Et ganske positivt økologisk år går på hæld - et nyt udfordrende år venter forude

Vi har gennem lang tid sagt, at der var lys for enden af tunnellen, når vi snakkede om udviklingen i det økologiske marked. Og vi havde heldigvis ret.

Nu er lyset her i den forstand, at vi ser klar fremgang på alle fronter. Inden for foodservice, inden for dagligvarehandlen og inden for dansk økologisk eksport.

Det er da et herligt grundlag at afrunde året på. Og velfortjent. Der er på rigtig mange fronter ydet en virkelig stærk indsats blandt primærproducenterne, blandt de forarbejdende virksomheder, blandt grossisterne, blandt dagligvarekæderne og i de professionelle køkkener.

Det synes, som om at de økologiske aktører over én kam ønsker at ryste corona- og højinflationsårene af sig og bringe økologien tilbage på den kontinuerlige, solide, vækst, der kendetegnede årtiet op til corona-pandemien.

Men selv økologiske træer vokser ikke ind i himlen. Der er stadig udfordringer at løse og markedsandele at hente.

Så der er ingen grund til at hvile på laurbærrene. Vi skal videre. For der er stadig et stykke vej op til regeringens fordoblingsmålsætning på økologien og vores egen målsætning om en økologiandel 25 pct. i 2030. Så der er en række oplagte indsatser at kaste sig over i det nye år.

Hvis økologien for alvor skal op i gear – og det skal den, hvis vi skal nå både regeringens og egne mål - er der brug for en saltvandsindsprøjtning til den økologiske vækst.

Reduceret moms på økologiske fødevarer vil være en sådan katalysator. Det vil i højere grad gøre økologien tilgængelig for alle, det vil skabe en mere fair fordeling af afgifter, det vil øge sundheden, og det vil bidrage til forbedret bæredygtighed og klima.

Myndighederne slår sig i tøjret og siger, at det administrativt vil være tæt på umuligt at håndtere differentieret moms i Danmark. Af samtlige 27 EU-lande er Danmark det eneste, der ikke arbejder med en eller anden form for nedsat eller differentieret moms, så mon ikke vi også kan finde en løsning på det her i Danmark?

Når det økologiske salg vokser hurtigere end det samlede fødevaremarked, er det et udtryk for øget forbrugerefterspørgsel. En efterspørgsel, som producenterne bør gribe ved at udvikle og lancere nye økologiske produkter, og som dagligvarehandlen bør følge op på ved at sikre endnu flere økologiske varer på butikshylderne og i kølediskene. Mere plads, flere produktkategorier og flere værdipositioner vil alt sammen accelerere den økologiske vækst.

Finansloven for 2025 har åbnet for et storskalaforsøg med skolemad i Danmark. Det er en oplagt økologisk mulighed. Lad os gribe den og dermed sikre, at vores børn får ikke bare velsmagende og sund mad, men også en læring om jordens økologiske system og bæredygtige fødevarer som sådan.

Det økologiske spisemærke fik ikke nye midler tildelt i dette års finanslov, men er dog sikret i 2025 via midlerne fra sidste års finanslov. Så vidt så godt. Men den årlige usikkerhed omkring spisemærkets fortsatte finansiering gavner ikke mærkets videre udbredelse.

Selvfølgelig vil køkkener, caféer og restauranter være betænkelige ved at investere i et spisemærke, hvis de ikke ved, i hvor lang tid denne investering har mulighed for at give afkast. Vi har i dag godt 3.500 økologiske spisemærker, men der er potentiale for langt flere. Hvis bare vi kunne få en langsigtet finansiering og løbende markedsføring af spisemærket på plads. Det må vi arbejde for i 2025.

Endelig er der alle mulighederne på eksportmarkederne. Danmark er i høj grad kendt for vores høje fødevarekvalitet og samtidig anerkendt for vores unikke – førende – position inden for økologi. Det giver en række fortsatte eksportmuligheder. Både inden for kendte produktkategorier, men så sandelig også inden for nye områder.

Så efter et veloverstået 2024, er budskabet for 2025: Sæt i gang!