Specialavlede grise og bedre management har sænket pattegrisedødeligheden
Hos Bovbjerg Økologi ved Brande har de specialiserede Topigs Norsvin-grise været med til at give flere overlevende pattegrise. Men genetikken kan ikke gøre det alene. Data, management og erfaringsudveksling er også afgørende.
Små pattegrise roder i jorden og grynter drillende ad hinanden. De lader ikke til at være påvirkede af det kolde novembervejr på markerne hos Bovbjerg Økologi mellem Give og Brande.
Og de er da også avlet til et liv under åben himmel.
Alle grisene på den store bedrifts folde tilhører avlsselskabet Topigs Norsvin, der er udviklet til bl.a. økologisk frilandsproduktion.
"Det, som Topigs Norsvin udmærker sig ved, er jo, at alle deres avlsdyr er opdrættet i fritgående systemer enten i Norge eller i Canada, hvor de har deres avlskerner. Når du avler i et løstgående system, får du også nogle, der er gode til et løstgående system," forklarer Henrik Bovbjerg, der er direktør i Bovbjerg Økologi.
Vi økologiske griseproducenter har godt vidst længe, at det var den her vej, det gik.
— Henrik Bovbjerg, direktør, Bovbjerg Økologi
Bovbjerg Økologi avler nu Topigs Norsvin og sælger til andre besætninger. De indførte grisene i Danmark sammen med økologen Bertel Hestbjerg.
Deres genetik er en væsentlig del af forklaringen på, at pattegrisedødeligheden i den økologiske produktion er faldet markant de senere år.
En ny opgørelse viser, at dødeligheden er faldet med en tredjedel – fra 29,5 pct. i 2014-2015 til 19,4 pct. i 2026.
Over 90 pct. af de økologiske griseproducenter bruger i dag genetik fra Topigs Norsvin. Søerne får færre pattegrise, som til gengæld er større og mere robuste.
"Vi økologiske griseproducenter har godt vidst længe, at det var den her vej, det gik. Vi har set et kæmpestort fald i den økologiske pattegrisedødelighed. Vi har bare ikke haft nogle officielle tal på det, og nu er det bare rigtig dejligt, at de er kommet," siger Henrik Bovbjerg.
Tre pct. gør en forskel
På Bovbjerg Økologi arbejder de også målrettet videre med at forbedre resultaterne i de enkelte besætninger.
Henrik Bovbjerg driver to økologiske besætninger. Den ene har en pattegrisedødelighed på omkring 14 pct., mens den anden ligger på cirka 17 pct.
"Stadigvæk bedre end landsgennemsnittet, men tre pct. forskel er jo en stor forskel, hvis det er nogle managementmæssige ting, vi kan rykke på."
Derfor bliver data fra bedriftens systemer brugt til at undersøge, hvor pattegrisene dør, og hvad der kan være årsagen.
"Vi bruger en masse data fra vores systemer til at se efter, hvor er det, de dør, og hvad er det, de dør af? Er det halm, er det fodersammensætning eller foldindretning? Så der er helt klart nogle managementmæssige ting, vi kan gøre noget ved."
Det betyder også, at der fortsat er potentiale for at sænke dødeligheden på landsplan.
Deler erfaringer på tværs
En vigtig del af arbejdet foregår ikke kun på den enkelte bedrift. De økologiske griseproducenter mødes også i erfagrupper, hvor både landmænd og medarbejdere deler erfaringer.
"Vi er gode til i den økologiske sektor at arbejde meget sammen. Vi har erfagrupper på kryds og tværs, og stort set alle er med i en erfagruppe."
For Henrik Bovbjerg er det tætte samarbejde en væsentlig del af forklaringen på udviklingen.
"Det er jo en lille nichebranche, så vi kender alle sammen hinanden, og stort set alle medarbejderne kender hinanden på de andre gårde og ved, hvem der er hvor. Så det er alt fra elever til driftsledere, der kommer til erfamøderne. De går vildt meget op i det, og det tror jeg er det, der flytter noget."
Selv om pattegrisedødeligheden nu er faldet til et niveau under den konventionelle produktion, er der altså ingen grund til at læne sig tilbage.
Og selv om man aldrig helt kommer dødeligheden til livs, er udviklingen noget, Henrik Bovbjerg er stolt af:
"Vi har virkelig flyttet os, og en reduktion på en tredjedel er jo virkelig noget at være stolt af, uanset hvor du kommer fra. Det er virkelig noget, der rykker noget, som vi kan være stolte af som erhverv. Og vi kommer aldrig på nul."