Annonce
Annonce
Er en digital generalforsamling i orden?
DEBAT: De to kommende ekstraordinære generalforsamlinger planlægges afholdt digitalt, men er det i orden og lovligt, når nu corona ikke længere forhindrer fysisk fremmøde?

Karin Stanvskær, medlem af ØL, undrer sig over, at de ekstraordinære generalforsamlinger afholdes digitalt. Foto: Joachim Plaetner Kjeldsen
Af: Karin Stavnskær, medlem af Økologisk Landsforening
Digitale generalforsamlinger har hjulpet mange foreninger gennem corona-krisens mange forhindringer, men det har hele tiden været ment som en undtagelse. Derfor undrer det mig, at de to (heraf specielt den sidste) kommende ekstraordinære generalforsamlinger i Økologisk Landsforening planlægges afholdt digitalt, i en periode hvor corona ikke længere forhindrer fysisk fremmøde. Er det i overensstemmelse med foreningens vedtægter og gældende lovgivning at afholde de to møder digitalt?
Bestyrelsen skriver, at man kan stemme uden at deltage i generalforsamlingen, og man kan stemme efter generalforsamlingens afslutning. Altså får deltagerne ikke afstemningsresultatet inden mødets afslutning. Er det i overensstemmelse med foreningens vedtægter og gældende lovgivning? Det virker umiddelbart besynderligt, og det er ikke en praksis, jeg før har oplevet.
Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, svarer herunder på spørgsmålet:
Vedtægterne for Økologisk Landsforening forholder sig ikke til, hvorvidt generalforsamlinger henholdsvis ekstraordinære generalforsamlinger skal foregå ved fysisk fremmøde eller digitalt.
Resultatet af afstemningen offentliggøres umiddelbart efter afstemningens afslutning. Det betyder formelt set, at den ekstraordinære generalforsamling først slutter, når resultatet offentliggøres. Denne metode er valgt for at give så mange tilmeldte medlemmer som muligt adgang til at stemme. At udvide generalforsamlingens varighed er legitimt og anvendt af andre, senest set ved generalforsamlingen for Merkurs Andelskasse.
Flere artikler fra samme sektion
Ultraforsimplede fødevareskribenter
DEBAT: Politikens uklare og forsimplede formidling af, hvad der er sundt og ultraforarbejdet, og hvad folk advares imod at spise, er skadelig for de fødevarevirksomheder, der leverer gode, sunde produkter, og skadelig for almindelige mennesker, som prøver at navigere fornuftigt i dagligdagen.
Skab bedre dyrevelfærd og undgå greenwashing i professionelle køkkener
KLUMME: Som professionelt køkken har man et stort ansvar for at bidrage til at drive forandring, også når det drejer sig om dyrevelfærd. Og det er ikke godt nok, hvis turbokyllingen erstattes af en lidt langsommere voksende kylling, som lever under tilsvarende produktionsforhold - bare lidt længere.
Økologisk dyrevelfærd er mere end minimumskrav
FORPERSONENS ORD: Som økologer skal vi stille krav til os selv og til økologien som helhed. Hvis vi kun lever op til minimumskravene, risikerer vi, at økologien bliver uinteressant og sakker bagud.