Annonce
Annonce
Samfundsnytte handler ikke om størrelsen, men gørelsen. Den samfundskontrakt, vi økologer har med omverdenen, kvitterer vi for, hvad enten vi er store eller små. Foto: PR
Både store som små bidrager vi til liv på landet
FORPERSONENS ORD: Vores bidrag, hvad enten vi er store eller små økologer, kan samles i et ord; samfundsnytte. De nye vurderingsregler for småskalalandbrugene sætter pludselig spørgsmålstegn ved, om landbrug under 15 ha er samfundsnyttige.
Markarbejdet kører på de højeste nagler lige nu. Det samme gør forspiring og udplantning af grønt, og den veloverståede Økodag varslede, at dyrene nu kommer under åben himmel. Foråret er her med al sin vækst.
Uanset om man er et lille eller stort landbrug, er foråret en travl tid. Nu lægges kimen til den økologiske mad, der skal brødføde mennesker og dyr det næste år. Og selvom vores tanker er fulde af alle de opgaver, der er forbundet med den samfundskontrakt, vi er på, bidrager vi som økologer med mere end mad på tallerken og i krybbe.
Vores væsentlige bidrag handler også om liv på landet og i landdistrikterne. Det betyder bl.a. nænsom varetagelse af vores natur, alsidighed i produktionen og et sædskifte, der styrker jordfrugtbarhed.
Vi bidrager med arbejds- og uddannelsespladser, både de ordinære men også til dem, der er kommet ud på kanten af livet og arbejdsmarkedet. Kort sagt bidrager vi med bæredygtighed på mange parametre.
De små og mindre økologiske landbrug bidrager ligeledes med innovative virksomheder, der giver økonomi med gårdbutikker, produktion af egen produkter, formidling, skolehaver, restauranter og i det hele taget bruger de rammer, et lille landbrug kan til at skabe liv og forretning.
Vores bidrag, hvad enten vi er store eller små økologer, kan samles i et ord; samfundsnytte. Det anerkender samfundet ved at give os nogle betingelser, så vi kan udfylde den samfundskontrakt og gøre nytte i og for samfundet.
De nye vurderingsregler for småskalalandbrugene, som vi blev mødt med fra Vurderingsstyrelsen her i starten af april, satte pludselig spørgsmålstegn ved, om landbrug under 15 ha er samfundsnyttige.
Med skemaer og rammer, som tager udgangspunkt i en forsimplet opfattelse af landbrugets betydning, bliver de små brug omkategoriseret til villaer. Med fx seks hektar ”baghave” ender man nu med en liebhaverbeskatning, der for nogle betyder en tidobling af ejendomsskattebilletten.
Samfundsnytte handler ikke om størrelsen, men gørelsen. Den samfundskontrakt, vi økologer har med omverdenen, kvitterer vi for, hvad enten vi er store eller små.
I denne måned kunne vi også endelig fejre, at økologispecialet er blevet til virkelighed på landbrugsuddannelserne.
Det betyder, at økologien bliver en mulighed for alle nye landbrugere. Det er en stor landvinding efter et langt sejt træk.
Når man, som nyuddannet økolog, gerne vil have foden i egen muld, er de små og mindre landbrug et realistisk entry point til en fremtid som økolog. Men hvis de økonomiske rammer for at komme i gang med at udfylde samfundskontrakten bliver forhøjet med en høj ejendomsbeskatning, vil banker og kreditforeninger blive nærige med lånetilbud og muligheder.
Derfor er vi gået i brechen for at sikre vores små og mindre landbrug, fordi vi i Økologisk Landsforening tager vores samfundskontrakt dybt alvorligt, hvad enten vi er store eller små.
Flere artikler fra samme sektion
Det er en falsk udlægning at kalde trepartsaftalen for en omstilling af landbruget
DEBAT: Den vækst i det økologiske areal, som regeringen og parterne bag trepartsaftalen ønsker, er lig med omstilling til et landbrug, der samarbejder med naturen. Den omstilling kan vi ikke se i den grønne trepart, skriver Sybille Kyed.
Merete Juhl stopper som direktør i Landbrug & Fødevarer, netop som den grønne trepart er faldet på plads
Landbrug & Fødevarer reorganiserer sin direktion, og formandskabet har i den forbindelse udpeget en ny adm. direktør. Det er uklart, om den afgående direktør selv har taget valget om at stoppe.
Økologisk Landsforening: Brugen af regenerativt landbrug som begreb kandiderer til greenwashing
DEBAT: Brugen af begrebet regenerativt jordbrug tenderer til greenwashing, når aktører bruger det i flæng med sprøjtegift. Syntetiske sprøjtegifte og kunstgødning er ikke forenelige med et regenerativt landbrug, der beskytter naturen, skriver forperson Michael Kjerkegaard.