Sådan kan udfordringer med buskfrugte løses

Af: Hanne Lindhard, konsulent, HortiAdvice, hlp@hortiadvice.dk

Produktion af buskfrugt til frisk konsum eller industri er højværdiafgrøder, som kræver specialisering.

Siden 2015 er arealet med stikkelsbær steget, og i 2021 var der 42 hektar i Danmark, heraf var godt halvdelen økologisk. Bærrene fra de største arealer går typisk til industri og fra de mindste til frisk konsum. Den største danske stikkelsbærproducent har 9,5 hektar, der dyrkes økologisk.

Der findes utrolig mange stikkelsbærsorter: Grønne, gule, røde og helt over i sorte bær – med og uden hår. Buskene kan være med og uden torne. Til maskinhøst skal de være tornfrie og helst modstandsdygtige mod meldug.

Den næsten tornfrie stikkelsbærsort Tatajana er de senere år blevet industriens foretrukne i stedet for den tornede sort Invicta. Sorter til maskinhøst skal have stive oprette grene, stor rystelethed, faste bær og modne ensartet. Indtil nu er grønne, faste bær de eneste, som industrien efterspørger, men de to røde sorter Capivator og Larell kan med forsigtighed også høstes med maskine.

Det bedste sortsvalg til frisk konsum er tornfrie sorter uden meldug. De gamle finske sorter Rød og Gul Hinnomaki er uden meldug.

Stikkelsbær blomstrer tidligt. Sorten Tatjana blomster meget tidligt i april – tidligere end Invicta. Derfor er Tatjana særligt følsom for blomstringsfrost. De sidste tre ud af fire år har der været problemer med blomster- og bærdrys p.g.a. forårsfrost. Derfor bør stikkelsbær plantes på arealer uden frostrisiko eller frostlommer. Læ på udsatte steder er også godt, det giver bedre betingelser for bestøvning og vækst.

Ved etablering skal arealet være fri for flerårigt ukrudt. Jorden skal være næringsrig, muldrig og vandholdende, men veldrænet. Ved mekanisk ukrudtsbekæmpelse skal der udvises forsigtighed for ikke at skade øverligt liggende rødder. Dækning med plast som ukrudtskontrol bør ske med en kraftig holdbar type.

Plantning på hævede bede sikrer god afdræning, og hvis bedene dækkes med sort plast, hæves jordtemperaturen, og buskene gror tidligere om foråret. Ulemperne er større krav til vanding og risiko for øresnudebillelarver, som skader rødderne.

Meldug er den værste svampesygdom i stikkelsbær, fordi den kan blive så alvorlig, at planten dør. Undgå meldug ved at bruge modstandsdygtige sorter, hold buskene og marken åben for luft, vand i tørre perioder, giv ikke for meget kvælstof og undgå at skade rødderne. Meldug kan bekæmpes Armicarb (bagepulver) og Kumulus S (svovl), der også er tilladt i økologi.

Bladhvepse er et alvorligt skadedyr i stikkelsbær, fordi larverne kan afløve buskene og svække især nyplantninger så meget, at buskene dør. I øjeblikket er der ingen godkendte bekæmpelsesmidler mod stikkelsbærbladhvepse, hvilket er et stort problem. Forsøg med NeemAzal, Spruzit, pilebarkekstrakt og bittersalt viser forskellige grader af virkning.

Sørg for at etablere stor biodiversitet i marken, så der er levesteder og føde til nyttedyr. De hjælper over tid med at holde angreb nede.