Nye tal: Pattegrisedødeligheden i økologien er faldet markant
Nye data viser, at pattegrisedødeligheden i økologiske grisebesætninger nu ligger under de konventionelles niveau. Tallet er dog stadig højt, mener forsker. Branchen mener også selv, at der er plads til forbedringer.
En ny opgørelse fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug viser nemlig, at pattegrisedødeligheden i den økologiske griseproduktion i gennemsnit ligger på 19,4 pct. i 2026.
Det seneste tal opgjorde Aarhus Universitet (AU) på baggrund af data fra 2014-2015 til 29,5 pct. Altså er pattegrisedødeligheden faldet med en tredjedel og ligger nu lidt under dødeligheden i den konventionelle produktion, som i 2025 var på 20,3 pct.
”Det er positivt, at langt flere pattegrise overlever i dag sammenlignet med tidligere. Årsagerne er flere. De økologiske griseproducenters valg af en anden genetik, indkøb af avlsdyr og management med et øget fokus på pattegriseoverlevelsen ser ud til at have båret frugt. Udviklingen viser, at en målrettet indsats kan gøre en forskel,” forklarer Simme Eriksen, der er teamleder i Innovationscenter for Økologisk Landbrug, i en pressemeddelelse.
Tallene for dødelighed i begge produktionssystemer dækker over det totale antal fødte grise, inkl. dødfødte, og de grise, som dør inden fravænning.
Simme Eriksen minder om, at de økologiske pattegrise fravænnes flere uger senere end de konventionelle, hvilket betyder, at dødeligheden i økologiske systemer dermed skal måles over en længere periode. De konventionelle pattegrise fravænnes typisk efter fire uger, mens de økologiske tidligst må fravænnes efter syv.
Pattegrisedødelighed
Pattegrisedødeligheden i den økologiske griseproduktion er opgjort som forskellen mellem totalt antal fødte og totalt antal fravænnede grise.
Data omfatter mere end halvdelen af alle økologiske faringer i Danmark i perioden maj 2025 til oktober 2026. Der er kun medtaget data fra hold, hvor såvel faring som fravænning ligger i den nævnte periode.
Data er leveret af 11 økologiske besætninger, der alle bruger søer med genetik fra Topigs Norsvin, som er den genetik, mere end 90 pct. af de økologiske grisebedrifter p.t. bruger.
Opgørelsen er udarbejdet af Innovationscenter for Økologisk Landbrug i projekter, der er støttet af Svineafgiftsfonden og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Databehandlingen er udført af Seges Innovation.
Kilde: Innovationscenter for Økologisk Landbrug
En mere robust race
Over 90 pct. af de økologiske griseproducenter er siden AU-undersøgelsen for godt ti år siden gået fra at bruge grise, der er fremavlet til den konventionelle staldproduktion, til at bruge en ny race - Topigs Norsvin - som er avlet til den udendørs økologiske produktion. Disse søer får færre pattegrise, som samtidig er større og dermed mere robuste.
Men når de konventionelle producenter får kritik for at have for mange døde pattegrise og for ikke at nå målsætningen fastsat i 2014 om 16 pct. dødelighed, leder det hen til spørgsmålet: Er en dødelighed på 19,4 pct. i økologien stadig for høj?
"Jo, det kan man mene, men hvilket tal skal vi egentlig ned på, før vi er tilfredse? Det synes jeg er lidt svært at sige, for et vist frafald må vi jo nok forvente i det økologiske system, hvor man prøver at tilegne sig en mere naturlig produktion og lade søerne klare sig mere selv uden at gribe for meget ind i de naturlige processer," siger lektor Hanne Kongsted, der forsker i sundhed og velfærd i griseproduktion ved Aarhus Universitet.
"Det man kan sige om de nye tal er, at de så ligner nogenlunde eller er lidt lavere end dødeligheden i den konventionelle produktion. Så økologien står ikke længere dårligere på dét parameter, som man ellers har hørt som argument imod den økologiske produktionsform. Og det var jo også et etisk problem, at økologerne tidligere brugte de højfertile søer fra den konventionelle avl, som ikke passer ind i det økologiske system," tilføjer hun.
Vil man vide, hvad dødeligheden naturligt ville være, skal man finde ud af, hvad pattegrisedødeligheden er blandt vildsvin, men her foreligger ingen forskning. Grise er dog en af de dyrearter, som er indrettet til at få mange afkom, hvilket indikerer, at der naturligt vil være et vist frafald.
De bedste har endnu lavere dødelighed
De nye tal, der dækker over 11 økologiske besætninger, som alle bruger søer med genetik fra Topigs Norsvin, viser, at den bedste tredjedel har en dødelighed på 14,7 til 17,0 pct.
"Det er jo naturligt nok, at nogen pattegrise dør, selvom vi gerne ville have, at de alle overlevede, når nu de er i vores varetægt. Men jeg synes da, at 19 pct. virker som et højt gennemsnitstal, for så er der jo afvigelser både over og under dette gennemsnit i de enkelte besætninger. Variationen må man så bruge til at lære af – finde ud af hvad besætningerne med den laveste dødelighed gør anderledes," siger Hanne Kongsted.
I 2027 vil Innovationscenter for Økologisk Landbrug derfor arbejde videre med at udpege fremtidige indsatsområder, som kan være relevante for en fortsat nedgang i pattegrisedødeligheden, fortæller Simme Eriksen i pressemeddelelsen fra innovationscentret:
"Nu har vi et opdateret datagrundlag, som skal analyseres grundigt. Derefter skal vi i samarbejde med de økologiske griseproducenter udpege de bedste tiltag, der kan sikre, at endnu flere pattegrise overlever. Først og fremmest af hensyn til grisene og dyrevelfærden, men også af hensyn til landbruget. Vi håber at kunne arbejde videre med emnet i de kommende år. Lavere dødelighed er i alles interesse."
For Hans Erik Jørgensen, økologisk griseproducent og formand for økologisektionen i Landbrug & Fødevarer, giver de nye resultater da heller ikke anledning til at læne sig tilbage.
Ambitionen er fortsat at få endnu flere pattegrise til at overleve. På hans egen bedrift har pattegrisedødeligheden de seneste 12 måneder været 17,5 pct., men i en tidligere periode har den været helt nede på 12,5 pct.
"Når vi har været nede på 12,5 pct., ved vi, at det kan lade sig gøre. Det er enormt motiverende. Udfordringen er at blive endnu klogere på, hvad der helt konkret adskiller de rigtig gode perioder fra de mindre gode, så vi kan fastholde den lave dødelighed," siger Hans Erik Jørgensen i en pressemeddelelse.
Tager det med til forhandlingerne
Michael Kjerkegaard, forperson for Økologisk Landsforening, mener, at den positive udvikling understreger, at den økologiske griseproduktion er vejen frem, hvis man vil forbedre dyrevelfærden.
”Nu hvor økologerne har vist, at høj dyrevelfærd og lavere pattegrisdødelighed går hånd i hånd, bør de politiske prioriteringer også afspejle det. Med grisefirparten står vi foran en historisk politisk diskussion om fremtidens griseproduktion. Der vil vi argumentere for, at det økologiske marked skal styrkes, så det bliver lettere for forbrugere og professionelle køkkener at vælge økologisk grisekød. Desuden vil vi adressere prisbarrierne, sikre at der fortsat er midler til forskning og innovation indenfor økologi og argumentere for en omstillet landbrugsstøtte, der tilgodeser de landmænd, der gør noget for bl.a. dyrevelfærden," siger han og peger på en anden sidegevinst: Nemlig at antibiotikaforbruget i den økologiske produktion er mange gange lavere end i den konventionelle:
"Det er vigtigt i indsatsen mod antibiotikaresistens. Desuden får økologiske grise ikke foder, der er sprøjtet med syntetiske sprøjtegifte. Det er godt for biodiversiteten og drikkevandet."