Danmark har ikke behov for flere pesticidstrategier

Dette indlæg er oprindeligt bragt på altinget.dk den 18. november

Af: Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef, Økologisk Landsforening

Hvad er det dog, vi har gang i? Det spørgsmål melder sig uvægerligt, når vi igen står overfor, at der skal forhandles pesticidstrategi.

Listen over påviste mulige skadelige virkninger fra brug af pesticider er lang. Den spænder over påvirkning af hjerneudviklingen i fostertilstanden, som resulterer i dårligere koordination af muskler, dårligere rumopfattelse, mindre visuel hukommelse, lavere IQ, udvikling af mindre kønsorganer, misdannelser på kønsorganerne, tidlig pubertet og udvikling af type 2-diabetes. Dertil kommer, at pesticider er medvirkende til, at der er færre vilde dyre- og plantearter rundt om og i ikke-økologiske marker.

Vi udsættes for pesticider, når vi bruger dem, når vi spiser ikke-økologisk mad, og når vi drikker postevand. Der er nu målt pesticidrester og nedbrydningsprodukter i mere end halvdelen af drikkevandsboringerne. Et tal der stiger hver gang, vi tilføjer endnu et pesticid til overvågningsprogrammet.

Med det som bagtæppe burde det ikke være svært at tage en beslutning om at forbyde pesticider. Med det sagt, er jeg udmærket klar over, at mange en landmand og andre straks vil pege på, hvilken betydning pesticiderne har haft for den grønne revolution i landbruget, som det er blevet kaldt (man kan også kalde det industrialiseringen), med øget udbytte, øget dyrkningssikkerhed, billigere fødevarer og mindre arbejdsindsats.

Men hvad hjælper det, når de negative afledte effekter er så store?

Indrømmet, udbytterne i økologi kan blive bedre, og økologien tillader også et meget lille antal pesticider af naturlig oprindelse til bekæmpelse af sygdomme og skadedyr. Vi taler om godt 30 midler mod mere end 300 tilladte til ikke-økologisk jordbrug.

Brug af pesticider til ukrudtsbekæmpelse er helt forbudt i økologi. Det er i frugt-, bær- og grøntproduktionen, hvor vi typisk vil kunne se anvendelse af plantebeskyttelsesmidler i økologi, og der er tale om et areal, der udgør en halv procent af det økologiske areal. De midler økologerne har tilladt dækker over mineraler, som også bruges som bladgødskning, lersilikat, som stopper luftvejene på skadedyr, basisstoffer (i alt 15 midler) som bagepulver, øl og lignende, som vi også bruger i fødevarer, mikroorganismer som allerede findes i naturen, udtræk af planter, og midler der må lægges i fælder.

Økologi viser et alternativ

Men med det lagt åbent frem, så viser økologien, at der er et reelt alternativ til det landbrug, vi har skabt i dag med et stort forbrug af sprøjtemidler, som kan genfindes i vores fødevarer, vores drikkevand og i os selv, og som rammer det biologiske liv ude i marken.

Der er stærke fortalere for pløjefri dyrkning, der ynder at fremhæve det som vejen frem, og som redegør for, at der er større biodiversitet i en jord, hvor der er brugt glyphosat end i en jord, hvor der er lavet mekanisk jordbearbejdning for at bekæmpe ukrudt og gøre jorden klar til næste års afgrøde.

I økologien efterspørger vi også mere pløjefri dyrkning. Det er klart mere udfordrende, når der ikke må anvendes pesticidet glyphosat, men med tanke på alle de negative effekter der er dokumenteret ved brug af pesticider, så ser vi ikke, at pløjefri dyrkning kan berettige et stort pesticidforbrug.

Skal reducere jordbearbejdningen

Økologien må og skal lære at arbejde med reduceret jordbearbejdning i alle dets afskygninger, om det hedder conservation agriculture, permakultur eller regenerativt landbrug. Måske økologerne ikke kan parkere ploven fuldstændigt, men der er ingen tvivl om, at den kan få mange flere timer i maskinhuset end hidtil. Det er et spørgsmål om at investere i udvikling af den vej.  

Forslag om grundvandsparker er en dyr resignation, som kun håndterer en brøkdel af problemet med pesticider. Det giver ingen mening, at vi med den ene hånd bekoster store udgifter til at betale for de afledte omkostninger ved brug af pesticider, og med den anden hånd betaler landmænd for at stoppe med at bruge pesticider.

Lad os nu bare stoppe det helt og investere pengene i udvikling af det økologiske landbrug i pagt med klima og natur. Danmark har ikke behov for flere pesticidstrategier. Danmark har behov for et forbud mod syntetiske pesticider og investering i ægte grøn og bæredygtig omstilling.