Annonce

Annonce

Bi på en honningurt

Det er netop en intensiv drift og brug af insektgift, der har ryddet alt for grundigt op i den vilde natur og fjernet god dyrevelfærd for vores insekter og andre markdyr. Foto: Peter Nordholm Andersen

Biodiversitetskrisen er lige så presserende at handle på som klimakrisen

FORPERSONENS ORD: Ifølge Danmarks Naturfredningsforening er 40 pct. af insekterne i tilbagegang, og en tredjedel af insektarterne er direkte truede. Hvis den nedgang fortsætter, er vi for at sige det rent ud alvorligt på spanden.

Små tre måneder inde i forpersonskabet kan både jeg og næstforperson Sten Dissing se, at der er brug for både økologien og fællesskabet. Jeg har været på besøg hos dygtige landbrugere, virksomheder, køkkener og fødevarenetværk fra Tinglev i syd, til Thorsminde i vest, Them i midt og Vipperød og København i Øst.

Alle steder er klimaet i fokus, og det er godt. I det økologiske fællesskab misser vi ikke en mulighed for at udvikle økologien og understrege, at den er en del af løsningen for en planet i balance – både når det handler om klima og ikke mindst om biodiversitet.

For der er en anden krise, der er lige så presserende at handle på som klimaet: Det er biodiversitetskrisen.

Nogle af vores allervigtigste hjælpere i landbruget og fødevareproduktionen er de helt små - nemlig insekterne. Ifølge Danmarks Naturfredningsforening er 40 pct. af insekterne i tilbagegang, og en tredjedel af insektarterne er direkte truede.

Hvis den nedgang fortsætter, er vi for at sige det rent ud alvorligt på spanden. Insekterne har jo den vigtige rolle, at de arbejder i vores ’bestøvningsafdeling’, nogle af dem gør sig i ’nedbrydningsafdelingen’, og andre igen er en vigtig del af ’fødekædeafdelingen’, hvor de fungerer som dagligt måltid for andre arter.

Når nogen taler om at intensivere landbrugsdriften og øge brugen af pesticider og kunstige gødningsmidler som løsningen på at skabe mere plads til vild natur, må vi økologer gå imod det. Det er jo netop en intensiv drift og brug af insektgift, der har ryddet alt for grundigt op i den vilde natur og fjernet god dyrevelfærd for vores insekter og andre markdyr.

I øjeblikket kører Økologisk Landsforening en mærkesagskampagne for dyrevelfærd, hvor vi taler mest om velfærd for gris, ko, får, høns og andre kendte landbrugsdyr.

Men vi arbejder jo også med dyrevelfærd for de vigtige leddyr, når vi arbejder for klimaet med at reducere vores CO2-udslip, binde kulstof og udvikle et endnu bedre recirkuleringssystem.

Så når nogen taler om at intensivere landbrugsdriften og øge brugen af pesticider og kunstige gødningsmidler som løsningen på at skabe mere plads til vild natur, må vi økologer gå imod det. Det er jo netop en intensiv drift og brug af insektgift, der har ryddet alt for grundigt op i den vilde natur og fjernet god dyrevelfærd for vores insekter og andre markdyr.

For at pudse glorien en smule, er økologer allerede i fuld gang med at sikre en mangfoldig afgrødesammensætning og produktion og sikre plads til, at naturen indgår i vores planlægning af afgrøder.

For år tilbage begyndte vi at sende de første poser med bi- og insektvenlige frøblandinger ud til landmændene, så de kunne etablere bi-striber. De seneste år har vi også sikret bi-venlige blomsterblandinger til forbrugerne i samarbejde med detailhandlen for at skabe en bevidsthed om den vigtige dagsorden.

På den måde har vi bundet landbruger og forbruger sammen i en indsats for dyrevelfærd.

Selvom bi-striberne på marken og vilde blomster i parcelhushaverne er et lille bidrag, bliver problematikken og alvoren synlig og minder os alle sammen – uanset hvor vi er i værdikæden – om, at vi skal handle, og at vi kan handle.

At vi alle har en vigtig rolle at spille for at bevare naturen i sin helhed, vildskab og diversitet for, at vi fortsat kan producere, forarbejde og spise sunde og naturlige fødevarer.

Flere artikler fra samme sektion

Skolemaden skal være økologisk for børnenes skyld

DEBAT: Når staten står for skolemaden, må økologien være førstevalg. Det sikrer børnene mod pesticidrester og bidrager til den grønne omstilling af Danmark, skriver forperson Michael Kjerkegaard.

15-01-2025 3 minutter Debat,   Kostvaner,   Politik

Træbranchen: Regeringens ambitiøse plan om mere skov kræver en gennemtænkt plan med blik for de eksisterende skove

DEBAT: Den grønne trepartsaftale indeholder en ambitiøs plan om at omlægge 250.000 ha landbrugsjord til ny skov over de næste 20 år. Skal det lykkes, kræver det omhyggelig planlægning, som også tager hensyn til eksisterende skov.

09-01-2025 4 minutter Debat,   Skovbrug og juletræer,   Klima,   Biodiversitet

Et ganske positivt økologisk år går på hæld - et nyt udfordrende år venter forude

MARKEDSKLUMME: Selv om det økologiske salg er tilbage på vækstsporet, pointerer Carsten Ahrenfeldt, at der er en en række oplagte indsatser at kaste sig over i det nye år.

02-01-2025 4 minutter