Annonce
Annonce
I REKO-ring-konceptet er der ingen fordyrende led mellem producent og forbruger. Modelfoto: Colourbox
Finsk afsætningssucces giver god energi
KOMMENTAR: I Finland har REKO-ringe skabt et håb for afsætning af lokale fødevarer, og stifter og landmand Thomas Snellman anslår, at den direkte handel mellem forbruger og landmand – efter fire år – udgør en estimeret omsætning på 30 mio. euro.
REKO-ringe aktiverer i Finland aktuelt 250.000 forbrugere og 3.700 producenter. REKO-ringene har spredt sig til Sverige og Norge (30 ringe, 400 producenter og 80.000 forbrugere). Nu er også de første REKO-ringe på vej til Danmark, efter at Thomas Snellman var på besøg i Roskilde og fortælle om REKO i oktober efter invitation fra Landbrug og Fødevarer samt RUC.
En lokal REKO-ring kræver en vært. Værten står for at lave en Facebook-side for den lokale REKO-ring, og værten fastlægger, hvor producenter og forbrugere mødes for at udlevere og afhente varer. Det kunne være på ’Sønderbylille Torv’, onsdag mellem kl. 17.30 og 18.00.
De producenter, som gerne vil udlevere varer, laver et opslag på REKO-ringens Facebook-side, hvor de skriver, hvilke varer de falbyder, til hvilken pris, og hvilket MobilePay-nummer pengene skal overføres til – alternativt bankoverførsel eller lignende.
Under producentens opslag kan forbrugeren skrive, hvilke varer han/ hun ønsker at købe - for eksempel: ”Kære æbleavler, jeg vil gerne bestille 2 kg Elstar, 5 liter æblemost og 2 kg Confernece – og det bliver 200 kr., som jeg har overført til dig via Mobile Pay”.
På udleveringsdagen på ’Sønderbylille Torv’ skal der ikke penge op af lommen. Varerne er bestilt via Facebook og betalt via MobilePay. Mødet på torvet bliver ren snak og udlevering – og derfor bliver det effektivt for både forbruger og producent.
Thomas Snellman har opfundet den enkle REKO-metode under et ophold i Frankrig, hvor han iagttog den franske AMAP model – en lignende model baseret på medlemskab.
Hans baggrund er, at han driver økologisk landbrug med kvæg til kødproduktion, og at han igennem en langt landbrugsliv har været aktiv i den økologiske landbrugsbevægelse i Finland. I 2013 fik han ved hjælp af en pose finske projektpenge startet de første REKO-ringe.
I begyndelsen blev han mødt med en del skepsis; men producenterne følger ham, fordi de kender ham, og stoler på ham fra det organisatoriske arbejde. Og så gik det stærkt. Ringene spredte sig – fra 2013: to styk, 2014: 27 styk, 2015: 100 styk, 2016: 150 styk.
Thomas Snellman har kun modtaget løn for at lave de første REKO-ringe, og konceptet er helt frit og skalérbart. Der er således ingen fordyrende led mellem producent og forbruger.
Lokalet i Roskilde sitrede af spørgsmål og begejstring for den enkle REKO-handelsmodel. Mange spørgsmål drejede sig om konkurrence og åbenheden, og om hvem der bestemmer hvad. Thomas Snellmans erfaring var helt enkel: Det gik godt med enkelheden og gennemskueligheden, og der havde ikke været nogen problemer med konkurrence, for forbrugerne mødte producenten og kunne godt gennemskue prisforskelle. Producenter, som ikke solgte noget, fordi deres produkter ikke var gode nok, faldt naturligt fra.
Der var ikke nogen udfordringer med, at forbrugerne udeblev fra bestilte varer, fordi de jo havde bestilt helt åbent på Facebook. Der er stor begejstring blandt producenter over den effektive facon – hvor der samtidig er tid til samtale med forbrugerne.
Motivationen for at komme ud ad døren, var noget større, når producenten vidste, at han/hun havde solgt, før han/hun tog afsted. Så derfor var der en masse god energi, i forhold til at stå på et marked hvor producenter ofte står hele dage uden at sælge mærkbart.
Forbrugerne kunne planlægge deres indkøb og blev meget inspirerede på udleveringsdagene til kommende indkøb – også i samtalen med producenterne.
Der er naturligvis ingen garantier, men som jeg ser REKO-ringe i relation til den danske fødevarelovgivning, så er der tre ting, som er vigtige for fungerende danske REKO-ringe, og som værterne for REKO-ringe skal holde fast i – også hvis de kommer i spændende samtaler med medarbejdere fra fødevaremyndighederne.
Naturligvis er ingen lovgivning nem at håndtere, der vil være masser af nuancer og fortolkninger, og samtalen med de lokale fødevaremyndigheder er god at blive klog af. Men det er vigtigt at holde fast i:
Alle REKO-ringes producenter skal overholde gældende fødevarelovgivning – og det er de selv ansvarlige for. Det er der intet nyt i.
REKO-ring foregår i privatsfæren. Varen bestilles, og varen betales over MobilePay. Så det svarer fuldstændig til, at jeg bestiller en halv ko hos en slagter – betaler den over netbank og så aftaler slagteren og jeg, at vi mødes på en parkeringsplads i det sydlige Lejre, hvor halv ko kommer fra hans bil over i min bil. Fra det øjeblik, hvor jeg har betalt varen, er varen mit.
En REKO-ring er ikke en organisation, der er ingen organisering. Der er ikke kontingent, eller medlemmer, eller en forening. Det er fuldstændigt vilkårligt, hvem der kommer og er med hvornår. REKO- ringen har ingen transaktioner og tjener ingen penge – igen handler det om privatsfæren – og om, at det kun er producenten, som pilen peger på, hvis gældende fødevarelovgivning ikke er overholdt.
Flere artikler fra samme sektion
Det er en falsk udlægning at kalde trepartsaftalen for en omstilling af landbruget
DEBAT: Den vækst i det økologiske areal, som regeringen og parterne bag trepartsaftalen ønsker, er lig med omstilling til et landbrug, der samarbejder med naturen. Den omstilling kan vi ikke se i den grønne trepart, skriver Sybille Kyed.
Merete Juhl stopper som direktør i Landbrug & Fødevarer, netop som den grønne trepart er faldet på plads
Landbrug & Fødevarer reorganiserer sin direktion, og formandskabet har i den forbindelse udpeget en ny adm. direktør. Det er uklart, om den afgående direktør selv har taget valget om at stoppe.
Økologisk Landsforening: Brugen af regenerativt landbrug som begreb kandiderer til greenwashing
DEBAT: Brugen af begrebet regenerativt jordbrug tenderer til greenwashing, når aktører bruger det i flæng med sprøjtegift. Syntetiske sprøjtegifte og kunstgødning er ikke forenelige med et regenerativt landbrug, der beskytter naturen, skriver forperson Michael Kjerkegaard.