Det er en falsk udlægning at kalde trepartsaftalen for en omstilling af landbruget

Dette indlæg er oprindeligt bragt på altinget.dk d. 21/11

Af: Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef, Økologisk Landsforening

Økologi anses som en vigtig del af en grøn omstilling i landbruget. Det skriver regeringen i sin økologistrategi, og det gentager Aftalen om Implementering af et Grønt Danmark, der blev fremlagt 18. november.

I Økologisk Landsforening er vi naturligvis glade for, at de høje økologiambitioner fastholdes, særligt når man tager de seneste års udvikling i betragtning. Her er det økologiske areal stagneret, efter at det blev fordoblet i perioden 2007 til 2020.

Årsagen til den stagnerende økologivækst skal findes i den førte landbrugspolitik i EU og i rammerne for markedsøkonomien.

Som forholdene er nu, vil de økologiske produkter være dyrere end de konventionelle produkter. Det sætter begrænsning på, hvor stort markedet er for økologien.

67 pct. af forbrugerne henviste i en GfK-undersøgelse tilbage i 2020 til merprisen som årsag, når de fravalgte økologi. I en tid med inflation vil økologi være særligt sårbar, når den skal konkurrere mod billigere alternativer. Det har de seneste to år ikke levnet tvivl om.

Omstillingen mangler

Den vækst i det økologiske areal, som regeringen og parterne bag trepartsaftalen ønsker, er lig med omstilling til et landbrug, der samarbejder med naturen og ikke mod naturen.

En omstilling, som derigennem bidrager til at løse biodiversitets- og klimaudfordringerne, og som ikke forurener vores natur, hav og drikkevand. En omstilling, hvor landbrugsdyrene lever gode, naturlige liv.

Den omstilling kan vi – desværre, i øvrigt – ikke se i den grønne trepart, og derfor mener vi, at det er en falsk udlægning at italesætte den som en omstilling af dansk landbrug, hvis nogle skulle finde på det.

Nok ændrer den grønne trepartsaftale den samlede arealanvendelse i Danmark, som der står i den politiske aftale, hvis det altså lykkes at tage så store arealer ud af produktionen, som det er hensigten, men den omstiller ikke landbruget.

Det er ikke at omstille landbruget at bruge fodertilsætningsstoffer, indføre pyrolyse og udbringe biokul, bruge nitrifikationshæmmere, forsure gyllen, opsætte fakkelafbrændere på biogasanlæg, lave hyppig gylleudslusning og lignende. Det er alt sammen tiltag, der sigter på at opretholde et landbrug som det, vi kender i dag.

Teknologierne kan alle være en del af et omstillet landbrug, men de er i sig selv ikke omstilling. Og omstilling er nødvendig ikke kun af hensyn til klimaet, men også for, at vi kan genskabe den tabte biodiversitet i det dyrkede land.

En ny balance

Vi skal have agerlandets nyttedyr, bestøverne, sommerfuglene og sangfuglene tilbage. Landbrugsdyrene skal have værdige liv, og landbruget skal ikke bruge mad til at producere husdyr, vi kan lave til kød, men tværtimod bidrage til at sikre mad til en voksende verdensbefolkning.

Vores mad skal naturligvis ikke indeholde rester af sprøjtegifte, ligesom vi ikke skal gamble med det rene drikkevand. Og så har landbruget en vigtig opgave i ikke at bidrage til udvikling af antibiotikaresistens, som kan betyde, at vi får svært ved at behandle en lungebetændelse eller en simpel halsbetændelse.

Omstilling af landbruget forudsætter en politik, der belønner en ny balance i landbruget, hvor der produceres mindre foder og flere afgrøder til mennesker.

En politik, der belønner et landbrug, der giver dyrene et liv på marken og gode forhold i staldene, som ikke bruger sprøjtemidler, og som holder hus med ressourcerne.

En politik, der primært sikrer næringsstofforsyningen gennem et godt sædskifte med kvælstoffikserende og kulstofopbyggende afgrøder.

Et by- landkredsløb, så de næringsstoffer, der fraføres med de høstede afgrøder, kommer tilbage til markerne efter at have været omkring vores middagsborde.

Model for klimaafgift

Vi var og er i Økologisk Landsforening derfor også bekymrede over det store fokus på direkte teknologitilskud, der er i den grønne trepartsaftale fra i sommer.

Vi er tilsvarende glade over at se formuleringer i den politiske aftale om implementeringen, som giver os et håb om, at der bliver plads til at se på, hvordan klimaafgiften kan opkræves som modregning i landbrugsstøtten, som vi har foreslået i vores model med navnet "Pris på bæredygtighed".

Det er en model, der sikrer, at afgiften kan rulles ud i hele EU, og som opfylder det mål, der er skrevet ind i aftalen, at implementeringen skal have fokus på at minimere statslige administrationsomkostninger.

Dertil fokuserer vores model på det enkelte landbrugs performance i forhold til klima, vandmiljø, biodiversitet i det dyrkede land og dyrevelfærd fremfor på teknologi.

Den belønner ibrugtagning af teknologi, men den forfordeler ikke de landbrug, der leverer på målene ved at indrette landbruget på en ny måde. Den kan ovenikøbet fremme en regenerativ dyrkningspraksis, hvilket der i denne tid – som den opmærksomme læser måske har bemærket – er stor efterspørgsel på fra forskellig side.