Levende rødder er humus i banken

Store, stærke og mangfoldige efterafgrøder var et gennemgående tema på mange af Økologikongressens sessioner. En jord dækket af levende planter året rundt er en af vejene til større kulstofbinding og dermed et af de bidrag til mindre klimabelastning, som det økologiske landbrug oplagt kan tilbyde. Og kraftige efterafgrøder er det værn mod ukrudt, som økologer satser på og har brug for i bestræbelserne på at nå i mål med en mere bæredygtig drift, uanset om det er i form af pløjefri dyrkning, conservation agriculture eller regenerativt landbrug. Og endelig er en levende jord året rundt med til at stabilisere muldlaget, danne kolloider og binde den sammen, så den ikke eroderer og vasker ned ad skråningerne. Den levende jord kan dræne vandet væk men også holde på det og forhindre udtørring.

Mikroorganismer bygger humus

At bygge humus op handler ikke kun om at føre halm og andet kulstof-rigt organisk materiale tilbage til jorden. På kongressens anden dag kunne forsker Hanne Lakkenborg Kristensen, Aarhus Universitet, indvie tilhørerne i betydningen af levende rødder for opbygning af stabil humus. Humusopbygning begynder i mikrolivet omkring den levende rod. Her udfolder sig et unikt samspil mellem rødder og mikroorganismer, som planterne fodrer ved at udskille sukkerstoffer. Undersøgelser viser, at humus er bygget af døde mikroorganismer. Nedmuldet halm giver jorden et skud kulstof, men uden levende organismer til at nedbryde det, bliver det ikke til humus, og levende mikroorganismer forudsætter levende rødder.

Sjov med underbukser er alvor

Betydningen af en levende jord kunne landmænd og andre interesserede se med det blotte øje på ØkologiRådgivning Danmarks stand i kongressens udstillingslokale. På en tørresnor hang tre bomuldsunderbukser, som har været gravet ned i økologiske marker i to måneder. Det ene par er stort set fuldstændigt ’spist’. Kun de elastiske kunstfibre og linningen er tilbage. De to øvrige er omsat i forskellig grad.

Det er en gimmick, men det er ikke for sjov, at ØkologiRådgivning Danmarks planteteam i år har opfordret landmænd til at begrave underbukser i marken i nogle måneder. Målet er at gøre synligt og konkret hvor meget eller lidt liv, der er i jorden, fortæller Anne Eriksen, der er rådgiver i ØRD og ophavskvinde til ideen.

»Det er en god og meget konkret indgang til at tale om den biologiske omsætning i jorden. Hvis der ikke er sket noget med underbukserne efter et par måneder, må vi i gang med at finde forklaringen og gøre noget ved det,« siger Anne Eriksen, planterådgiver i ØRD.

Første august er høsten i hus

Anne Eriksen og hendes kolleger i ØRD’s planteteam gør i disse år en indsats for at øge andelen af efterafgrøder i kundernes marker og for at finde blandinger og anbefale etableringsmåder, så landmændene får succes med efterafgrøderne. Der er imidlertid brug for mere gennemgribende strategier, vurderer planterådgiver Michael Tersbøl.

»Vi skal have efterafgrøderne i jorden senest første uge i august. Målet må være, at hovedafgrøden er høstet 1. august. Det forudsætter, at man har en plan for hvordan. Man skal have vilje til at skårlægge afgrøden om nødvendigt, og også gerne faciliteter til at tørre kornet,« konstaterer han.