Videoer på nettet skal hjælpe biodynamiker med at skrotte ploven

Sidste jul stod der ’spade’ på Nicolaj Møller Gregersens ønskeseddel. 

Ønsket blev opfyldt, og da Økologisk Nu i begyndelsen af marts besøgte ham på Ormsiggaard, hvor hans forældre har en biodynamisk malkebesætning, og hvor han lejer al jorden, er det helt naturligt, at den nye spade skal med i marken. 

Som så mange andre landbodrenge startede Nicolaj Møller Gregersen på landbrugsskolen. Det lå lige til højrebenet, konstaterer han, ligesom kvæglinjen også var et naturligt valg, når man kommer fra en kvæggård. 

»Men jeg har valgt en anden vej nu,« forklarer Nicolaj Møller Gregersen, som i dag har planteavl på 185 ha lejet jord, hvoraf de 90 ha ejes af hans forældre. 

»Ved at vælge planteavl valgte jeg friheden. Jeg er ikke hængt op på, at køerne skal malkes kl. 5 om morgenen og igen klokken 17 om aftenen hver dag. I planteavl er der spidsbelastninger, men generelt er det lettere at arbejde med, og der sker i hvert fald ikke noget uventet midt om natten. Der er færre problemer, og det er mere håndgribeligt,« forklarer Nicolaj Møller Gregersen.

I 2012, da Nicolaj Møller Gregersen var 21 år, besluttede hans far, Frode Hjort Gregersen, sig for at lægge sin økologiske besætning om til biodynamisk produktion. 

»I starten var jeg skeptisk, men grundidéen er jeg helt med på, Og i dag er jeg takket være forsøgs- og forskningsresultater overbevist om, at biodynamisk landbrug er den rigtige vej,« siger Nicolaj Møller Gregersen. 

Det er blandt andet jordens høje humusindhold, der har overbevist ham om, at han er på rette vej. 

»Jeg kan ikke se på jorden, at humusindholdet er specielt højt, men Albrechtanalyserne viser, at det er tilfældet,« siger Nicolaj Møller Gregersen. 

Jorden, han dyrker, er en god JB4 jord, og humusindholdet svinger mellem 2,20 og 3,07. Målet for Nicolaj Møller Gregersen er et humusindhold på 5 pct.

Kløvergræsmarkerne i omdriften på Ormsiggaard ligger i fire-fem år i gårdens sædskifte. Derudover dyrker Nicolaj Møller Gregersen havre som vår afgrøde, raps, byg/ært til foder, hestebønner, vinterrug med udlæg, frøgræs, ølandshvede og dodder. 

»Vi har efterafgrøder i alle afgrøder. Tidligere brugte vi radgræs, men de senere år har vi brugt efterafgrødeblandinger, og vi vil fremover bruge flere efterafgrødeblandinger, for at opnå større biodiversitet. og fordi det giver rigtig god mulighed for at opbygge humus i jorden,« forklarer Nicolaj Møller Gregersen.

Maskinparken på Ormsiggaard er ikke stor og heller ikke tung, men den megen kørsel med maskinerne er i fokus på gården. Dels kræver maskinarbejdet meget brændstof, dels er humusopbygningen højere i jord, der ikke pløjes. Og endelig sikrer valget af lette maskiner, at der ikke opstår pakningsskader på landbrugsjorden.

»Hver gang, jeg pløjer, frigiver jorden CO₂, og jordens mikroliv og svampehyfer bliver rodet rundt. Så jeg er ikke i tvivl om, at Conservation Agriculture (CA) er det bedste for jorden,« siger Nicolaj Møller Gregersen.

Han pløjer dog stadig, men samtidig eksperimenterer han med CA.

»Jeg ville gerne droppe ploven i ét hug, for jeg er ikke bange for at prøve noget nyt, men jeg har ikke økonomi til at gøre det,« siger Nicolaj Møller Gregersen og fortsætter: 

»Når jeg har idéerne i mit hoved, så starter jeg i det små - med for eksempel 1 ha. Bliver det skidt, så pløjer jeg stykket op og sår det til.«

Vinterrugen på Ormsiggaard er ad denne vej blevet pløjefri. Nicolaj Møller Gregersen harver nu efterafgrøden i fem centimeters dybde max tre gange, inden han kører ud med såmaskinen, det efterfølgende forår sår han kløvergræs i rugmarken. Resultatet er jævne marker med god bæreevne, og efter høst af rugen er det gode slætmarker.

»Jeg kommer ikke til at pløje før vinterrug igen,« forsikrer Nicolaj Møller Gregersen.

Han ser sine gode erfaringer med vinterrugen som sin første store succes på sin vej mod mere CA.

»Afgrøde for afgrøde vil jeg nu finde de metoder, der passer bedst i hvert enkelt tilfælde,« forklarer Nicolaj Møller Gregersen.

Inspirationen til at arbejde med CA finder han først og fremmest på nettet.

»Jeg bruger en del tid på at se videoer om økologisk, pløjefri dyrkning. Derudover følger jeg kollegaer på sociale medier og har selv min egen Facebook-side: Ormsiggaard i marken, hvor jeg fortæller om mit arbejde,« siger Nicolaj Møller Gregersen.

Kvik er en væsentlig årsag til, at Nicolaj Møller Gregersen ikke er gået 100 pct. over til CA. 

»Kvik besværliggør radrensning. Og kviks lange rødder sætter sig fast i såmaskinen, og de slæber,« forklarer Nicolaj Møller Gregersen. 

Og dette forår har ikke været en undtagelse. 31. marts skrev Nicolaj Møller Gregersen på Ormsiggaard i marken: 

»Vi er kommet fint i gang med at så og har både fået Sæd-Dodder, Byg/Ærter og det meste af hestebønnerne er i jorden. De sidste hestebønner var det meningen skulle sås uden forudgående pløjning. Planen var at harve i 5 cm, 3 gange og så derefter. Det så også ud til at være et udmærket såbed, men mængden af kvik har sat en stopper for såningen. Kvikkens rødder kan være over en meter lange og meget stærke, og de sætter sig i såmaskinen og slæber. Derfor har jeg måttet bide i det sure æble og har fundet ploven frem, da det er sidste udvej. Ærgerligt, men jeg tager mange erfaringer med mig videre, der er jo ingen, der har sagt, det skulle være let at prøve noget nyt.«

Med sin nye spade under armen går Nicolaj Møller Gregersen ud i sine marker og graver huller for at tælle regnorme. Især de store regnorme vil han gerne finde mange af, men det er også disse orme, der tager mest skade, hvis marken pløjes.

»Jeg bryder mig rent ud sagt ikke ret meget om at pløje - og slet ikke når mågerne kommer. Derfor pløjer jeg om natten - selvom det er dér, ormene er mest aktive,« siger Nicolaj Møller Gregersen.

Takket være jorden på Ormsiggaards gode evne til at absorbere vinterens nedbør er Nicolaj Møller Gregersen ofte blandt de allerførste, som får sået sine marker til. 

»Sidste år såede jeg hestebønner 22. februar, og jeg kunne derfor høste 1½ uge tidligere end alle de andre. Det gav mig god mulighed for at så efterafgrøden tidligt og til at få harvet markerne til vinterrugen,« siger Nicolaj Møller Gregersen. 

Samtidig med at markerne er gode til at opsamle regnvandet, kan han også konstatere, at de om sommeren til gengæld holder på vandet, så han ikke skal vande så meget. 

»Men de to seneste somre har været undtagelserne. 2019 var her på egnen lige så tør som 2018, så vi har måttet vande,« siger Nicolaj Møller Gregersen. 

Han er meget optaget af at forstå livet under jorden på markerne. 

»Vi mangler viden om, hvordan vi kan dyrke jorden i et samarbejde mellem mikrolivet og landmanden,« konstaterer Nicolaj Møller Gregersen.