Annonce
Annonce
Et nyt projekt vil finde frem til græsblandinger, der bevarer artsrigdommen gennem flere sæsoner, samtidig med at udbytteniveauet og foderkvaliteten af blandingen lever op til behovet på en malkekvægsbedrift. Foto: Colourbox
Artsrige græsblandinger har flere fordele på de økologiske kvægbedrifter - men hvilke er bedst?
Græsmarksblandinger med en stor diversitet og et balanceret indhold af græs, urter og bælgplanter kan have mange positive effekter, bl.a. kan de sikre stabile udbytter. Nyt projekt vil finde frem til de bedste blandinger.
Esben Møller Xu, der driver det økologiske landbrug Rudholm, er vant til at bruge urter i sine græsblandinger, fordi han tror på, at en større diversitet i blandringerne har en positiv effekt på køernes sundhed.
Græsmarksblandinger med en stor diversitet kan - ud over at styrke køernes sundhed - potentielt øge jordfrugtbarhed, kulstoflagringen i jorden og sikre et stabilt udbytter.
Effekten afhænger dog bl.a. af sammensætningen af blandingerne. Det er derfor ikke ligegyldigt, hvilke urter du som landmand bruger i dine græsblandinger, og derfor er Innovationscenter for Økologisk Landbrug (Icoel) sammen med Aarhus Universitet i gang med at teste fem forskellige græsblandinger, så økologerne i fremtiden får lettere ved at vælge en blanding, der passer til deres bedrift. Det oplyser Icoel i en pressemeddelelse.
Esben Møller Xu, som på det seneste har han brugt cikorie og kommen i sine blandinger, er en af de fire økologer, som er med i projektet.
Målet er at finde frem til nogle græsblandinger, der bevarer artsrigdommen gennem flere sæsoner, samtidig med at udbytteniveauet og foderkvaliteten af blandingen lever op til behovet på en malkekvægsbedrift. Foderkvaliteten skal derfor være i top, og blandingerne skal bestå af nogle arter, som køerne samtidig har lyst til at æde.
De fem blandinger etableres i tre meter brede bælter i græsmarker med forskellig anvendelse, og der måles på effekter i marken og malkekøernes smagspræference for blandingerne.
Tidligere forsøg var en øjenåbner
Esben Møller Xu har tidligere været med i en anden afprøvning, og da erfarede han, hvilken sundhedseffekt foderet kan have. Dengang fik køerne en græsblanding med et stort indhold af kommen, som medvirkede til, at celletallet i mælken var meget lavt.
"Det var en øjenåbner for mig, hvor stor en effekt foderet kan have på sundheden. Derfor går vi meget op i at sikre diversitet i blandingerne, så vi får sunde køer og en sundere mælk. En større diversitet har også en positiv effekt i marken. Jo flere forskellige arter du har i marken, jo større mulighed er der for at opbygge kulstof i jorden, og jo bedre vilkår skaber du for mikrolivet," fortæller Esben Møller Xu og tilføjer:
"Derudover synes jeg, at vi landmænd skal støtte op om de afprøvninger, innovationscentret og universiteterne laver, for det hjælper os alle, at det bliver prøvet af."
Flere artikler fra samme sektion
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.
Rådgiver: Skovlandbrug kan være landbrugets columbusæg
Både forskere og landets største skovlandbruger er enige om at konceptet skovlandbrug kan være et vigtigt redskab til at løse nogle af landbrugets klima- og miljømæssige udfordringer. At dømme efter fremmødet til ’Skovlandbrugsdag 2024’ er interessen for fænomenet stort. Direktøren for ØkologiRådgivning Danmark kalder skovlandbrug for et columbus-æg.