Annonce
Annonce
En konkurs tvang Tine Thybo (foto) og hendes mand, Jan Thybo, til at sige farvel til Johannesminde, grisene og limousinekvæget på gården, som den nye ejer vil benytte til at skabe en større produktion af økologisk kødkvæg. Arkivfoto: Jakob Brandt
Punktum for velrenommeret gårdbutik
Den nye ejer af Johannesminde stopper det direkte salg og har ansat en ung landmand til at opbygge en større produktion af økologiske limousinekvæg.
Det er ingen hemmelighed, at landets økologiske gårdbutikker de seneste år er blevet kraftigt udfordret af dagligvarekæderne voksende økologiske sortiment.
Det gælder også på kødsiden, hvor flere ferske, økologiske udskæringer og forskellige pålægsprodukter efterhånden har fundet vej til kædernes kølediske.
Det kan mærkes hos de gårdbutikker, som primært er baseret på kødsalg, og den skærpede konkurrence er en af flere årsager til, at den velrenommerede østjyske gårdbutik Johannesminde ved Boes i forrige uge solgte sit sidste stykke kød.
I efteråret 2018 var økonomien så anstrengt, at parret 1. november indsendte sin egen konkursbegæring.
"Det er ingen hemmelighed, at det ikke er nemt at drive en gårdbutik. De første mange år lukrerede vi på, at kunderne ikke kunne købe ret meget økologisk kød i supermarkederne, og omsætningen steg med ca. 10 pct. hvert år frem til 2015. Men siden er det blevet vanskeligere at konkurrere med supermarkederne, som har fået flere økologiske udskæringer," forklarer Tine Thybo.
Løb tør for penge under tørken
Johannesmindes trængsler begyndte allerede under finanskrisen, da gårdens værdi blev nedskrevet med fire mio. kr. Dermed var der ikke friværdi til at optage et kreditforeningslån til at indrette staldene til økologisk drift og yderligere et par millioner kr. til at etablere gårdbutik med tilhørende slagteafdeling og kølerum i gårdens gamle aftægtsbolig.
"Da vi lavede meget af det selv, havde vi heller ikke et færdigt tilbud, som kunne bruges til at optage et lån, så vi valgte at bruge egne midler og køre resten over kassekreditten," siger Tine Thybo, som senere måtte acceptere, at gælden blev konverteret til et højtforrentet banklån, som siden har tynget gårdens økonomi.
På det tidspunkt blev alt limousinekødet solgt gennem gårdbutikken. Det samme blev gårdens produktion af ca. 500 slagtekyllinger plus omkring 500 slagtesvin, mens andre ca. 1.200 slagtesvin blev solgt til et afsætningsfirma.
"Uden gårdbutikken kunne vi slet ikke have drevet landbruget," siger Tine Thybo.
Men sidste års tørke forværrede den økonomiske situation, og da gården løb tør for foder til dyrene, måtte Jan og Tine Thybo ty til den sidste udvej, og de tog den meget vanskelige beslutning at melde deres elskede landbrug konkurs.
"Det var den eneste måde, at vi kunne sikre os, at dyrene fik foder, og vores ansatte fik deres løn via Lønmodtagernes Garantifond," siger Tine Thybo, som gennem flere år forgæves havde forsøgt at få nedsat den to-cifrede rentesats, som banken forlangte.
Gården var vores fjerde barn. Den var et fælles projekt, og vi har haft 16 gode år, hvor vi har brændt for vores mangfoldige og økologiske landbrug, og vi var tæt på målet om at skabe en selvforsynende bedrift.
— Tine Thybo
Men bankens rolle overrasker hende ikke:
"Det overskud, vi lavede hvert år, har vi stort set afleveret til banken, og jeg tror, at alle danskere efterhånden har vænnet sig til, at bankerne er banditter i habitter," siger Tine Thybo.
Økonomien hang ikke sammen
Under konkursbehandlingen var Thybo-familien sat helt uden for indflydelse, og glæden var derfor stor, da Kurt Møller, medejer af og adm. direktør for Delika Food Group i Skanderborg i december meldte sig hos kurator som interesseret køber af Johannesminde.
Han betingede sig samtidig, at Jan og Tine Thybo blev ansat til at drive landbruget og gårdbutikken videre.
"Det vigtigste for os var ikke, om vi ejer gården, men at den blev drevet videre i vores ånd," siger Tine Thybo.
Men dét, der i første omgang lignede en optimal løsning for alle parter og en ny start for Johannesminde, endte som et kort intermezzo, da Kurt Møller efter få måneders drift vurderede, at gårdens indtjening ikke var høj nok til at lønne både Tine og Jan, gårdbutikkens slagter og deltidsansatte personale.
"Ca. 40 pct. af salget foregik over nettet. Det gav ingen kunder i butikken, og der var dage, hvor der kun kom fem kunder på gården. Det kunne slet ikke hænge sammen økonomisk," siger Kurt Møller, der af samme grund opsagde Tine Thybo, som havde ansvaret for gårdbutikken.
Gården var vores fjerde barn
Kurt Møller tilbød Jan Thybo at fortsætte som driftsleder på gården, men uden Tine og gårdbutikken havde parret ikke lyst til at blive på gården.
"Gården var vores fjerde barn. Den var et fælles projekt, og vi har haft 16 gode år, hvor vi har brændt for vores mangfoldige og økologiske landbrug, og vi var tæt på målet om at skabe en selvforsynende bedrift," opsummerer Tine Thybo de mange år som økologisk kødproducent med direkte salg, som definitivt sluttede, da parret for to uger siden flyttede fra gården.
Tine Thybo lægger ikke skjul på, at det er et vemodigt farvel til gården og dens trofaste skare af stamkunder samt de 100 søer og 100 stykker limousinekvæg, som dannede krumtappen i deres 65 ha store landbrug.
Den nye ejer kan sagtens forstå, at det er vemodigt at forlade sit landbrug på den måde, men mange år i kødbranchen har aflejret flere erfaringer hos ham.
En af dem er, at man ikke kan drive en forretning på følelser, og han mener desuden, at tiden er ved at vokse fra en forretningsmodel, som bygger på salg af frosset kød.
"Forbrugeradfærden har ændret sig, og undersøgelser har vist, at 64 pct. af danskernes indkøb til aftensmaden bliver taget efter kl. 15.30," siger Kurt Møller.
Kurven er fladet ud
At flere gårdbutikker har det vanskeligt, kommer ikke bag på Henrik Hindborg, markedschef for detail i Økologisk Landsforening.
"Mens alle andre salgskanaler vokser, viser tal fra analysevirksomheden GfK, at de alternative salgskanaler er de eneste, som ikke er vokset de seneste år, og jeg tror, at det i høj grad skyldes, at mange af de varer, som forbrugerne tidligere købte ude i gårdbutikkerne, i dag er blevet tilgængelige i de almindelige dagligvarebutikker," siger han.
Måske tror forbrugerne også, at varerne er dyrere, hvis de køber dem ude på gårdene, men ifølge Tine Thybo var det ikke tilfældet på Johannesminde.
"Prismæssigt kunne vi sagtens konkurrere, men mange – især blandt de yngre forbrugere – er vant til at få deres varer leveret til døren, og hvis man vil overleve som gårdbutik, tror jeg, at man skal være gearet til at levere direkte til kunderne hver uge," siger hun.
Jan og Tine Thybo er flyttet til Djursland, hvor de begge har fået arbejde og skal til at søge om gældssanering.
Satser på økologisk kvæg
De kan glæde sig over, at Johannesminde fortsætter som økologisk landbrug, men den nye ejer sadler om og afvikler den tidligere produktion af grise og kyllinger.
"Der er kun 13 søer tilbage, og jeg afvikler besætningen helt og har ansat en ung landmand, som har arbejdet med kvæg på Svanholm (og er tidligere ansat på Johannesminde, red). Han skal være med til at opbygge en af landets bedste besætninger af Limousinekvæg, som jeg vil afsætte til Hadsund Kreaturslagteri og Tamaco," siger Kurt Møller, som siden 2007 har været adm. direktør i kødfirmaet Delika Food Group og derfor har et solidt kendskab til kødbranchen.
Selve gårdbutikken og de gode køkkenfaciliteter vil han forsøge at leje ud til cateringdrift, mens han har store planer for landbruget.
"Jeg er landmandssøn og uddannet slagter, og jeg har ønsket mig en gård hele livet, og jeg har ambitioner om at købe mere jord og udvide produktionen på Johannesminde," siger han.
Flere artikler fra samme sektion
Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort
ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.