede superstærkt på økologien. Vi har dygtige økologiske landmænd, fødevarevirksomheder, forskning og teknologi. Vi har varerne, kompetencerne og produktionsgrundlaget. Hvis vi politisk skaber en større efterspørgsel, kan danske landmænd og virksomheder få del i væksten. Det kan skabe investeringer, arbejdspladser og eksport.

Økologien er nemlig meget mere end et mærke på en mælkekarton. Den bidrager til at beskytte vores drikkevand mod pesticider, fremme biodiversiteten og sikre bedre dyrevelfærd.

Den kan også bidrage betydeligt til at mindske risikoen for antibiotikaresistens gennem et lavere og mere restriktivt antibiotikaforbrug i husdyrproduktionen. Antibiotikaresistens risikerer at blive en lige så stor dræber som kræft – eller større – hvis vi ikke tager problemet mere alvorligt. Det kan vi gøre med mere økologi.

Økologien sikrer altså samfundsgoder, som kommer os alle til gavn. Alligevel er det ofte den enkelte forbruger, der skal betale merprisen for økologien, mens gevinsterne deles af hele samfundet. Det er en skævhed, vi bør gøre noget ved.

Ikke nok med den gode vilje

Vi skal ikke nøjes med at appellere til forbrugernes gode vilje. Vi skal skabe økonomiske rammer, der gør det lettere og billigere at vælge økologisk. Vi kan eksempelvis fjerne momsen på økologiske fødevarer. Vi kan stille tydeligere krav til økologi i offentlige køkkener og gøre økologisk skolemad til en naturlig del af børns hverdag. Og vi kan bruge offentlige indkøb og økonomiske incitamenter til at skabe et større og mere stabilt marked.

Vi bør også se på de private kantiner. Når medarbejdere får glæde af skattebegunstigede kantineordninger, bør vi undersøge, om det kan kobles til krav om Det Økologiske Spisemærke i sølv. Dermed sikrer vi, at 60-90 pct. af råvarerne er økologiske. Samtidig kan vi fremme måltider med flere grøntsager og bælgfrugter i tråd med de officielle kostråd. På den måde kan vi bruge politiske virkemidler til både at fremme sundere madvaner og styrke økologien.

Elbilernes udvikling viser, at politisk handling og lavere afgifter kan flytte forbrugernes valg og virksomhedernes investeringer. Den erfaring skal vi bruge på fødevareområdet. Og her har vi den fordel, at Danmark allerede har en stærk økologisk produktion, som kan gribe de nye markedsmuligheder.

Dette er et debatindlæg og ikke et udtryk for redaktionens holdning. Ønsker du at skrive et debatindlæg til Økologisk så send det til hhk@okologi.dk. Navn og profession skal oplyses. Vi forbeholder os retten til at redigere i rubrik, manchet og mellemrubrik samt at rette sproglige fejl.