Stjernestøv over regenerativ jord

Ligesom vejrforhold kan være uforudsigelige for landbruget, kan de også være det for landbrugsseminarer.

Snestorm over Fyn holdt mange af deltagerne væk, da Joel Williams skulle holde seminar i Assens – men heldigvis lykkedes det at få hovedpersonen hele vejen fra Canada til Aspargesladen.

Forventningerne til seminaret, der var arrangeret af Økologisk Landsforening og Innovationscenter for Økologisk Landbrug, havde været høje, og de 120 billetter blev revet væk, men på grund af vejret nåede kun lidt over 40 personer frem.

Til gengæld fik deltagerne et velsmurt indblik i den allerseneste forskning møntet på at forbedre jordens sundhed.

Joel Williams valgte at kalde oplægget for 'Regenerative metoder – udnyt din gødning bedre' (regenerative methods – get more out of your fertilizers), og der var stort fokus på planternes evne til at optage forskellige former for kvælstof – blandt andet med hjælp fra aminosyrer.

På stolerækkerne med front mod scenen sad der rækker af dybt koncentrerede deltagere – en broget forsamling af landbrugere, planterådgivere og forskere - og informationsstrømmen fra scenen var både intens og kompleks.

”Jeg får virkelig stillet min nysgerrighed med al den nye viden om jordens biologi. Det er enormt spændende og et fagligt område, der først for alvor er ved at åbne sig for mig nu. Da jeg gik på Landbohøjskolen, lærte vi jo, at jorden bare var det sted, planterne havde deres rødder. Men den nye forskning viser, at vi faktisk går rundt oven på jordens største økosystem hver eneste dag – fyldt med rødder, planter og mikroorganismer,” fortæller en begejstret Thomas Vang Jørgensen, der er planterådgiver hos Økologirådgivning Danmark.

”Det er virkelig spændende at lære om, fordi det har stor betydning for vores fødevareproduktion – og for, hvordan vi kan tilrettelægge den bedre. Jeg ser et kæmpe uudnyttet potentiale i at skabe en produktion, der kan køre næsten af sig selv uden alle de inputs, vi bruger i dag,” tilføjer han.

Også for specialkonsulent Jesper Fog-Petersen fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug har dagen med Joel Williams på scenen i Aspargesladen givet et boost til hans forståelse af landbrugsjordens kompleksitet.

”Det er virkelig avanceret fagviden, langt over den simple forståelse, vi havde før: at jorden var en sort boks, og man bare tilsatte kalium, fosfor og kvælstof som gødning. Nu er der en dyb forståelse af, at jordbiologi og plantens behov er langt mere komplekse. Planterne har brug for meget alsidige næringsstoffer for at kunne producere sunde og robuste fødevarer. Det tror jeg, vi har glemt i landbruget, men det er den vej, vi nu bevæger os hen ad,” siger Jesper Fog-Petersen.

Dyrker jord fra planter

Undervejs på sine slides citerede Joel Williams en læresætning fra canadieren Steve Kenyon, der er en foregangsmand som regenerativ landmand og planterådgiver: ”Moderne landbrug dyrker planter ud fra jorden. Regenerativt landbrug dyrker jord ud fra planterne”.

Selv om den sætning på enkel vis rammede oplægget i Aspargesladen ind, er Joel Williams meget bevidst om, at stoffet er komplekst, og at publikum er en blandet skare.

”Jeg prøver at skabe balance mellem videnskab og praksis – mellem evidens og det at omsætte den til teori og handling. Jeg vil gerne dele videnskaben, og ja, for nogle landmænd kan det måske blive lidt for akademisk og teknisk. Men for mig er det vigtigt at forklare, hvorfor de gør, som de gør – og også hvordan. Det handler om at forstå videnskaben og teorien og derefter hjælpe med at omsætte det til praksis,” sagde Joel Williams til Økologisk Nu efter oplægget.

Rådgivere som mellemmænd

Det er selvfølgelig også her, skaren af rådgivere til eventet kommer ind i billedet – som en slags mellemmænd, der skal oversætte akademikersnakken til praksis for landbrugerne ude på gårdene.

”Efter sådan en dag bruger jeg meget tid på at tænke over, hvordan jeg kan forklare en mælkeproducent eller planteavler, hvordan han omsætter det her til det, han skal gøre hver dag – hvordan han gøder, sår og bearbejder sin jord. Den slags møder giver mig input til at finde ud af, hvad jeg skal gå ud og fortælle, så det bliver konkret og håndgribeligt,” siger planterådgiver Thomas Vang Jørgensen.

Snevejret og det lille fremmøde gjorde seminaret i Assens til en mere intim begivenhed end planlagt, men til gengæld øgede det spørgelysten i den lille forsamling fra både landmænd, planterådgivere og forskere.

Vil man nørde mere ned i svarene og detaljerne fra oplægget, kan man se et Teams-oplæg fra seminariet via dette link.

Rodvækst og aminosyrer

Det primære tema var planternes evne til at optage næringsstoffer, og der blev bl.a. fremhævet forsøg med majsplanter, der viser, at planter lettere optager næringsstoffer, hvis de har form som aminosyrer – i stedet for kunstigt fremstillet nitrat. Planterne har ganske enkelt lettere ved at omsætte næringsstofferne.

Det er stadig resultater fra kontrollerede forsøg - og igen et meget komplekst emne, der også omhandlede avanceret rodudvikling hos majsplanterne – og hvordan rødderne faktisk er i stand til at fange og dræbe skadelige jordbakterier.

Et af Joel Williams hovedbudskaber var, at landbrugerne skal prøve de forskellige regenerative metoder af, som passer til netop deres bedrifter, klimaforhold og jordtyper.

“Jeg vil opfordre folk til at starte i det små. Tag et lille område, en enkelt mark, en lille del af bedriften og prøv principperne af dér. Giv det den tid, det kræver. For den slags forandringer sker ikke fra den ene dag til den anden; det tager et par år, før man for alvor kan se effekten. Så begynd i det små, afprøv det hele på et afgrænset areal – og følg nøje med i, hvad der sker,” siger Joel Williams.

Man skal altså observere nøje – og man kan også vælge at arbejde mere metodisk og lave test af planterne – og ikke nødvendigvis jorden.

SAP eller bladanalyse

Under seminaret fremhævede han fordele og ulemper ved de to mest anvendte metoder til at udtage prøver af planterne og dér kan måle på indholdet af plantens næringsstoffer:  SAP-metoden, der ud fra plantesaft kan vise, hvilke næringsstoffer planten reelt optager og transporterer her og nu, eller bladanalyse (tørstofanalyse), som viser, hvad der er opbygget i planten over tid.

Han anbefaler ikke den ene frem for den anden, men mener, at et kig direkte ind i planternes indhold af de forskellige næringsstoffer tegner et bedre billede af sundhedstilstanden end jordanalyser.

Ikke politisk

Joel Williams undgår også elegant at indgå i en politisk diskussion – for eksempel om den globale splittelse mellem de regenerative bevægelser hos konventionelle og økologer: Kampen om enten plov eller pesticider.

Her ser Joel Williams det ikke så sort og hvidt som mange andre. I et efterfølgende interview forklarer han, hvordan han mere ser den regenerative bevægelse med fokus på bedre jordsundhed som samlende og inkluderende.

”I mine øjne har det samlet den økologiske og den konventionelle verden i en fælles samtale. Der er stadig forskelle – for eksempel i måden man håndterer ukrudt på – men på mange andre områder er der et stort overlap, og det bringer folk tættere sammen,” mener han.

Det oplever han, når han - som i dag - verden rundt møder landbrugerne fra scener eller på markvandringer.

”Lytter man til de spørgsmål, landmændene stiller, er det i dag svært at høre, om de er økologer eller konventionelle. For bare nogle årtier siden var det ellers meget tydeligt ud fra deres spørgsmål, og efter min mening er det en stor styrke – og noget af det mest positive ved det regenerative,” siger Joel Williams, der selv har en baggrund i økologien.

Også i diskussionen omkring at bruge udtrykket regenerativt som branding glider han af – og ser det grundlæggende ikke som en trussel mod det økologiske brand.

”Jeg synes, det er alt for tidligt at begynde at putte regenerativt landbrug ned i en fast kasse. Vi er nødt til at holde det som en åben samtale og lade det udvikle sig derhen, hvor det giver mening. Men undervejs skal vi være opmærksomme på forskellene – og helt sikkert også have øje for den greenwashing, der kan snige sig ind.”

Du kan se det fulde interview med Joel Williams i videoen øverst i artiklen.

Artiklen er skrevet i projektet ’Robust økologisk planteavl – fra inspiration til implementering’ med støtte fra Planteafgiftsfonden