Annonce

Annonce

Køer græsser

Et nyt projekt vil finde frem til græsblandinger, der bevarer artsrigdommen gennem flere sæsoner, samtidig med at udbytteniveauet og foderkvaliteten af blandingen lever op til behovet på en malkekvægsbedrift. Foto: Colourbox

Artsrige græsblandinger har flere fordele på de økologiske kvægbedrifter - men hvilke er bedst?

Græsmarksblandinger med en stor diversitet og et balanceret indhold af græs, urter og bælgplanter kan have mange positive effekter, bl.a. kan de sikre stabile udbytter. Nyt projekt vil finde frem til de bedste blandinger.

Esben Møller Xu, der driver det økologiske landbrug Rudholm, er vant til at bruge urter i sine græsblandinger, fordi han tror på, at en større diversitet i blandringerne har en positiv effekt på køernes sundhed.

Græsmarksblandinger med en stor diversitet kan - ud over at styrke køernes sundhed - potentielt øge jordfrugtbarhed, kulstoflagringen i jorden og sikre et stabilt udbytter.

Effekten afhænger dog bl.a. af sammensætningen af blandingerne. Det er derfor ikke ligegyldigt, hvilke urter du som landmand bruger i dine græsblandinger, og derfor er Innovationscenter for Økologisk Landbrug (Icoel) sammen med Aarhus Universitet i gang med at teste fem forskellige græsblandinger, så økologerne i fremtiden får lettere ved at vælge en blanding, der passer til deres bedrift. Det oplyser Icoel i en pressemeddelelse.

Esben Møller Xu, som på det seneste har han brugt cikorie og kommen i sine blandinger, er en af de fire økologer, som er med i projektet.

Målet er at finde frem til nogle græsblandinger, der bevarer artsrigdommen gennem flere sæsoner, samtidig med at udbytteniveauet og foderkvaliteten af blandingen lever op til behovet på en malkekvægsbedrift. Foderkvaliteten skal derfor være i top, og blandingerne skal bestå af nogle arter, som køerne samtidig har lyst til at æde.

De fem blandinger etableres i tre meter brede bælter i græsmarker med forskellig anvendelse, og der måles på effekter i marken og malkekøernes smagspræference for blandingerne.

Tidligere forsøg var en øjenåbner

Esben Møller Xu har tidligere været med i en anden afprøvning, og da erfarede han, hvilken sundhedseffekt foderet kan have. Dengang fik køerne en græsblanding med et stort indhold af kommen, som medvirkede til, at celletallet i mælken var meget lavt.

"Det var en øjenåbner for mig, hvor stor en effekt foderet kan have på sundheden. Derfor går vi meget op i at sikre diversitet i blandingerne, så vi får sunde køer og en sundere mælk. En større diversitet har også en positiv effekt i marken. Jo flere forskellige arter du har i marken, jo større mulighed er der for at opbygge kulstof i jorden, og jo bedre vilkår skaber du for mikrolivet," fortæller Esben Møller Xu og tilføjer: 

"Derudover synes jeg, at vi landmænd skal støtte op om de afprøvninger, innovationscentret og universiteterne laver, for det hjælper os alle, at det bliver prøvet af."

Flere artikler fra samme sektion

Fra 24 meter lang tunnel kan forskerne nu nærstudere planternes rødder

I en 24 meter lang tunnel under jorden kan forskere fra Københavns Universitet fremover få mere viden om, hvordan klimaforandringer med mere regn og tørke påvirker vores afgrøder.

12-07-2024 4 minutter Planteavl,   Forskning,   Klima

Lavbundsjorde til skue: Herregården Nørre Vosborg har officielt færdiggjort lavbundsprojekt på 88 ha eng

Engene omkring den historiske herregård Nørre Vosborg giver et billede af, hvordan store dele af det danske landskab vil se ud i fremtiden, hvis det foreløbige aftaleudkast fra trepartsforhandlingerne om en CO2-afgift føres ud i livet.

10-07-2024 4 minutter Klima

Klimatelt på Landsskuet: Skal marker fyldes med solceller, eller skal vi have atomkraft?

Som følge af det massive fokus på klimaforandringer og CO2-afgifter i landbruget er der rejst et 'klimatelt' til årets Landsskue i Herning. Her kan landmænd blive klogere på, hvordan netop deres bedrifter kan mindske CO2-aftrykket – f.eks. med hjælp fra foderadditiver, pointsystemer – og sågar atomkraft.

05-07-2024 7 minutter Landsskue