Sådan kan du måle mængde og kvalitet af græs i marken

For økologiske landmænd med græs i sædskiftet kræver styring af græsmarker viden om både mængden af græs og dets kvalitet. Hvor vurderingen tidligere primært byggede på erfaring og øjemål, findes der i dag flere metoder, som kan understøtte beslutningerne i den daglige drift; fra enkle håndholdte redskaber til mere avancerede digitale løsninger.

Det skriver Innovationscenter For Økologisk Landbrug.

Den mest udbredte og præcise metode til at måle græsmængde er fortsat pladeløfteren. Med en elektronisk pladeløfter kan græshøjden omsættes til et estimat for biomasse, typisk angivet som kilo tørstof pr. hektar. Det giver et solidt overblik over græsudbuddet i afgræsningsmarkerne og kan være et vigtigt værktøj i planlægningen af foldskifte og belægning.

Flere modeller er udstyret med GPS, så målingerne kan gemmes og bruges til at følge udviklingen i de enkelte folde over tid. Til gengæld kræver metoden, at man fysisk går markerne igennem, og det kan være tidskrævende – især på større arealer.

Følsomme målinger

Digitale løsninger baseret på satellitdata bliver i stigende grad brugt til at skabe overblik over græsmarkerne. Satellitter og droner måler den samlede biomasse, hvilket i princippet gør teknologien velegnet til græs, hvor hele planten er relevant – i modsætning til for eksempel korn, hvor udbyttet kun udgør en del af biomassen.

I praksis har det dog vist sig vanskeligt at bruge satellitdata til hyppige og helt præcise målinger af græsbiomasse. Målingerne er følsomme over for skydække og kræver ofte kalibrering for at kunne give pålidelige, absolutte tal. Derfor viser satellitbaserede løsninger typisk forskelle mellem marker eller udviklingen over tid snarere end et præcist kilo-tal.

Systemer som Farmmote og Ruumi, hvor satellitdata kan kombineres med lokale målinger – for eksempel fra pladeløfter – forventes dog at få større udbredelse fremover. De kan give et hurtigt overblik over alle marker på én gang og bruges til at prioritere, hvor der er behov for en nærmere markvandring.

Droner kan levere meget detaljerede billeder, men er primært relevante til mindre arealer eller særlige problemfelter og egner sig derfor bedst til specialopgaver frem for daglig græsmarksstyring.

Begrænsede muligheder

Når det gælder græskvalitet, er mulighederne mere begrænsede. Indhold af protein og sukker er vanskeligere at måle direkte end selve græsmængden, og der findes i øjeblikket ingen kommercielle løsninger, som er kalibreret til måling af kvalitet i danske kløvergræsmarker.

Multispektrale data kan i nogle tilfælde bruges til at estimere råproteinindhold, og resultaterne fra forskningen er lovende. Metoderne er dog endnu ikke færdigudviklede til praktisk anvendelse under danske forhold. Sukkerindholdet i græs varierer desuden kraftigt med solindstråling og temperatur og egner sig derfor bedre til modelberegninger end til direkte målinger i marken.

Samlet set peger erfaringerne på, at teknologien kan være et værdifuldt supplement – men ikke en erstatning – for landmandens egne observationer. Den bedste styring af græsudbuddet opnås ofte ved at kombinere digitale værktøjer med regelmæssige ture i marken.