Argumenter for naturkvæg gemmer på en fundamental misforståelse af, hvad naturen har brug for

DEBAT: I et nyligt debatindlæg argumenterede debattørerne om, at kødkvæg er en biologisk motor for næringsstofoptagelse, biodiversitet og vandmiljø - men naturen har brug for minimale indgreb uden bagtanker om profit eller markedsefterspørgsel.

05. januar 2026
Læsetid: 5 minutter
Nogle køer står i skygge under et træ på en græsmark
Strengt beskyttede områder kræver minimalt med indgreb, hvor forskellige store dyr kan leve frit på store områder og være motorer for mange andre naturlige processer. Det passer dårligt med profitorienteret kvægdrift, mener Lisel Vad Olsson. Foto: Colourbox

Af: Lisel Vad Olsson, forfatter og debattør

Den 19. december skriver debattører på Økologisk Nu om “naturkvæg i det åbne land og på tallerkenen” som et vigtigt værktøj til Den Grønne Trepart.

Deres argumentation lyder tiltalende på overfladen: kvæg som biologisk motor for næringsstofoptagelse, biodiversitet og vandmiljø. Men bag det profitorienterede sprog om kødets afsætning og offentlige udbud gemmer sig en fundamental misforståelse af, hvad natur og biodiversitet reelt har brug for.

Natur er ikke et middel til et økonomisk formål - det er et mål i sig selv. Vi skal have arealer ud af produktion til reel natur, uden bagtanker om profit eller markedsefterspørgsel.

Erstatter ikke behovet for urørte zoner

Naturen har brug for, at vi reelt sætter den fri på så meget areal som muligt. Strengt beskyttede områder kræver minimalt med indgreb, hvor forskellige store dyr kan leve frit på store områder og være motorer for mange andre naturlige processer. Det passer dårligt med profitorienteret kvægdrift, uanset hvor godt man gør dette. Græsning kan være et værktøj på udvalgte, ikke-strengt-beskyttede arealer med lavt tryk, men det erstatter ikke behovet for urørte zoner. 

Rewilding uden husdyr i produktion vil som udgangspunkt give større biodiversitetsgevinster, netop fordi naturen får lov at udvikle sig på egne præmisser. Jeg er ikke i tvivl om, at forfatterne godt ved, at der er brug for både urørt natur og naturpleje, men at gøre “naturkvæg” til en slags naturredning, der skal harmonere med politiske projekter om vild natur og biodiversitet, er at reducere naturkrisen og dens løsninger til en forretningsidé frem for den vildskab, naturen reelt har brug for.

Hvis der er landmænd, der ønsker denne form for kvægdrift, står det dem naturligvis frit for. Men markedet må være lige for alle typer kødproduktion, og at støtte kødindustrien politisk - uanset hvilken form den har - er at tale imod alt det, som redningen af de planetære grænser har brug for: en vej væk fra dyr i produktion.

Uansvarlige anbefalinger

Bekymrende er det også, at forfatterne inkluderer enhedschefer fra hospitalskøkkener som Michael Allerup, Marianne Lange og Mona Carøe. Region Hovedstaden har halveret kødmængden og satset på økologi - det er positivt. Men at fremme oksekød som “naturkød” til patienter med tarmkræft, hjertekarsygdomme eller diabetes 2 er uansvarligt.

Officielle kostråd anbefaler markant mindre kød, og WHO klassificerer rødt kød som kræftfremkaldende. Sundhedspersonale bør lede an i sundhedsfremmende plantebaserede måltider, ikke lokke med kød som “løsning” på naturkrisen, når det netop er bælgfrugterne og de grønne måltider, som reelt er løsningen - både på natur-, klima- og sundhedsfronten.

New Yorks hospitaler viser vejen ved at sætte det plantebaserede i front. Her er det plantebaserede default, og selvom folk kan vælge kød til, gør de det kun i mindre omfang, fordi de plantebaserede retter er velkendte og ser indbydende ud.

Tilfredsheden ligger omkring 95 pct., og hospitalerne har reduceret deres omkostninger, forbedret patientresultaterne og mindsket udledningerne. Patienterne får ikke kun mad, men også hjælp til at fortsætte plantebaserede diæter hjemme - med lavere risiko for genindlæggelse. Danske hospitaler kunne kopiere dette: Plantebaserede retter er billigere, mere klimavenlige og bedre for folkesundheden. Hvorfor fastholde kød, når data viser, at mange danskere allerede ønsker at spise mindre? Hospitalerne kunne være med til at vise vejen og inspirere folk til at fortsætte derhjemme.

Gør det plantebaserede til standarden

Naturen lider, fordi vi har brugt den som forretning i århundreder og insisteret på at producere dyr. Treparten og EU’s biodiversitetsmål er chancen for at bryde mønsteret og få arealerne ud af produktion: til skov, vådområder og vild natur - ikke til “naturkvæg” med slagtelogistik og udbudskrav.

Lad os lære at leve med naturen som natur, for dens skyld alene. Det kræver politisk vilje at fjerne barrierer for rewilding og i langt højere grad støtte de landmænd, der producerer økologiske bælgfrugter - det er især dem, der har brug for en hjælpende hånd fra hospitalerne og de andre offentlige køkkener. Hvorfor er fokus ikke på dem?

Sæt det plantebaserede som default, frigiv arealer til økosystemer og støt økologiske bælgfrugter og grøntsager i stedet. Lad os insistere på natur for naturens skyld - ikke som middel til kød på tallerkenen. 

De bedste naturmål nås, hvis vi dropper profittanken og reelt slipper naturen fri.

Dette er et debatindlæg og ikke et udtryk for redaktionens holdning. Ønsker du at skrive et debatindlæg til Økologisk så send det til hhk@okologi.dk. Navn og profession skal oplyses. Vi forbeholder os retten til at redigere i rubrik, manchet og mellemrubrik samt at rette sproglige fejl.