Annonce
Annonce
En bevægelse i retning af de officielle kostråd med et større indtag af vegetabilske produkter vil muliggøre, at vi kan fritage mere jord fra landbrugsdyrkning og samtidig brødføde flere mennesker, skriver Torsten Wetche. Arkivfoto: Irene Brandt
Det er en samfundsopgave for økologer at give mere plads til natur
DEBAT: En bevægelse i retning af de officielle kostråd med et større indtag af vegetabilske produkter vil muliggøre, at vi kan fritage mere jord fra landbrugsdyrkning og samtidig brødføde flere mennesker.
Af: Torsten Wetche, økologisk mælkeproducent, næstformand for Thise
Feed no food-princippet, som betyder, at man ikke skal bruge menneskeføde som foder til dyr, peger i en retning af, at vi ikke skal anvende så store arealer til foderproduktion fremover, som vi gør i dag.
Dette er efter min mening et af landbrugets helt store problemer: tab af biodiversitet pga. et unødvendigt stort arealforbrug til foderproduktionen samt for højt kvælstofniveau, som er med til at forarme den omgivende natur. Det er biodiversitetsforbedringer ved at kunne give mere areal tilbage til naturen, som er landbrugets vigtigste bidrag til en bæredygtig produktion. Deraf følger også, at vores husdyr ikke må blive sorteper i klimadebatten.
Det er ikke husdyrene, som har afbrændt uoverskuelige mængder fossilt brændstof gennem de seneste hundrede år. Derfor skal vi som økologer heller ikke bevæge os i retning af undertrykkelse af naturlige fordøjelsesprocesser, indespærring eller på anden måde modarbejde dyrevelfærdsmæssige fremskridt for at forbedre klimaaftrykket. Men en bevægelse i retning af de officielle kostråd med et større indtag af vegetabilske produkter vil muliggøre, at vi kan fritage mere jord fra landbrugsdyrkning og samtidig brødføde flere mennesker.
At behandle dyrene godt og give mere plads til naturen samtidig er en samfundsopgave, jeg mener, vi som økologer aktivt skal medvirke til. Udyrkede arealer kan f.eks. anvendes til skov.
Hvis Danmark øger skovandelen til 25 pct. fra det nuværende niveau svarer den ekstra kulstofbinding til Danmarks samlede CO2-udledning i 150 år med den nuværende årlige udledning.
Dette er et debatindlæg og ikke et udtryk for redaktionens holdning. Ønsker du at skrive et debatindlæg til Økologisk så send det til hhk@okologi.dk. Navn og profession skal oplyses. Vi forbeholder os retten til at redigere i rubrik, manchet og mellemrubrik samt at rette sproglige fejl.
Flere artikler fra samme sektion
Det er en falsk udlægning at kalde trepartsaftalen for en omstilling af landbruget
DEBAT: Den vækst i det økologiske areal, som regeringen og parterne bag trepartsaftalen ønsker, er lig med omstilling til et landbrug, der samarbejder med naturen. Den omstilling kan vi ikke se i den grønne trepart, skriver Sybille Kyed.
Merete Juhl stopper som direktør i Landbrug & Fødevarer, netop som den grønne trepart er faldet på plads
Landbrug & Fødevarer reorganiserer sin direktion, og formandskabet har i den forbindelse udpeget en ny adm. direktør. Det er uklart, om den afgående direktør selv har taget valget om at stoppe.
Økologisk Landsforening: Brugen af regenerativt landbrug som begreb kandiderer til greenwashing
DEBAT: Brugen af begrebet regenerativt jordbrug tenderer til greenwashing, når aktører bruger det i flæng med sprøjtegift. Syntetiske sprøjtegifte og kunstgødning er ikke forenelige med et regenerativt landbrug, der beskytter naturen, skriver forperson Michael Kjerkegaard.