Skovlandbrug bliver blåstemplet af forskere og optages i nyt katalog

Det kan nok godt kaldes en forfremmelse.

I Aarhus Universitets klimavirkemiddelkatalog fra 2023 var skovlandbrug på listen over "boblere", hvor der ses potentiale for en klimagavnlig effekt, men hvor dokumentationen manglede.

Det nye klimavirkemiddelkatalog fjerner dén tvivl og har således blåstemplet skovlandbrug som en mere klimavenlig produktionsform.

Skovlandbrug kan praktiseres på flere forskellige måder; det kan være kvæg, som græsser mellem træer; valnødder, æbler eller krydderurter mellem hinanden; grise, der roder i jorden under popler; høns, der hakker i jorden under pil til brændsel og kompost; og læhegn, der omkranser korn- og majsmarker.

Ifølge Aarhus Universitet er der nu så robuste data for den gavnlige effekt, at skovlandbrug sammen med en række andre initiativer optræder som et virkemiddel for klimaet: Træerne binder eksempelvis kulstof mere effektivt og i længere tid end mange andre planter - bl.a. fordi træerne hverken fældes eller beskæres hvert år, og selv når de høstes, efterlader de et stort rodnet, som bevarer kulstof i jorden.

Klimafordelene ved skovlandbrug består ikke alene i bindingen af kulstof, forklarer Kiril Manevski, der udover at være ph.d. i agroøkologi også er medforfatter til klimavirkemiddelkataloget; en anden vigtig effekt er, at træerne ændrer jordens kvælstofcyklus.

”Forskning viser reduceret nitrifikation og stabilisering af reaktivt kvælstof i skovlandbrug uden dyr. Når skovlandbrug integreres med dyr, ser vi at træerne fordeler dyrenes kvælstofudledning ud over området. Og det betyder i sidste ende, at der udledes mindre lattergas," forklarer Kiril Manevski til universitetets hjemmeside, med henvisning til den klimagas hvis effekt er 310 gange større end effekten af CO₂.

Endelig er brugen af tungt maskineri, der forbrænder dieselolie, ofte mindre i skovlandbrug end i konventionel kornproduktion, og derfor er udledningen af CO₂ også mindre end i traditionelle dyrkningssystemer.

Relativt nyt herhjemme

Skovlandbrug er mere almindeligt sydpå, og er et relativt nyt koncept i Danmark, hvilket betyder, at der kun findes få videnskabelige studier på dansk jord.

Selvom det stadigvæk kun udgør en lille andel af det danske landbrugsareal, tror Kiril Manevski at der er muligheder og en stigende interesse i både Danmark og resten af EU, da skovlandbrug bidrager på alle klima- og miljøparametre.

”Uanset hvilken type skovlandbrug, der er tale om, øger det biodiversiteten. Træerne er værter for mange andre arter, og de arter vokser i både variation og antal, når landskabet bliver mere forskelligartet," siger Kiril Manevski.

Det er nemmere at skabe en sund jord i skovlandbrug, fordi jorden ofte bearbejdes mindre end i intensive monokulturer. Det betyder mindre jordpakning, flere insekter og orme, samt et rigere mikrobiologisk liv. Og så hjælper træernes rodnet med at holde på jorden i perioder med meget regn. Træerne er desuden med til at regulere temperaturen for både dyr og planter. De giver skygge på solrige dage og læ, når det blæser og regner.

Det giver en robusthed i perioder med ekstremt vejr og beskyttelse for fx høns, der kan gemme sig for rovfugle under træer og buske. På den måde stimuleres dyrenes naturlige adfærd, hvilket resulterer i bedre dyrevelfærd.

Der er også minusser

En barriere for at udbrede skovlandbrug yderligere er dog økonomien, så ifølge Kiril Manevski skal der udvikles og etableres nogle mere økonomisk rentable systemer, før skovlandbrug i Danmark kan konkurrere med de nuværende, intensive dyrkningssystemer.

Forskning, som han og flere kollegaer fra Aarhus Universitet har deltaget i, peger på en let tilgængelig kombination af græs og kløver i samspil med nogle af de hurtigtvoksende træer som pil og poppel, der kan afsættes til for eksempel bioenergi.

Derudover skal man udvælge afgrøderne nøje, fordi konceptet inddrager dynamiske biologiske processer og kan involvere en stor variation af konkurrerende planter eller arter:

"Men der er nogle generelle principper, som er velafprøvede. Så vi starter ikke fra nul og ser meget gerne en fortsat innovation på området," siger Kiril Manevski.