Mere naturkvæg i det åbne land og på tallerkenen er et vigtigt værktøj til Den Grønne Trepart

Af: Marianne Fisker, skov- og landskabsingeniør og projektleder for LIFE IP Natureman i Jammerbugt Kommune,
Michael Kjerkegaard, forperson for Økologisk Landsforening,
Michael Allerup, enhedschef fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospital,
Marianne Lange, enhedschef Ernæringsenheden Herlev Gentofte Hospital,
Mona Carøe, cheføkonoma, Randers Regionshospital,
Trine Krebs, grøn chef i Food Organisation of Denmark

Med Den Grønne Trepart er der sat en historisk ramme: 15 pct.af Danmarks landbrugsjord - et areal, der svarer til Fyn og Bornholm tilsammen - skal bruges til at tilbageholde næringsstoffer, så vi beskytter vandmiljøet i åer, fjorde og hav. En del bliver skov, en del henligger – og en meget stor del skal holdes lysåbent og plejes af store græssere.

Det kræver mere kvæg i det åbne land. Og det kræver, at vi fjerner lovbarrierer, og sikrer, at kødet fra kvæget bliver efterspurgt.

Kvæg er en del af løsningen

Alt for ofte reduceres kvæg til et klimaproblem. Ja, køer udleder metan, og det skal vi tage alvorligt. Men Trepartens hovedmål er at beskytte vandmiljøet, og her er kvæg en uundværlig del af løsningen.

Græsarealer, som ikke må pløjes, udvikler stærke rodsystemer, der optager vand og næringsstoffer. Når kvæget græsser, stimuleres væksten, og næringsstofferne bindes i planterne i stedet for at ende i fjorde og hav. Samtidig kan arealerne undvære dræn, hvilket yderligere stopper næringsstoffer i at løbe ud i vandmiljøet. Kvæg fungerer med andre ord som en biologisk motor for Trepartens mål.

Gevinsterne stopper ikke her. Når kvæg græsser, skaber de større variation i landskabet, fordi deres bevægelse og vægt giver små lommer, hvor vilde planter kan spire, og fordi kokasserne bliver til levesteder for insekter og dermed føde for fugle og rovdyr. Kvæg kan gå ud på 1 meter vand og græsse vegetation og dermed rense vådområder for næring og skabe det “blå bånd”, som er en vigtig lavvandet zone for fugle, fiske og paddeyngel. Biodiversiteten øges ganske enkelt, når kvæg er til stede.

Derudover viser internationale studier, at kvæg på græs udleder mindre metan end staldkvæg, og at det indirekte CO₂-forbrug er lavere, fordi vi undgår behovet for betonstalde, importeret foder og energiforbrug.

Dyrevelfærden er også markant højere, når kvæget kan leve naturligt i flok og selv regulere deres adfærd i landskabet. Og endelig får forbrugerne kød af høj kvalitet, som både smager bedre og har en sundere fedtsyresammensætning.

Kvæg, der lever deres liv på græs er altså ikke et problem – men en del af svaret på flere samtidige klima- og naturkriser.

Offentlige køkkener skal gå forrest

Hvis Treparten og mere kvæg i det åbne land skal lykkes, skal kødet afsættes. Og her spiller de offentlige køkkener en nøglerolle.

Region Hovedstaden har allerede vist vejen. Med et nyt udbud sikres, at oksekødet på regionens sygehuse og hospitaler kommer fra kvæg, der bidrager til biodiversitet og overholder det økologiske regelsæt. Samtidig har regionens køkkener halveret kødmængden og satset på kvalitet og økologi. De tager ansvar for hele dyret og sørger for, at intet går til spilde. 

Det er en model, som alle landets regioner, kommuner og statslige køkkener kan kopiere. Vi ved, at det kan lade sig gøre inden for udbudsreglerne. Og vi ved, at offentlige køkkener har tradition for at gå forrest – først med økologi, siden med flere planter på tallerkenen. Nu er tiden kommet til at tage ansvar for det naturkød, som bliver resultat af Treparten og få det ind i køkkenernes afrapportering på de økologiske spisemærker.

Fjern lovbarriererne

I dag gør flere love og regler det unødigt besværligt at have kvier fra malkebesætninger på sommergræs og især robuste kvægracer helårs i det åbne land.

Dyrene skal ifølge loven tilses ofte, også selv om de går på store, utilgængelige arealer. Der stilles krav om læskure, som ikke passer ind i landskabet og som særligt robuste racer ikke har brug for, og regler for hegn, adgang og tilskud spænder ben for den fleksibilitet, naturpleje kræver.

Dertil kommer transportregler, som gør det dyrt at transportere kvæget til slagtning, og manglende mulighed for mobile løsninger. Der er ydermere ingen proportionalitet ift. gebyrer for tilsyn, hvad enten du er stor eller lille kvægdriver, hvilket risikerer at dræbe fornuftige græsnings-initiativer på små og svært tilgængelige arealer.

Hvis Treparten skal lykkes, skal vi have ryddet ud i de barrierer og desuden sikre efteruddannelse til de landmænd og dyrlæger, der vil arbejde med naturkvæg. Vi har brug for smidige rammer, der både sikrer dyrevelfærd og gør det muligt for landmænd at passe kvæg i det åbne land på en klog og bæredygtig måde. 

Tid til handling – sammen

Det tager år at opbygge en værdikæde for naturkød: At have kvæg klar, indrette folde, sikre logistik, udbud og økologisk certificering, så alle bæredygtighedsparametre er i orden. Derfor er det nu vi skal handle.

Hvis denne del af Treparten skal lykkes, kræver det, at landmænd ser mulighederne og stiller kvæg til rådighed. Det kræver også, at politikere og embedsmænd fjerner lovmæssige barrierer, der står i vejen. Det kræver, at stat, regioner og kommuner udvikler strategier og udbud, som kan aftage kødet. Og det kræver, at borgerne støtter op og efterspørger kød, der bidrager til flere bæredygtige bundlinjer.

Kvæg hører hjemme i vores nordlige græsland. Derfor hører oksekødet også hjemme på vores tallerkener – i mindre mængder, men i høj kvalitet.

Vores opfordring er enkel: Lad os skabe et stærkt Treparts-kvæg-system, der fjerner barriererne for kvæg i det åbne land, og hvor kødet kan aftages og blive spist i de offentlige køkkener til gavn for både grundvand, natur, dyrevelfærd og sundhed.