Annonce
Annonce
Det er en samfundsopgave for økologer at give mere plads til natur
DEBAT: En bevægelse i retning af de officielle kostråd med et større indtag af vegetabilske produkter vil muliggøre, at vi kan fritage mere jord fra landbrugsdyrkning og samtidig brødføde flere mennesker.

En bevægelse i retning af de officielle kostråd med et større indtag af vegetabilske produkter vil muliggøre, at vi kan fritage mere jord fra landbrugsdyrkning og samtidig brødføde flere mennesker, skriver Torsten Wetche. Arkivfoto: Irene Brandt
Af: Torsten Wetche, økologisk mælkeproducent, næstformand for Thise
Feed no food-princippet, som betyder, at man ikke skal bruge menneskeføde som foder til dyr, peger i en retning af, at vi ikke skal anvende så store arealer til foderproduktion fremover, som vi gør i dag.
Dette er efter min mening et af landbrugets helt store problemer: tab af biodiversitet pga. et unødvendigt stort arealforbrug til foderproduktionen samt for højt kvælstofniveau, som er med til at forarme den omgivende natur. Det er biodiversitetsforbedringer ved at kunne give mere areal tilbage til naturen, som er landbrugets vigtigste bidrag til en bæredygtig produktion. Deraf følger også, at vores husdyr ikke må blive sorteper i klimadebatten.
Det er ikke husdyrene, som har afbrændt uoverskuelige mængder fossilt brændstof gennem de seneste hundrede år. Derfor skal vi som økologer heller ikke bevæge os i retning af undertrykkelse af naturlige fordøjelsesprocesser, indespærring eller på anden måde modarbejde dyrevelfærdsmæssige fremskridt for at forbedre klimaaftrykket. Men en bevægelse i retning af de officielle kostråd med et større indtag af vegetabilske produkter vil muliggøre, at vi kan fritage mere jord fra landbrugsdyrkning og samtidig brødføde flere mennesker.
At behandle dyrene godt og give mere plads til naturen samtidig er en samfundsopgave, jeg mener, vi som økologer aktivt skal medvirke til. Udyrkede arealer kan f.eks. anvendes til skov.
Hvis Danmark øger skovandelen til 25 pct. fra det nuværende niveau svarer den ekstra kulstofbinding til Danmarks samlede CO2-udledning i 150 år med den nuværende årlige udledning.
Dette er et debatindlæg og ikke et udtryk for redaktionens holdning. Ønsker du at skrive et debatindlæg til Økologisk så send det til hhk@okologi.dk. Navn og profession skal oplyses. Vi forbeholder os retten til at redigere i rubrik, manchet og mellemrubrik samt at rette sproglige fejl.
Flere artikler fra samme sektion
Ultraforsimplede fødevareskribenter
DEBAT: Politikens uklare og forsimplede formidling af, hvad der er sundt og ultraforarbejdet, og hvad folk advares imod at spise, er skadelig for de fødevarevirksomheder, der leverer gode, sunde produkter, og skadelig for almindelige mennesker, som prøver at navigere fornuftigt i dagligdagen.
Skab bedre dyrevelfærd og undgå greenwashing i professionelle køkkener
KLUMME: Som professionelt køkken har man et stort ansvar for at bidrage til at drive forandring, også når det drejer sig om dyrevelfærd. Og det er ikke godt nok, hvis turbokyllingen erstattes af en lidt langsommere voksende kylling, som lever under tilsvarende produktionsforhold - bare lidt længere.
Økologisk dyrevelfærd er mere end minimumskrav
FORPERSONENS ORD: Som økologer skal vi stille krav til os selv og til økologien som helhed. Hvis vi kun lever op til minimumskravene, risikerer vi, at økologien bliver uinteressant og sakker bagud.