Annonce

Annonce

To kalve i skov

Skovstykket, der er inddraget til køerne, benyttes flittigt, når solen bager, og køerne har behov for skygge. Foto: Marendine Krainert Ladegaard.

Virus tvang til anderledes tænkning, da skovlandbrug skulle fremvises

I denne tid skal der tænkes anderledes. Det blev der i den grad, da et netværksmøde om skovlandbrug med stor tilslutning blev lavet til et virtuelt møde mellem landmand og konsulenter og dem bag skærmene.

Den fugtige mule fra den sortbrogede ko prøver at skubbe kamerastativet ned på jorden. Heldigvis når dagens producer, Joachim Kjeldsen fra Thyviral, at redde udstyret, inden mødet med den nærliggende kokasse. 

Køerne er nysgerrige på bunkerne af udstyr til dagens livesending, der står under den klassiske hvide 3x3 meter pavillon på marken i Ejstrupholm.

Der var ellers stor opbakning med 68 tilmeldte til dagens netværksmøde omkring skovlandbrug hos Mads Helms i Ejstrupholm. Men som så meget andet har COVID-19 sat en stopper for arrangementer af denne størrelse, og skovlandbrugskonsulent Mette Kronborg har måttet tænke anderledes.

»Jeg er spændt på, hvordan det skal gå. Jeg er jo vant til at kunne se dem, jeg holder markvandring med. Nu skal de sidde ude bag skærmen og følge med, mens vi snakker. Og jeg aner ikke, om der er to eller tyve, der ser med,« siger Mette Kronborg.

Køerne er med på sidelinjen, mens pavillon og udstyr rigges til på deres græsgang. Foto: Marendine Krainert Ladegaard

Vi er live

Spændingen er til at tage og føle på. Ingen i Økologisk Landsforening har prøvet det her setup før, og der er tekniske løsninger, som først bliver afprøvet i dag.

Klokken runder snart 10.00, hvor livesendingen går i gang. Der er fire, der skal stå foran kameraet på skift. Mette Kronborg fungerer som en slags vært, Iben Alber Christiansen skal holde oplæg om dyrevelfærd, Anders Elmholdt fra Skovdyrkerne har taget en bunke træer med til sit oplæg, og Mads Helms skal fortælle om sit nyetablerede skovlandbrug og de store læhegnsbælter, han har inddraget til køerne.

Mikrofonen virker, tjek. Kameraet er stillet skarpt, tjek.

”Velkommen til alle sammen, til det her lidt anderledes arrangement på Sommerbjerg omkring skovlandbrug.” Mette Kronborg er i gang med sin præsentation af dagen program. Da hun er færdig, og en film om skovlandbrug er sat på, spørger hun hen mod pavillonen, hvor mange der kigger med. ”35, nej – 38,” lyder det. 

Det udløser et lettet smil fra Mette Kronborg.

Skovlandbrug er på vej frem

Projektleder Mette Kronborg (tv) og hendes kollegaer, Rikke Thorøe Grønning (med ryggen til) og Jannie Bak Pedersen tjekker de sidste detaljer, inden afviklingen af den virtuelle markvandring. Foto: Marendine Krainert Ladegaard

Skovlandbrug er det danske ord for, hvad man på engelsk kalder agroforestry.

Der er ikke en skarp afgrænset definition. Det er en fælles betegnelse for en lang række forskellige dyrkningssystemer, hvor træer og buske er integreret i plante- eller husdyrproduktionens markflader.

Lidt forsimplet kan det illustreres med et blik ud over landbrugslandskabet. Når vi i dag kigger ud over en traditionel landbrugsmark, er læhegn med buske og træer det eneste, der stikker ud i et landskab, hvor mange marker er på 20 og 40 hektar. Men det skal se anderledes ud ved Mads Helms. Der er plantet fem bælter med energipil, hvidpil, morbær og rødel. Her skal køerne på sigt gå og klø sig, æde eller søge ro og fred, når de skal kælve. Men skovlandbruget kan også tjene et andet formål i form af øget biodiversitet, øget kulstofopbygning og klimasikring, der skal imødekomme klimaforandringerne i fremtiden.

Liveudsendelsen skrider frem, og der har været flere småting, der har drillet. Det fungerer ikke at få skrevet spørgsmålene ned af produceren på et papir, for spørgelysten er stor ude bag skærmene. Mette Kronborg får fat i en smartphone, hvor hun nemmere kan følge med i, hvilke spørgsmål der bliver stillet af de virtuelle tilskuere. De vil blandt andet gerne vil vide, om mere skovlandbrug ikke gør, at der skal fældes regnskov for at skabe mere plads til produktion, og hvorfor Mads Helms gerne vil dyrke morbær, hvor han svarer, at erfaringen fra udlandet er, at løvet fra morbærtræet har en god foderværdi.

EU vil have mere skovlandbrug

Skovlandbrug er på vej frem, og der er en politisk velvilje fra Miljø- og Fødevareministeriet; og EU-Kommissionen har netop beskrevet skovlandbrug i deres nye farm2fork-strategi, som et middel til mere biodiversitet i agerlandet.

Marken, hvor liveudsendelsen foregår, ligger op ad Sommerbjerggård i Ejstrupholm, hvor Mads Helms’ forældre nu bor. Der er et skovstykke, der er inddraget til køerne, som benytter det flittigt, når solen bager, og de har behov for skygge. Flere gange under udsendelsen dukker der en ko op og kigger nysgerrigt, hvorefter den trasker videre ud på marken. Det virker som et godt ko-liv.

Flere artikler fra samme sektion

Ny dyrevelfærdsrapport viser en stigning i antallet af politianmeldelser

Fra 2021 til 2022 skete der en fordobling i antallet af politianmeldelser mod kvægproducenter og en stigning på knap 30 pct. mod griseproducenter. Det skyldtes især manglende pleje af syge eller tilskadekomne dyr.

03-05-2024 5 minutter Dyrevelfærd

Debat om oksens fremtid: Skal oksekød være det nye champagne?

Det er kun godt, at koen bliver udskældt for tiden, mener Rune Sørensen, indehaver af restaurant Hærværk. Her serveres der oksekød, men kun i små mængder og kun fra kvæg, der har ydet naturpleje. Rune Sørensen mener, at udskældningen er nødvendig for at rejse en debat om vores madvaner.

03-05-2024 8 minutter Kvæg,   Forbrug,   Klima

Røde alger kan blive økologiens svar på Bovaer

Ved at tilsætte et mix af forskellige alger til malkekøernes foder, håber forskere fra Aarhus Universitet at kunne opnå samme metan-reducerende effekt, som Bovaer giver i de konventionelle kostalle.

03-05-2024 3 minutter Klima,   Kvæg