Det er os - ikke koen - der er et klimaproblem

Jeg har tidligere været ude at bakke op om rapporten ”Fra Foder til Føde II”, som Økologisk Landsforening har været del af. Jeg er glad for, at der endelig er nogen, der har nogle konkrete visioner for, hvordan landbruget kan se ud i en klimatilpasset verden.

Det er nok tvivlsomt, at det ender, som det bliver foreslået, i hvert fald til 2040. Men rapporten er et fint udgangspunkt til en god drøftelse af hvorfor, hvad og hvordan vi skal gøre.

Der er i klimadebatten meget fokus på koen og os landmænd, og selvfølgelig bøvser koen, for det er den skabt til, og vi landmænd har et ansvar med den måde, vi producerer på. Det gode ved rapporten er, at den ikke skriver os landmænd og vores dyr ud af ligningen, men siger, at rammerne og metoderne skal være anderledes.

Alarmerende udvikling

Der har været en del kritik af, at rapporten foreslår en kraftig reduktion af vores husdyrproduktion, men netop samtidig med at rapporten udkom, kom der tal, som viste, at der gennem de seneste par år er forsvundet ca. 6 pct. af mælkeproducenterne årligt, så der nu er 1.950 producenter tilbage. Med lidt simpel fremskrivning vil der være ca. 650 mælkeproducenter tilbage i 2040.

Det, synes jeg, er meget mere alarmerende end rapporten ”Fra foder til Føde II”s anbefalinger. Det er givet, at strukturudviklingen vil fortsætte, og produktionen vil samles endnu mere. Men hvorfor kan en rapport med en vision for en klimaansvarlig landbrugsproduktion give så meget debat, mens man nærmest siger, at det er en naturlov, at strukturudviklingen fortsætter, og det må vi bare acceptere og leve med?

Ligeledes synes jeg, at klimadebatten har et problem ved konstant at sende sorteper videre og ofte ender ved de forkerte. Det er jo desværre sådan, at det er de 10 pct. rigeste og ressourcestærkeste af os, der står for 90 pct. af problemet, mens de 90 pct., der kun står for 10 pct. af problemet, jo ofte bruger alle deres ressourcer på at få dagligdagen til at hænge sammen og derudover drømmer om et liv som de 10 pct. rigeste.

Manglende ansvar

Jeg bliver fortvivlet over os mennesker og vores manglende ansvar i mange ting, på trods af at vi aldrig har været bedre uddannede og bedre informerede.

Hvorfor er det, at der allerede nu er ny rekord af solgte flyrejser til den kommende sommerferie? Hvorfor kan verdens ledere ikke blive enige om en udfasning af fossilt brændsel? Og så videre.

Jeg bliver også fortvivlet over de prioriteringer, vi gør, når vi handler. Nu vil Danpo igen satse på de såkaldte turbokyllinger, der absolut ikke har haft en værdigt liv, bare fordi vi forbrugere synes, det er for dyrt at købe nogle, der har haft et mere acceptabelt liv.

Nu ved jeg godt, at det ikke er nogen af jer læsere, der er blandt disse forbrugere, men skal vi have en bedre verden, er det nødvendigt, at vi alle hjælper til.

Livsnødvendig proces

Det er ikke koen - som vi absolut ikke kan undvære på grund af dens rolle for natur og biodiversitet samt fødevaresikkerhed - der er et problem. Det er heller ikke os landmænd, I behøver bekymre jer om, for vi er født omstillingsparate, hvilket er nødvendigt, når det, man arbejder med, er påvirket af naturen, vejret og politikerne. Og de landmænd, der ikke kan finde ud af at omstille sig, vil helt naturligt forsvinde. Nej, det er alle os almindelige mennesker, der skal til at leve anderledes, samt kræve af vores politikere at de tør tage de nødvendige beslutninger.

Jeg håber, at rapporter som fra ”Fra foder til føde II” med tiden vil starte en diskussion om denne livsnødvendige proces.